Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Folkene bag o2matic med Ejvind Frausing Hansen som nummer fire fra venstre.

Robot kan erstatte indlæggelser med hjemmebehandling

Et samarbejde mellem Ejvind Frausing Hansen, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, og forskere fra DTU og it-virksomheden Pactor har nu ført til opfindelsen af en robot, der sikrer, at patienter med KOL konstant får den mængde ilt, de har behov for, når de er indlagt.

Når robotten har været igennem en testperiode og har fået sin CE-mærkning, bliver næste skridt at udvikle den til hjemmebrug med det formål at reducere antallet af indlæggelser. 

Robotten O2matic er en lille firkantet boks, en iltrobot som via en klemme på KOL-patientens finger holder øje med iltprocent og automatisk giver mere eller mindre ilt, så patienten fastholdes på det niveau, som er bedst. Robotten har også en alarmfunktion, der tilkalder personalet, hvis der sker ændringer, som er voldsomme og uden for normen.

”Det er lidt mærkeligt, at et potent lægemiddel som ilt bliver givet så sjusket, som det i virkeligheden gør,” siger Ejvind Frausing Hansen og forklarer, at måling af en patients iltprocent normalt sker, når sygeplejersken med et vist interval kommer forbi patienten og tjekker tallene. Om det er to-tre gange om dagen eller hyppigere afhængig af patientens tilstand, men fordi udsvingene hos patienter med KOL kan ændre sig en hel del mellem sygeplejerskens tjek, giver det en stor usikkerhed, som ikke nødvendigvist bliver opdaget.

Det er i sådanne situationer O2matic kan skabe tryghed hos patienter og personalet, fordi robotten tjekker iltniveauet hvert sekund og samler et gennemsnit af patientens iltmætningsniveau over 15 fortløbende sekunder, hvorefter maskinen automatisk skruer op eller ned for ilten efter patientens behov.

Øget patientsikkerhed og kortere indlæggelser

Først i maj gik forskergruppen i gang med at teste robotten på mennesker på Hvidovre Hospital. Her skal 30 patienter med KOL, som er indlagt med exacerbationer, have målt deres iltmætning af O2matic i fire timer, hvorefter ilten monitoreres af sygeplejersker i fire timer, og herefter sammenlignes resultaterne.

”Der er et firma i Canada, som forsker i samme retning som os, og de har afprøvet deres udstyr, der viser, at patienterne ligger i det korrekte ilt-mætningsinterval 80 procent af tiden, når de reguleres af robotten. Når de overvåges af sygeplejersker, rammer de intervallet 50 procent af tiden,” fortæller Frausing Hansen, der har store forventninger til O2matic.

Derfor er næste skridt på vejen et større studie, der inkluderer i alt 300 patienter.

”Vi skal kigge på, om vi ved brug af O2matic kan forkorte indlæggelsesperioden,” siger overlægen og peger samtidigt på, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst i O2matic:

”Vi kan udskrive patienterne noget før, når vi kontrollerer deres ilt korrekt, samtidigt kan vi spare nogle sygeplejerskeressourcer, som vi kan bruge nogle andre steder. Desuden sørger vi ikke mindst for at øge patientsikkerheden.” 

Næste skridt er en robot til hjemmet

Blandt andet derfor er målet for fremtiden at udvikle en version af O2matic, der kan fungere i patienternes hjem – det er dog en længere proces.

”Det kræver, at vi laver udstyret meget om. Derfor har vi søgt om penge fra Innovationsfonden til at lave en hjemme-ilt model – hvilket vi vil gå i gang med, så snart der er økonomi til projektet,” siger Ejvind Frausing Hansen og understreger, at der er flere udfordringer i at lave en robot til hjemmebrug. Blandt andet er kravene til sikkerheden på hjemmeudstyr endnu højere end dem, der er til hospitalsprodukter.

”I hjemmet har man ikke personale, der kan træde til i tilfælde af, at udstyret ikke fungerer, som det skal,” fremhæver overlægen.

”Man skal nærmest være overjordisk sikker på, at udstyret fungerer, for det er kritisk behandling, man giver patienterne med KOL.”

Derfor skal forskerholdet undersøge sikkerheden i O2matic til hjemmebrug, ligesom selve brugerfladen skal tilpasses patienterne i deres hjem.

”Den brugerinterface, vi har på hospitalerne, fortæller, hvad patientens puls er, hvad ilt-mætningen er, hvordan ilt-flowet er, og hvilke intervaller vi arbejder med,” forklarer Frausing Hansen og uddyber:

”Apparatet skal være meget mere simpelt, når det er patienten selv, som skal aflæse det. Systemet skal formentligt være et simpelt ét, hvor patienten sætter iltmåleren på fingeren, og herefter kan få tre forskellige koder.”

I øjeblikket mener overlægen, at farvekoderne rød, gul og grøn vil være den enkleste løsning. Her skal grønt lys signalere, at alt er fint, mens gult lys fremkommer, når der er lavet en mindre ændring af ilt-tilskuddet, og det røde lys orienterer patienten om, at man har valgt at øge ilt-tilskuddet, og patienten bør kontakte ilt-sygeplejersken for gode råd og vejledning.

Desuden skal iltrobotten tilpasses et hav af forskellige ilt-aggregater i patienternes hjem.

”Mens vi på hospitalerne har et standardiseret ilt-aggregat, hvor vi trække 4 bars atmosfærisk tryk ud af væggene, har patienterne derhjemme koncentratorer, flydende ilt, bærbare koncentratorer og alle mulige ilt-aggregater stående, som er meget mere kompliceret at interface til,” uddyber Ejvind Frausing Hansen, som forventer, at det kommer til at tage et par år at udvikle O2matic til hjemmebrug.

”Når hjemme-ilt-robotten er parat, vil den sikre, at patienterne får den tryghed i hjemmet, der antageligvis vil resultere i færre indlæggelser, mens O2matic på afdelingerne vil få patienterne hurtigere udskrevet – og det er en win-win situation,” siger overlægen og peger på, de foreløbige test af robotten allerede viser gode takter.

”O2matic holder patienterne med den rette iltmætning og det rigtige flow langt det meste af den tid, de er indlagt. Så de foreløbige resultater ser ganske fine ud,” slutter Ejvind Frausing Hansen.

Om O2matic

  • Ejvind Frausing fik ideen til robotten sammen med sin kollega, overlæge Jens Hove og har udviklet den i samarbejde med gruppe forskere fra DTU og it-virksomheden Pactor. 
  • Robotten testes for indeværende på 30 patienter med KOL, som er indlagt på Hvidovre Hospital på grund af exacerbationer.
  • Forsøget lader O2matic stå for ilt-målingerne fire timer, hvorefter patienterne overgår til manuelle ilt-målinger.
  • Herefter skal et større studie med i alt 300 patienter undersøge, hvor hurtigt patienter i henholdsvis manuel og automatiseret behandling kan udskrives efter indlæggelse.
  • De endelige resultater vil efter planen ligge klar i foråret 2019. O2matic forventes CE-mærket, når de foreløbige resultater foreligger i slutningen af 2018.
  • I 2013 blev udviklingen af iltrobotten støttet med 750.000 kr. fra Region Hovedstadens fond til offentlig-privat innovation i sundhedsvæsenet.
  • Sidste år modtog gruppen bag O2matic syv mio. kr. fra Innovationsfonden til at videreudvikle robotten.
  • Ambitionen er, at O2matic skal sælges til andre hospitaler i Danmark og udlandet, når den er godkendt til brug af patienter.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift