Uenigt Medicinråd sagde nej til NET-behandling – overlæge kritiserer afgørelsen
En ny behandling kan holde fremskredne neuroendokrine tumorer (NET) i ro markant længere end den nuværende behandling. Alligevel blev behandlingen afvist efter uenighed i Medicinrådet. Begrundelsen møder nu kritik fra en dansk NET-ekspert.
Duvakitug giver endoskopisk respons hos op mod halvdelen ved Crohns sygdom
I et fase IIb-studie førte den eksperimentelle TL1A-hæmmer duvakitug til endoskopisk respons hos 48 procent af Crohns-patienterne ved den højeste dosis.
IBD er forbundet med psykiatriske lidelser både før og efter diagnosen
Patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) havde forhøjet forekomst af psykiatriske lidelser allerede to til tre år før IBD-diagnosen. Risikoen toppede kort efter diagnosen og forblev forhøjet helt op til ti år efter diagnosen.
Fjernmonitorering af IBD-patienter har givet plads til de alvorligt syge på AAUH
Patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD), som ikke er i biologisk behandling, bliver ikke længere automatisk indkaldt til årlige kontroller i ambulatoriet på Aalborg Universitetshospital. Lægerne har fået mere tid til de alvorligt syge patienter, fortæller cheflæge Mette Esbjørn.
Tidlig recidiv ved tarmkræft kobles til markant overdødelighed
Et nyt studie understøtter behov for målrettet indsats mod højrisikopatienter, herunder præoperativ behandling og intensiveret opfølgning.
Tulisokibart når fase III-endepunkter ved moderat til svær colitis ulcerosa
Det eksperimentelle anti-TL1A-antistof tulisokibart har nået det primære endepunkt i et fase III-induktionsstudie hos patienter med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa.
Halvdelen af de danske IBD-patienter får ingen medicin ti år efter diagnosen
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er en kronisk lidelse, som i udgangspunktet kræver varig behandling, men nu viser nye tal, at halvdelen af de danske IBD-patienter er uden medicinsk behandling ti år efter diagnosen. Det er overraskende, siger professor Tine Jess, som nu vil undersøge, hvad der kendetegner disse patienter.
Professor: GLP-1-data peger på samspil mellem inflammation og kræft
Nye studier kobler GLP-1-lægemidler til lavere dødelighed og mindre risiko for metastatisk progression hos kræftpatienter. For tarmkræftlæge Laurids Østergaard Poulsen peger resultaterne især på ét vigtigt spor: samspillet mellem inflammation, stofskifte og kræftudvikling.
Eksponering for pesticider forbundet med tidlig debut af tarmkræft
Der er en sammenhæng mellem eksponering for det ukrudtsbekæmpende pesticid picloram og risikoen for at udvikle tarmkræft tidligt i livet. Sådan lyder konklusionen i et amerikansk studie, der også viser tegn på sammenhænge mellem tidlig debuterende tarmkræft og eksponering for glyphosat, esfenvalerat, nicosulfuron og atrazin.
Patienters eget fedtvæv heler stærkt generende fistler
To ud af tre pouchrelaterede fistler heler efter injektioner med patientens eget fedtvæv. Det viser et nyt studie. Metoden, som danske forskere har arbejdet på i over ti år, står nu over for et muligt gennembrud.
Ny dansk opdagelse: Virus i bakterier kan være tegn på tarmkræft
Patienter med kolorektalcancer har oftere end raske en hidtil ukendt virus i specifikke tarmbakterier. Den nye opdagelse kan potentielt føre til bedre screening.
Fæcestransplantation viser lovende takter som behandling af atopisk eksem
Fæcestransplantation kan reducere sygdomsaktiviteten ved atopisk eksem. Det indikerer et nyt kinesisk studie. På trods af flere begrænsninger i studiet kan behandlingen komme til at spille en rolle i fremtiden, lyder vurderingen.
Professor efter nye data: Retningslinjer for Crohns sygdom skal formentlig ændres
Fireårsdata fra PROFILE-studiet viser klare fordele ved biologisk behandling af Crohns sygdom allerede fra diagnosetidspunktet. Det vil formentlig føre til en revidering af de nuværende retningslinjer, som foreskriver, at biologisk behandling først igangsættes senere i sygdomsforløbet, vurderer professor Jakob Seidelin.
