Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Astmasymptomer hos normalvægtige kan mindskes ved motion og diæt

Det er ikke udelukkende svært overvægtige astmapatienter, der kan forbedre deres livsbetingelser gennem kost og motion. Ny dansk forskning viser, at normalt- og lidt overvægtige astmasyge også kan optimere deres livskvalitet samt reducere astmasymptomerne ved at fokuserer på at ændre kost- og motionsvaner. 

Resultaterne kan læses i Louise Lindhardt Tønnesens Ph.d. afhandling, som hun netop har præsenteret på Det Europæiske Lungeselskabs internationale lungekongres, ERS, i Milano. I samarbejde med sine kollegaer screenede hun 300 astmapatienter, hvoraf 149 personer var egnede til at deltage i forsøget.

”Der er tidligere lavet forsøg, som viser, at svært overvægtige astmapatienter får en bedre astmakontrol og bedre udfald af astmatests, hvis de træner eller spiser sundere. Derfor ville vi undersøge, om det samme gjorde sig gældende for normalvægtige og lidt overvægtige, når man ændrede på både deres kost- og deres motionsvaner,” forklarer Louise Lindhardt Tønnesen, læge og Ph.d. ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, og peger på, at ingen tidligere har lavet et studie, hvor man kombinerede de to ting.

Herefter rekrutterede Tønnesen og hendes hold deltagere, der ikke var ret trænede, som var normalt- eller lidt overvægtige. Og efter der var lavet baselinetests, blev deltagerne fordelt tilfældigt i forsøgets fire grupper.

Forsøgets fire grupper

Disse fire grupper bestod af en diætgruppe, hvor patienterne blev bedt om at spise efter glykæmisk indeks samt sigte efter et højt proteinindtag plus indtage seks stykker frugt eller grøntsager dagligt. En træningsgruppe, der trænede høj-intensitets spinning tre gange ugentligt, efter et princip om at progrediere langsomt i længde og køre korte intervaller, hvor forsøgspersonen i hvert interval skulle op og ramme sin maxpuls. I den tredje gruppe overholdt patienterne både træning og diæt. De resterende deltagere endte i fjerde gruppe – kontrolgruppen, som skulle leve livet som vanligt. I alt 125 personer forblev i undersøgelsen de otte uger, den varede.

Resultaterne

”Vores primære endepunkt var graden af astmasymptomer, hvilket patienterne selv rapporterede. Desuden var vi interesserede i, om forsøget kunne ændre på de ting, som er målbare – eksempelvis kondital,” fortæller Louise Lindhardt Tønnesen.

Begge dele faldt positivt ud.

”Det første fund, som vi mener, er vigtigt at dele, er, at denne gruppe patienter godt kan træne intensivt. De behøver ikke at dyrke skånsom træning,” pointerer Tønnesen og fortsætter:

”Desuden viste iltoptagelsestest og kondicykeltest, at træningen havde forbedret deres kondition betydeligt på bare otte uger.”

Andre resultater pegede på, at de der fulgte diæten tabte to-fire kg. ren fedtvæv i samme periode, mens deres astmasymptomer forbedrede sig lidt, men ikke nok til at være signifikant i forhold til, hvor meget kontrolgruppen ændrede sig. Det samme gjorde sig gældende for forandringer af astmasymptomerne i træningsgruppen.

Det kan betale sig at spise sundt og træne

Til gengæld viste forskningen, at ændringen af astmasymptomer i den kombinerede trænings-og diætgruppe var klinisk betydningsfuldt idet, de fik ca. 1/3 reduktion i deres astmasymptom-score.

“Noget tyder på, at det er vigtigt for folk med astma at træne og spise sundt. For det lader til, at hvis man lægger sin kost om og begynder at træne, kan man opnå en gevinst i form af færre astmasymptomer,” forklarer Lindhardt Tønnesen, som i samarbejde med sine kolleger fortsat vil undersøge virkningerne af kost og motion på astma på længere sigt. De håber at opdage, hvilken kost og hvilke aktiviteter der har størst effekt på de astmaramte, ligesom de gerne vil afdække, om nogle patienter har mere gavn af livstilsændringerne end andre, og om disse ændringer i sidste ende kan erstatte astmaforebyggelsesmedicin.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift