Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

DLS' nye vejledning skiller sig ud fra GOLD-standarderne

Når Dansk Lungemedicinsk Selskab sidst på året udkommer med deres opdaterede retningslinjer til behandling af patienter med KOL, kommer det videnskabelige selskab med et nyt bud på behandlingstilgangen, der ikke fuldstændigt læner sig op af de etablerede internationale GOLD-vejledninger.

Dette er usædvanligt i forhold til tidligere praksis.

De nye retningslinjer ser dog ikke ud til at forsinke revurderingen af tilskud, som netop pågår. Hos Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen har man nemlig ikke fået indikationer eller oplysninger om, at de kommende DLS retningslinjer afviger markant fra nuværende.

Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) har gennem den seneste tid arbejdet på at opdatere deres anbefalinger, til hvordan danske læger bør behandle KOL-syge.

I stedet for kun at tage udgangspunkt i symptomer, som man har valg at gøre i Global initiative for chronic Obstructive Lung Disease (GOLD), har DLS valgt at fokusere på, hvad der samlet set skal til af lungefunktion, symptomer, exacerbationer mm., for at patienten skal tage henholdsvis et, to og tre lægemidler.

”Vi prøver at lave en tretrinsraket. For når vi har tre forskellige stoffer som ICS, LABA og LAMA, har vi valgt at komme med anbefalinger til, hvornår lægen bør udskrive et stof, hvornår to er det rigtige at ordinere og det samme med alle tre præparater. Vi mener, at man skal kigge på patienten og se, hvornår de kvalificerer sig til de forskellige stoffer,” forklarer overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Anders Løkke Ottesen, der er medforfatter til DLS’s kommende KOL-retningslinjer.

DLS vil have overblikket tilbage

De nye retningslinjer kommer til at bryde med traditionen med fuldstændigt at læne sig op ad GOLD eller for den sags skyld de øvrige fem-seks forskelligartede KOL-vejledninger, der findes.

”Vi tager stadig udgangspunkt i GOLD vejledningen, i forhold til, hvordan man klassificerer patienterne, men vi vil tage et lille skridt i den anden retning, når det handler om, hvordan man giver medicin,” siger overlægen og peger på, at de nye GOLD-vejlednings oversigtsbillede med pile frem og tilbage og op og ned godt kan være en udfordring at gennemskue. Samtidigt uddyber Anders Løkke Ottesen, at dét DLS forsøger at skabe, er et udgangspunkt – et sted hvor lægerne kan få vejledning og hjælp til i hvilke patienttilfælde, de tre respektive stoffer kan og bør gives.

”Man kan sige, at det er medicinen, der er i fokus – medicinen og anvisninger,” pointerer overlægen og uddyber:

”Nu var det tid til, at retningslinjerne skulle opdateres. Derfor ville vi godt prøve at få noget systematik, noget ensartethed og noget enkelhed tilbage i behandlingen. På nuværende tidspunkt har vi fem-seks dokumenter, der ikke er helt ensartede, og det vil vi gerne have frem igen,” understreger Anders Løkke Ottesen og pointerer, at DLS’s retningslinjer naturligvis først og fremmest tager afsæt i den viden, man har på KOL-området i dag.

De kommende KOL-anbefalinger 

Behandlingsvejledninger fra de videnskabelige selskaber bliver taget i betragtning, når Medicintilskudsnævnet foretager revurdering af tilskud til lægemidler. Netop i de her dage er Medicintilskudsnævnet fortsat i gang med at revurdere tilskudsstatus for medicin mod astma og KOL, og gennemgår blandt andet de høringssvar, der fulgte efter nævnets tredje forslag kom på gaden 1. maj i år.

Medicintilskudsnævnet har før sat en revurdering på standby, når der har været tale om, at nye behandlingsvejledninger var på vej.

”Medicintilskudsnævnet har tidligere ventet et par måneder med at gå videre i deres arbejde, da de vidste, at RADS’ KOL-vejledning var ved at blive opdateret,” fortæller sektionsleder for tilskudssektionen i Lægemiddelstyrelsen, Ulla Kirkegaard Madsen og fortsætter:

”Men det kræver, at nævnet bliver gjort direkte opmærksom på, at der er en ny vejledning på vej.” Samtidigt peger hun på, at man hos Medicintilskudsnævnet såvel som hos Lægemiddelstyrelsen altid er interesserede i at vide, hvis der sker ændringer i de videnskabelige selskabers vejledninger. Alligevel kan Kirkegaard Madsen ikke love, at tilskudsnævnet venter med at komme med en anbefaling til Lægemiddelstyrelsen, til efter DLS har opdateret deres KOL-retningslinjer.

”Det kommer jo an på, hvad DLS fortæller os. Vi har hørt, at der er en ny vejledning på vej,” siger Kirkegaard Madsen og fortsætter:

”Det indtryk, jeg har fået, er dog, at den kommer til at ligge sig op ad dem, der findes i forvejen. Jeg har ikke fået nogen indikationer om, at der kommer til at være noget markant nyt i deres retningslinjer, som ikke er i overensstemmelse med de andre - og så er der ikke nogen grund til at vente på en ny vejledning fra DLS,” siger Kirkegaard Madsen og understreger samtidigt, at såfremt nævnet får noget andet af vide, vil de løbende vurdere på det.

Dansk Lungemedicinsk Selskabs KOL-retningslinjer kommer sidst på året.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift