Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Diagnostikken af astma trænger til et eftersyn

Charlotte Suppli Ulrik

Det er især de praktiserende lægers fortjeneste, at antallet af ubehandlede patienter med astma ikke længere er det store problem.

Det mener professor Charlotte Suppli Ulrik fra lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Til gengæld kan diagnostikken og behandlingen af de astmapatienter, vi kender, godt trænge til et eftersyn.

Hun peger på den udfordring, at for mange patienter med mulig astma ikke regelret får stillet diagnosen astma på baggrund af relevante diagnostiske undersøgelser, men får en standard behandling af medicin.

Det betyder, at nogle patienter får for meget behandling, andre får for lidt eller medicin som er direkte forkert i forhold til den type astma, de har. Og derudover får nogen behandling for astma, selvom de ikke har sygdommen.

”Dermed får astmapatienter ikke den bedste effekt af behandlingen på symptomer og den livskvalitet, det er muligt at opnå. På sigt kan der også være risiko for vedvarende skader på lungerne,” siger Charlotte Suppli Ulrik, der er medforfatter til Dansk Lungemedicinsk Selskabs retningslinjer for behandling af astma. Hun peger på følgende årsager:

  • personer med astma bliver ikke udredt tilstrækkeligt for sygdommen
  • der mangler i høj grad løbende opfølgning af patienter i behandling for astma
  • patienter med astma indløser gennemsnitligt mindre end 50 procent af den ordinerede forebyggende behandling.

Udredning hos speciallæge overses

Efter at prævalensen af astma igennem de seneste 20-30 år har været stigende i Danmark hos både børn og voksne, viser det sig, at incidensen nu har stabiliseret sig. I dag forekommer symptomer, der er forenelige med astma, hos 6-10 procent af befolkningen, og det leje ligger nu konstant. Hos praktiserende læger betyder det, at ca. 3-5 procent af alle konsultationer handler om astma.

10 procent af astmatikere i Danmark har mulig svær astma, og bør derfor altid henvises til videre udredning og behandling hos en astmaspecialist.

”Det antal af patienter ser vi desværre ikke i speciallæge-regi i dag,” konstaterer Charlotte Suppli Ulrik, der også slår til lyd for at gå mere i dybden med udredningen af de mildere tilfælde af astma.

Her foreslår Charlotte Suppli Ulrik følgende for at kortlægge og vurdere den enkelte patients astma med hensyn til, hvad der udløser og forværrer astmaen, og hvilken behandling, der mest effektiv:

regelmæssig måling af lungefunktionen, dvs. spirometri med måling af FEV1, om muligt også måling af nitrogen oxid (NO) udåndingsluften, der er en markør for eosinofil luftvejsinflammation

  • identificere de faktorer, der udløser astma-symptomer
  • vurdere graden af astmakontrol, f.eks. ud fra GINA-guidelines
  • astma-dagbog, hvor patienten registrerer symptomer og peak-flow
  • regelmæssig opfølgning med vurdering af sygdomskontrol, og evt. behov for justering af behandlingen.

Opfølgning er alfa og omega

 I følge Charlotte Suppli Ulrik er det den regelmæssige opfølgning med både spirometri og vurdering af symptomkontrol, der gør os i stand til at justere medicinen, så astmapatienterne ikke unødigt tager for meget medicin eller er underbehandlede.

”Mange patienter holder op med at tage den forebyggende medicin, når de synes, det går godt – men det kan godt være en falsk oplevelse af at have det godt. Astmapatienter er vant til at leve med en stor variation i lungefunktion og kan derfor have svært ved selv at vurdere, om de reelt har det godt med deres lunger. De tilpasser lige så langsomt den fysiske formåen til det, som deres lungefunktion og symptomer tillader. Derfor er det lægens opgave ved regelmæssig opfølgning at holde øje med astmapatienterne – voksne, børn og unge - og deres symptomer.

Alt for mange indløser ikke medicinen

Det er ingen hemmelighed, at mange patienter ikke tager den medicin, de får ordineret, men at patienter med astma gennemsnitligt indløser recept på mindre end 50 procent af den forebyggende medicin er alligevel et vink med en vognstang om, hvorfor manglende adherence også er en væsentlig årsag til svigtende astma kontrol.

”Adherence skal over 80 procent for at vi forebygger akutte forværringer i astma. Så der er et pænt stykke vej endnu og dermed en stor pædagogisk udfordring for de praktiserende læger i at få patienterne til at følge de individuelt tilpassede behandlingshandlingsplaner. Og her er det meget vigtigt, at planer for behandling, behandlingsmål og opfølgning planlægges i samarbejde med patienten. I forbindelse med den regelmæssige opfølgning er det jo bl.a. muligt at gå ind og se, om patienten har indløst recept på den forebyggende medicin, og det kan fint danne udgangspunkt for åben snak om adherence.”

Junglen af nye devices

Tidligere tiders enkle opdeling af inhalationsmedicin til behandling af astma er i dag afløst af et stort udbud af muligheder for behandling med forskellige typer af medicin, i talrige kombinationer og i endnu flere typer af inhalationsdevices. Men ifølge Charlotte Suppli Ulrik ligger der ingen forventning om, at praktiserende læger skal være fuldt opdateret på de mange nye ’dimser’ og andre muligheder inden for behandlingen med inhalationsmedicin.

”Min anbefaling er, at man som praktiserende læge sætter sig ind i forskellige standardbehandlinger, som man udbygger sin erfaring og kendskab til. Viser det sig ikke at være tilstrækkeligt til at opnå det ønskede resultat, dvs. en velbehandlet patient med astma, så er mit råd at henvise patienten til en astma-specialist, der har det nødvendige overblik over kompleksiteten i sygdomsbilledet og behandlingen.”

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift