Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Diabetes-patienter parkeret i en gråzone mellem regioner og kommuner

Signe Hasseriis

En ny og nemmere metode til kontinuerlig glukosemåling er på markedet. Men skal Flash glukosemåleren betragtes som et kommunalt hjælpemiddel eller et regionalt behandlingsredskab?

Den var længe undervejs, og blev udskudt af flere omgange: Den principafgørelse fra Ankestyrelsen, som skulle fastslå, om den nye målingsmetode, flash glukosemåling med produktnavnet Freestyle Libre, fremover skal bevilliges af regionerne og dermed kategoriseres som et behandlingsredskab eller af kommunerne og i det tilfælde kategoriseres som et hjælpemiddel. Men i slutningen af maj kom afgørelsen så endelig. Desværre var den langt fra så klar og utvetydig, som patienter, læger og Diabetesforeningen havde håbet på.

Fordi principafgørelsen om Flash glukosemåling fastslår, at den nye metode fortsat fremover både kan betragtes som et behandlingsredskab og tildeles i sygehusvæsenet og dermed af regionen – og/eller som et hjælpemiddel og derfor bevilliges af kommunen, er hver enkelt sag fortsat til fortolkning. Om det er kommunen eller regionen, der skal gribe i lommerne er afhængigt af, hvilket behov udstyret skal dække – og det er de to parter langt fra altid enige om.

Socialfaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, Signe Hasseriis fastslår, at den kortsigtede kassetænkning forhindrer patienterne i at få adgang til nye produkter, som kan lette deres hverdag og højne deres livskvalitet. Hun kalder situationen for uholdbar.

”Den manglende klarhed efterlader fortsat mange patienter uden en reel afklaring, og det skaber selvfølgelig stor irritation og frustration. Der er masser af konkrete eksempler fra det virkelige liv, hvor den nye metode ville hjælpe patienterne, men hvor de ikke kan få adgang til den, fordi kommunen og regionen ikke kan blive enige om, hvilken kasse pengene skal tages fra.”

Nyt udstyr i gråzonen

I Diabetesforeningen satte de sig derfor til tasterne i juni, umiddelbart efter Ankestyrelsens afgørelse. De skrev til sundhedsministeren med henblik på at få åbnet op for diskussionen og nå frem til en løsning, som er mere holdbar for patienterne, der fortsat er parkeret på ubestemt tid i ingenmandsland. Diabetesforeningen foreslår helt konkret i deres henvendelse til Sundhedsministeriet, at finansieringen af det moderne flash glukosemålingsværktøj fremover skal tages fra en fælles pulje, fortæller Signe Hasseriis:

”At etablere en fælleskasse har til hensigt, at diabetespatienter ikke fremover bliver ramt af myndighedernes kortsigtede kassetænkning, når ny teknologi og nyt udstyr kommer på markedet. Og der kommer naturligvis meget mere ny teknologi til i fremtiden, som vil ligge i gråzonen mellem hjælpemiddel og behandlingsredskab. Også derfor er det væsentligt at nå frem til en løsning og gøre op med kassetænkningen. Vi bliver nødt til at løfte den ny teknologi ud af de eksisterende kasser og tænke nyt og anderledes.”

Diabetesforeningen er netop blevet inviteret til møde med ministeren.

Det handler om andet og mere end bekvemmelighed

Det er forståeligt, at vi i det danske samfund må skele til økonomien i forhold til ny teknologi. Men økonomien må aldrig stå alene som argument, understreger Signe Hasseriis:

”Det kan være vældigt frustrerende for patienterne at være vidne til, at vi som samfund kan en masse – men at myndighederne afslår deres ønske om at få tildelt den nye teknologi eller det nye udstyr med den begrundelse, at der udelukkende er tale om ’bekvemmelighedshensyn,’ som Ankestyrelsen kalder det.

For en del patienter handler det nemlig om meget andet og langt mere end bekvemmelighed,” understreger Signe Hasseriis:

”Patienter kan af og til opleve det som en form for stigmatisering, at de skal måle deres blodsukker, altså stikke sig i fingeren, i al offentlighed, flere gange dagligt. Der er også patienter, som har ondt i fingrene af de mange daglige stik, og de springer derfor over nogle målinger. Andre har måske travlt eller har særlige arbejdsforhold, der forhindrer dem i at måle blodsukkeret løbende. Man kan for eksempel have et ’snavset’ arbejde, hvor man ikke kan stikke sig i fingeren flere gange i løbet af dagen uden at foretage den helt store afvaskning, og hvis man for eksempel er læge og har ti-timers vagt på skadestuen, kan man heller ikke altid få blodsukkermålingen til at passe ind i travlheden. I begge tilfælde vil den nye flash glukosemåling være både nem og diskret og vil bestemt også højne patienternes livskvalitet.”

Netop de særlige forhold, der gør sig gældende i en travl hverdag, og som nogle gange betyder, at patienterne ikke lige får målt deres glukoseværdi, kan betyde, at ikke alle patienter er lige velregulerede – noget som kan ende med at koste samfundet dyrt i behandlingsudgifter, mener Signe Hasseriis:

”Ikke velregulerede patienter kan på sigt risikere at få senfølger. Derved koster de formentlig samfundet flere eller i hvert fald lige så mange penge, som det koster at tildele patienterne nyt udstyr, som faktisk tillader, at patienterne uden det store besvær kan holde øje med deres blodsukkerværdi og reagere hurtigt på den, hvis den er faldende. Diabetesforeningen efterlyser både klare og sagligt begrundede retningslinjer for, hvordan ny teknologi vurderes og tildeles og større fokus på langsigtede økonomiske vurderinger – ikke blot en her-og-nu besparelse.”

Om Flash glukosemåling

  • Flash er en ny teknologi til at måle glukose, som i øjeblikket mest anvendes til patienter med type 1-diabetes. Metoden bruger ikke finger-prikkere og strips, men en ny sensorteknologi
  • Værktøjet består af en sensor i et lille plaster og en måle-enhed på størrelse med en mobiltelefon
  • Sensorens lille måle-nål trænger ind i underhuden, når sensoren prikkes fast på overarmen Sensoren måler glukoseværdien i vævsvæsken lige under huden
  • Glukoseniveauet aflæses ved at føre måle-enheden hen over sensoren, hvorved den aktuelle værdi scannes og vises på et display med glukoseværdier fra de seneste otte timer
  • Sensoren med måle-nålen skiftes af patienten selv hver anden uge
  • De første videnskabelige undersøgelser af teknologien viser, den er lige så præcis som en almindelig glukosesensor
  • Eneste produkt på markedet er foreløbig den såkaldte Freestyle Libre fra firmaet Abbott.

(kilde: Diabetesforeningen)

Det betyder Ankestyrelsens afgørelse for patienten

Diabetesforeningen har udarbejdet en guide til hvad Ankestyrelsens principafgørelse betyder for patienten. Både, hvis man allerede har søgt om flash glukosemåling (FGM) – eller hvis man påtænker at ansøge om at få FGM.

Ankestyrelsens udmelding i ’highlights’ 

Den eksisterende tvist om flash glukosemålingen handler om, hvorvidt værktøjet kan betragtes som behandlingsredskab, der skal betales af regionen - eller et hjælpemiddel, der skal betales af kommunen.

Den seneste afgørelse fra Ankestyrelsen, af 31. maj 2017, fastslår imidlertid, at det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte sag, om Flash glukosemålere er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel - eller eventuelt begge dele.

”Et produkt kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Hvilken myndighed, der i givet fald bevilger produkt afhænger af, hvordan produktet anvendes og administreres,” skriver Ankestyrelsen.

Selv om styrelsen altså fortsat ikke kommer med et endegyldigt svar på, om det er kommuner eller regioner, der har ansvaret for at bevilge glukosemålere, giver afgørelsen måske alligevel flere rettesnore.

Det betones nemlig i afgørelsen, at det i første omgang skal afklares, om en Flash glukosemåler kan betragtes som et behandlingsredskab, som regionen kan bevilge. Er det ikke tilfældet, kan kommunen eventuelt bevilge apparatet som et hjælpemiddel efter serviceloven.

”Hvis sundhedssektoren har afgjort, at et produkt ikke kan anses som et behandlingsredskab, skal kommunen afgøre, om der er tale om et hjælpemiddel, der kan bevilges efter serviceloven – herunder foretage en væsentlighedsvurdering,” skriver Ankestyrelsen i sin afgørelse.

”Et produkt kan kun bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, når det ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Dette følger af servicelovens bestemmelse om subsidiaritetsprincippet,” hedder det.

 

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift