Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tæt sammenhæng mellem diabetes og mangel på socialt netværk

Der er en tæt relation mellem en stor omgangskreds og lavere risiko for sygdomme som diabetes. Man kan dog ikke direkte udlede, at mangel på venner og familie i sig selv fører til diabetes.

Vi ved godt, at der eksisterer en sammenhæng mellem psyken og det fysiske. Vi ved også godt, at motion kan forbedre den mentale tilstand. Og vi ved, at nære relationer kan have stor betydning for at overvinde et sygdomsforløb.

Men en ny undersøgelse går skridtet videre og påviser en sammenhæng mellem størrelsen på en persons sociale netværk og risikoen for overhovedet at udvikle diabetes. 

Forskere har kortlagt 2.861 personer, alle i alderen 40 til 75 år. Mere end halvdelen af de undersøgte personer havde normal mængde blodsukker og ingen diabetesdiagnose. 24 procent af personerne havde diabetes, 15 procent havde en overrepræsentation af blodsukker og var kategoriseret som præ-diabetikere, mens fire procent havde fået diabetesdiagnosen for nylig.

Undersøgelsen viste, at personer uden diabetes i gennemsnit havde 11 nære venner og familiemedlemmer, mens personer med diabetes havde færre end otte nære relationer. Analysen er publiceret i tidsskriftet BMC Public Health og omtalt i Reuters. 

Vigtigt med et socialt liv

En af forskerne bag studiet, Stephanie Brinkhues fra Maastricht University, Holland, fremhæver over for Reuters, at personer i højrisikogruppen for diabetes bliver anbefalet mere motion og sundere kost, mens der ikke er fokus på de udsattes sociale rammer. Dette bør ændres, anbefaler Stephanie Brinkhues med afsæt i kortlægningen.

Forskerne har ligefrem regnet sig frem til, at for hver person man har mindre i den nære omgangskreds, stiger risikoen for diabetes med 12 procent for kvinder og 10 procent for mænd. 

Andre forskere, som ikke har været med til at lave undersøgelsen, nuancerer de nye resultater over for Reuters. De understreger, at social isolation ikke i sig selv udløser diabetes, men at der er en sammenhæng mellem netværk og risiko. Ensomhed kan eksempelvis føre til stress og betændelsestilstande i kroppen. Og stress kan påvirke blodsukkeret og således øge risikoen for diabetes, som forskeren dr. Carla Perissinotto fra University of California, San Francisco, forklarer.

Forskeren Dawn C. Carr fra Florida State University, Tallahassee, påpeger, at de nye resultater viser, at det er vigtigt med et aktivt socialliv. Han henviser til, at sammenhængen mellem netværk og diabetes viser, hvor vigtig helheden er: Folk med mange tætte relationer kan være mere motiverede til at dyrke motion og generelt leve sundt. 

Sociale relationer og diabetes

Herhjemme når Nana Folmann Hempler, seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden, frem til omtrent samme konklusion. Hun fremhæver, at den nye undersøgelse ville have stået stærkere, hvis man havde fulgt personerne over tid.

”Men vi kan se, at der er en sammenhæng mellem sociale relationer og diabetes. Den sammenhæng bør vi kigge nærmere på, eksempelvis i forbindelse forebyggelse af diabetes. Vi ved, at personer med gode sociale relationer lever længere og får færre kroniske sygdomme,” siger Nana Folmann Hempler. 

Hun henviser også til, at netværk ofte hjælper patienter gennem sygdomsforløb, fordi støtte og opfordringer til for eksempel lægebesøg kan øge sandsynligheden for at passe sin diabetes.

”Et godt socialt netværk hænger ofte sammen med en bedre livsstil. Personer med et godt socialt netværk er oftere på arbejdsmarkedet. Derfor kan praktiserende læger også øge deres fokus på, om deres patienter har et socialt netværk. Personer med et svagt netværk har formentlig brug for mere støtte fra deres læge,” siger Nana Folmann Hempler. 

Hun tilføjer, at mere og mere tyder på samspillet mellem netværk og sygdomsrisiko.

”Men den præcise sammenhæng kræver mere forskning,” siger hun.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift