Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mange diabetes-patienter uvidende om risikoen for hjertekarsygdomme

En fjerdedel af patienter med type 2-diabetes kender ikke til risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og mener ikke, at de er blevet informeret af deres praktiserende læge.

Det viser foreløbige resultater fra en ny verdensomspændende undersøgelse, som Den Internationale Diabetesforening (IDF) står bag med støtte fra bl.a. Novo Nordisk.

Resultaterne fra den danske del af undersøgelsen, som har til formål at fremme forebyggelse, tidlig diagnose og relevant behandling af type 2-diabetes, bygger på 900 danske respondenter. En ud af seks af disse siger, at de aldrig har talt med deres læge om type 2-diabetes og risikoen for hjertekarsygdomme. 33 procent mener desuden, at deres risiko for hjertekarsygdomme som følge af deres diabetes er lav.

”Type 2-diabetes er en farlig sygdom, der kan gøres noget ved. Flere yngre rammes af type 2-diabetes, og det er vigtigt, at der kommer fokus på sygdommen,” siger klinikchef og professor på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) Tina Vilsbøll.

De lukkede ører

De praktiserende læger er ofte dem, der først møder diabetespatienterne, og de har selvfølgelig et ansvar for at informere om sygdommen og den alvorlige risiko, der er for følgesygdomme. Men når en fjerdedel af diabetespatienterne i denne undersøgelse siger, at de ikke har talt med deres læge om risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, betyder det ifølge formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin Andres Beich ikke nødvendigvis, at lægen ikke har informeret dem.

”Der har aldrig været så meget information, som nu, og danske læger har tradition for at informere godt,” siger han.

”Undersøgelser har også vist, at selvom man virkelig gør en indsats for at informere, opfatter patienter ofte kun en brøkdel af det, der bliver sagt. Mange hører kun, at de har fået en diagnose og lukker ørerne for resten. Udfordringen er at finde ud af at raffinere og time informationen, så den styrker patienternes mestringsevne.”

Læger kan ikke vide alt

Men det er ikke kun patienterne, der overøses med information. Det gælder også lægerne, og det kan ifølge Tina Vilsbøll være vanskeligt at følge med i de mange nye behandlingsmuligheder, der hele tiden udvikles.

”De seneste tyve år har der været en imponerende udvikling i den viden, vi har om sygdommen,” siger hun.

”Der er udviklet et bredt spektrum af lægemidler, vi kan trække på. Og der kommer hele tiden nye til. For en praktiserende læge, der har travlt og skal vide noget om alt fra graviditet til demens, kan det være vanskeligt at følge med i denne hurtige udvikling. Derfor har vi som eksperter i den grad fokus på det tværsektorielle samarbejde, således at vi i samarbejde kan behandle patienterne og de mest relevante blive sendt videre til hospitalerne og får adgang til en specialistvurdering.” Samtidig er samarbejdet på tværs af sektorerne særdeles vigtig for den fortsatte uddannelse af de praktiserende læger, og SDCC har flere initiativer på vej for at sikre videndeling og et godt samarbejde mellem eksperterne på SDCC og de praktiserende læger.

Sukkersyge – visse vasse

En anden årsag til, at så mange diabetespatienter øjensynligt mangler viden om deres sygdom kan ifølge Tina Vilsbøll også skyldes, at betegnelsen gammelmandssukkersyge hænger ved, og at det er en naturlig følge af levet liv.

”Holdningen til type 2-diabets var tidligere sådan lidt visse vasse,” siger hun og understreger, at netop myten om den kroniske sygdom, der rammer over 300.000 danskere, er farlig.

”I midten af 90’erne kom de første studier, der viste sammenhængene mellem type 2-diabetes og hjertekarsygdomme,” siger hun.

”Det er således rimelig ny viden, at diabetes har lige så stor dødelighed som blodpropper og nedsætter levealderen med fem-syv år. Så selvom folk er betydeligt bedre oplyst i dag, understreger resultaterne fra denne nye undersøgelse også, at der stadig er et stykke vej, før vi er i mål.”

Information redder liv

Den rigtige diagnose, den rigtige medicin, på det rigtige tidspunkt kan betyde alt.

Og det er ifølge Tina Vilsbøll livsvigtigt at være opmærksom på, at type 2-diabetes handler om meget andet end at stabilisere sukkerniveauet. Opmærksomhed på følgesygdomme og diffuse symptomer kan være et spørgsmål om liv og død.

Det var hende, der tog fat i Kjeld Storm, som er formand for Diabetesforeningens lokalafdeling i Gentofte, da han klagede over åndedrætsbesvær.

”Han havde en velbehandlet diabetes, trænede og var ikke overvægtig. Han havde heller ikke de brystsmerter, der er klassiske for hjerteproblemer. Han lå lidt højt i blodtryk og kolesterol, men ellers var der ikke andre faresignaler, siger hun.

Undersøgelser viste, at Kjeld Storms kranspulsårer næsten var lukket helt til, og han havde behov for en omfattende bypassoperation.

”Han kom i tide. Men det er et godt eksempel på, at information om risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme som følge af type 2-diabetes kan redde liv.” siger Tina Vilsbøll.

OBS for diabetes hos personer med hjertekarsygdom

Sammenhængen mellem diabetes og hjertekarsygdomme er et prioriteret indsatsområde på SDCC, og SDCC er derfor i øjeblikket i gang med at etablere et tæt samarbejde med de kardiologiske afdelinger på Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital.

”Målet er at blive bedre til at opspore diabetes blandt personer med hjertekarsygdom og omvendt bedre opsporing af hjertekarsygdom hos personer med diabetes med henblik på bedre behandling,” siger Tina Vilsbøll.

Foreløbige resultater

De foreløbige danske resultater af en verdensomspændende undersøgelse, som Den Internationale Diabetesforening (IDF) står bag med støtte fra bl.a. Novo Nordisk viser, at:

En ud af tre respondenter med type 2-diabetes mener, at deres risiko for at få hjertekarsygdom er lav.

26 procent af respondenterne er slet ikke blevet informeret om risikoen hjertekarsygdomme eller har først fået informationen flere år efter, at de er blevet diagnosticeret med sygdommen.

Kun en ud af seks respondenter har aldrig talt med lægen om type 2-diabetes og risikoen for hjertekarsygdomme.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift