Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Derfor har rygere måske en øget diabetes-risiko

Øget koncentration af glukagon og langsommere optagelse af mad i kroppen hos rygere kan være med til at forklare, hvorfor rygere har forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det antyder et et nyt studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), hvor 12 storrygere og 12 ikke-rygere gennemførte en måltidstest. De fik 400 ml kakaodrik indeholdende både protein, kulhydrat og fedt. Herefter blev de fulgt tæt de næste fire timer, hvor de løbende bl.a. fik taget blodprøver, fik scannet deres galdeblære og udfyldte spørgeskemaer. Rygerne gennemførte to forsøgsdage: en uden rygning og en med rygning.

”Meget interessant så vi, at storrygere sammenlignet med ikke-rygere har en øget koncentration af hormonet glukagon i kroppen. En øget koncentration af glukagon er mistænkt for at være et tidligt tegn på udvikling af type 2-diabetes, og vi mener derfor, at vi kan være på sporet af en del af forklaringen på rygeres øgede risiko," siger Magnus Grøndahl, der er førsteforfatter på undersøgelsen, som netop er offentliggjort i Diabetes Care.

”Desuden så vi, at storrygeres blodsukker stiger mindre efter et måltid, hvis de lige før og efter måltidet ryger cigaretter. Det var uventet, da vi havde en teori om, at rygning ville gøre kroppen mindre god til at håndtere kulhydrat i et måltid, og rygere derfor ville få større stigninger i deres blodsukker. Vores resultater tyder på, at mavesækken tømmes langsommere hos rygere, dvs. at måltidet er længere om at blive optaget i kroppen, og derfor stiger blodsukkeret ikke så hurtigt," fortsætter han.

”Vores forsøg kaster mere lys over, hvordan rygning påvirker kroppen – især sukkerstofskiftet. Her har der længe manglet viden, og vi mener, at vores resultater er med til at afdække nogle af mekanismerne bag rygeres øgede risiko for type 2-diabetes. Det er væsentligt, da rigtig mange danskere desværre stadig ryger og derved udsætter sig selv for en lang række skadelige effekter," siger Magnus Grøndahl.

Studiet alene giver ikke den fulde forklaring på, hvorfor rygere har forhøjet risiko for type 2-diabetes. Næste skridt vil være at undersøge storrygerne yderligere og på andre måder for dermed at bidrage til yderligere opklaring.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift