Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Tidlig intervention nytter – i den grad

EASD 2016: Et svensk studie dokumenterer at fedmekirurgi reducerer risikoen for varig mikrovaskulare lidelser - og reducerer risikoen for type 2 diabetes – hos stærkt overvægtige patienter.

Det svenske studie var et af seks i en session med Sten Madsbad, professor i medicinsk endokrinologi, Københavns Universitet, og overlæge, Hvidovre Hospital, og Bjørn Richelsen professor, Aarhus Universitet og overlæge, Aarhus Universitetshospital som chair, og som alle pegede entydigt pa at tidlig intervention betaler sig, enten ved kirurgi eller ved medicinsk behandling.

Det svenske registerstudie, Swedish Obese Subjects, har fulgt 343 patienter med type-2 diabetes, som er blevet fedmeopereret enten med bypass operation, banding eller sleeve operation. Deres gennemsnitsalder var 48,7 år og deres BMI var 42,1. Efter 15 år havde 30 procent af disse patienter diabetes remission, og altså ikke udviklet diabetes. I denne gruppe var risikoen for mikrovaskulære komplikationer reduceret med 80 procent i forhold til patienter, der ikke havde diabetes remission, altså en meget markant forbedring

"Der er tydelig effekt af tidlig intervention, og det bør man altid overveje," siger Sten Madsbad, der både var chairman og præsenterede et studie om liraglutid i går.

Sten Madsbad præsenterede selv de nyeste tal fra SCALE-studiet om fedme og prædiabetes. Studiet omfatter 2254 randomiserede personer, alle med prædiabetes, gennemsnitsalderen var 47,5 år, 76 procent var kvinder, vægten 107,6, BMI 38,8 og HbA1C 6,7.

Personerne inddeltes i en placebogruppe og resten i grupper afhængig af BMI. Forholdet mellem placebo og resten var 1:2. Placebogruppen blev sat i diæt på -500 kalorier og 150 minutter ugentlig fysisk aktivitet, mens resten kom i behandling med liraglutide 3,0 mg.

Efter tre år havde 26 i gruppen med medicinsk behandling udviklet type 2-diabetes mod 46 i placebogruppen. I procent svarede det til 3 procent i personerne i medicinsk behandling og 11 procent i placebo, altså en signifikant forskel.

"Der er tydelig effekt af tidlig intervention, og det bør man altid overveje," siger Sten Madsbad. "Men problemet er, at det ofte er dyrt, og ganske særligt for Danmark er det et problem, at vi ikke har defineret patienternes tidlige faser, f.eks. har vi ikke kriterier for prædiabetes, sådan som de har i USA."

EASD2016