Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tidlig diabetesbehandling udskyder følgesygdomme og død

Længere levetid, flere raske år og langt færre samfundsøkonomiske omkostninger….

Tidlig intensiv behandling har stor betydning for danske patienter med type 2-diabetes.

Vi er de bedste i Norden til at sætte tidligt ind med aggressiv behandling af type 2-diabetes. Det viser et dansk substudie til det verdensomspændende DISCOVER-studie.

Men udover at være nordiske mestre, så har den tidlige intensivering en stor konkret betydning for de danske type 2-diabetespatienter.

I et hollandsk studie (Schievink B, Kropelin T, Mulder S, et al. Early renin-angiotensin-system intervention is more beneficial than late intervention in delaying end-stage renal disease in patients with type 2 diabetes. Diabetes Obes Metab. 2015) viser det sig, at hvis man sammenligner to patienter, hvor den ene patient er kommet tidligt i behandling med blodtrykssænkende medicin i forhold til den anden patient, som har udviklet mikroalbuminuri og kommer senere i behandling, så kan man antage, at der vil være bedre resultater på langt sigt.

“I den undersøgelse har de hollandske forskere beregnet, at den tidligt behandlede patient gennemsnitligt kan udskyde tidspunktet for kronisk nyresvigt og dialyse med fire år,” siger Frederik Persson, der er seniorforsker ved Steno Diabetes Center.

Betydning for patienten og samfundet

Udover at det er en konkret forbedring for den enkelte patient, så har det også en stor samfundsøkonomisk betydning.

“De fire års udskydelse af dialyse er en enorm besparelse set med økonomiske briller. For det koster enorme summer at have folk i kronisk dialyse. De kommer tre dage om ugen på hospitalet og vil i mange tilfælde ikke være til stede på arbejdsmarkedet, hvilket har store samfundsøkonomiske omkostninger - udover udgifter til sundhedsydelser,” siger Frederik Persson og understreger, at blodtryksmedicin er billig, og at det dermed ikke er en stor udgift for hverken sundhedsvæsnet eller den enkelte patient at tage medicinen, som i mange tilfælde skal tages over en måske 20-årig periode.

Derudover viser Steno 2-studiet ( Gæde, P., Oellgaard, J., Carstensen, B. et al. Diabetologia (2016) 59: 2298.), som over en 21-årig periode har kigget på betydningen af tidlig behandling, at patienter der får tidlig intensiv behandling i gennemsnit lever otte år længere end patienter, som ikke får igangsat tidlig intensiv multifaktoriel behandling.

“Det er et utroligt positivt resultat, som har stor indflydelse på den enkelte patient. Og her taler vi om patienter, som har fået så at sige otte år ekstra uden yderligere hjertekarsygdom. De har altså ikke været holdt i live med ekstra sygdomsbyrde,” understreger han.

Sæt ind hurtigt ind

Studier viser, at en lang række nyligt diagnosticerede patienter med type 2-diabetes ikke kommer i gang med deres behandling tidligt nok. De vil i mange tilfælde gennem længere tid forsøge at behandle deres diabetes med kost- og motionsændringer.

“Men der kan man næsten være firkantet og sige, at kost- og motionsændringer sjældent er nok. Så hvorfor ikke bare komme igang med den medicinske behandling?”, understreger Frederik Persson, der dog heller ikke vil underkende den pædagogiske funktion, det kan have, at patienten får tid til at synke diagnosen og ikke bliver bombarderet med medicin og multifaktoriel behandling fra start.

“Det er selvfølgelig vigtigt at have patienten med, for det er ikke mange, der kan magte en diagnose og fire nye piller på en gang. Men det er vigtigt, at man hurtigst muligt får sat ind og behandlet på ikke bare én men alle risikofaktorer,” siger han. Det drejer sig om blodsukker, blodtryk, albuminuri og kolesterol for type 2-patienten.

“I mange tilfælde vil patienten kigge væk og forsøge at undgå medicin - men det skal lægen ikke. Der skal sættes ind så hurtigt som muligt,” tilføjer han.

Ingen garantier

Selvom lægen får sat tidligt ind med aggressiv type 2-behandling, er der dog ingen sikkerhed for, at patientens diabetes ikke udvikler sig.

“Der er ofte udvikling i tilstanden over tid, og ikke mange klarer sig på den samme behandling gennem hele forløbet. Det er dog sikkert, at jo tidligere man kommer i gang, desto større chance er der for at få forebygget og forsinket de komplikationer, som både har betydning for patientens livskvalitet, og som koster for samfundet. Det gælder især komplikationer som øjenforandringer, nyresvigt, blodprop i hjertet og amputationer,” siger han.

Alt hvad der kan udskydes af følgesygdomme og komplikationer er derfor målet i diabetesbehandlingen.

“Målet i sig selv er jo ikke at sænke blodtrykket eller blodsukkeret, men det er en investering for at forebygge de komplikationer, der kan forekomme på langt sigt. Og de kan med tidlig indsats og den rette behandling begrænses,” understreger Frederik Persson.

Dampen fra E-cigaretter kan lede til øget pneumokokinfektion

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Motion i barn- og ungdom giver bedre lunger som voksen

Dyrker man som barn og ung motion, får man stærkere lunger i voksenlivet. Det viser nye analyser lavet ud fra tidligere studier i to kohorter, som omfattede i alt 2.406 børn, hvoraf 1.037 var fra Dunedin, New Zealand, mens de øvrige 1.369 var fra Odense.

Forsøg med kombinationsmedicin til patienter med cystisk fibrose

Medicinalfirmaet Vertex annoncerede for nyligt deres plan for opstart af fase III forsøg med triple kombinationsbehandling. Forsøgene vil undersøge virkningen af tre aktive stoffer, derfor vil man teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor. 

Specialist: Solid forskning skal rykke fedme op i hierarkiet

Svær overvægt eller fedme er ikke bare et personligt problem – men i høj grad også et samfundsproblem. Opfattelsen af, hvad fedme er, er da også under forandring. Men det kræver flere midler til forskning, hvis der skal rykkes markant ved forståelsen, mener professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Nyt fokus på diabetes og nervebetændelse

Forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital vil med flere nye projekter skabe ny viden om diabetes og nervebetændelse.

Nu kan gravide behandles med Cimizia

EMA har godkendt en ny mærkningsændring for Cimzia, der dermed bliver det første anti-TNF-lægemiddel, som godkendes til gravide og ammende kvinder med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom.

Professor: Beskeden målrettet indsats kan opretholde vægttab

Et nyt dansk studie fra Parker Instituttet viser, at lejlighedsvis rådgivning i gruppe af en diætist kombineret med erstatning af et dagligt måltid med et esrstatningsprodukt er en nøgle til varigt vægttab og færre knæoperationer.

Real-world: Toujeo reducerer signifikant lavt blodsukker

Nye real-world resultater viser, at Toujeo (insulin glargin 300 enheder/ml) signifikant reducerede risikoen for tilfælde af alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi) sammenlignet med de langtidsvirkende insuliner, insulin glargin 100 enheder/ml (Lantus) og insulin detemir.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift