Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tidlig diabetesbehandling udskyder følgesygdomme og død

Længere levetid, flere raske år og langt færre samfundsøkonomiske omkostninger….

Tidlig intensiv behandling har stor betydning for danske patienter med type 2-diabetes.

Vi er de bedste i Norden til at sætte tidligt ind med aggressiv behandling af type 2-diabetes. Det viser et dansk substudie til det verdensomspændende DISCOVER-studie.

Men udover at være nordiske mestre, så har den tidlige intensivering en stor konkret betydning for de danske type 2-diabetespatienter.

I et hollandsk studie (Schievink B, Kropelin T, Mulder S, et al. Early renin-angiotensin-system intervention is more beneficial than late intervention in delaying end-stage renal disease in patients with type 2 diabetes. Diabetes Obes Metab. 2015) viser det sig, at hvis man sammenligner to patienter, hvor den ene patient er kommet tidligt i behandling med blodtrykssænkende medicin i forhold til den anden patient, som har udviklet mikroalbuminuri og kommer senere i behandling, så kan man antage, at der vil være bedre resultater på langt sigt.

“I den undersøgelse har de hollandske forskere beregnet, at den tidligt behandlede patient gennemsnitligt kan udskyde tidspunktet for kronisk nyresvigt og dialyse med fire år,” siger Frederik Persson, der er seniorforsker ved Steno Diabetes Center.

Betydning for patienten og samfundet

Udover at det er en konkret forbedring for den enkelte patient, så har det også en stor samfundsøkonomisk betydning.

“De fire års udskydelse af dialyse er en enorm besparelse set med økonomiske briller. For det koster enorme summer at have folk i kronisk dialyse. De kommer tre dage om ugen på hospitalet og vil i mange tilfælde ikke være til stede på arbejdsmarkedet, hvilket har store samfundsøkonomiske omkostninger - udover udgifter til sundhedsydelser,” siger Frederik Persson og understreger, at blodtryksmedicin er billig, og at det dermed ikke er en stor udgift for hverken sundhedsvæsnet eller den enkelte patient at tage medicinen, som i mange tilfælde skal tages over en måske 20-årig periode.

Derudover viser Steno 2-studiet ( Gæde, P., Oellgaard, J., Carstensen, B. et al. Diabetologia (2016) 59: 2298.), som over en 21-årig periode har kigget på betydningen af tidlig behandling, at patienter der får tidlig intensiv behandling i gennemsnit lever otte år længere end patienter, som ikke får igangsat tidlig intensiv multifaktoriel behandling.

“Det er et utroligt positivt resultat, som har stor indflydelse på den enkelte patient. Og her taler vi om patienter, som har fået så at sige otte år ekstra uden yderligere hjertekarsygdom. De har altså ikke været holdt i live med ekstra sygdomsbyrde,” understreger han.

Sæt ind hurtigt ind

Studier viser, at en lang række nyligt diagnosticerede patienter med type 2-diabetes ikke kommer i gang med deres behandling tidligt nok. De vil i mange tilfælde gennem længere tid forsøge at behandle deres diabetes med kost- og motionsændringer.

“Men der kan man næsten være firkantet og sige, at kost- og motionsændringer sjældent er nok. Så hvorfor ikke bare komme igang med den medicinske behandling?”, understreger Frederik Persson, der dog heller ikke vil underkende den pædagogiske funktion, det kan have, at patienten får tid til at synke diagnosen og ikke bliver bombarderet med medicin og multifaktoriel behandling fra start.

“Det er selvfølgelig vigtigt at have patienten med, for det er ikke mange, der kan magte en diagnose og fire nye piller på en gang. Men det er vigtigt, at man hurtigst muligt får sat ind og behandlet på ikke bare én men alle risikofaktorer,” siger han. Det drejer sig om blodsukker, blodtryk, albuminuri og kolesterol for type 2-patienten.

“I mange tilfælde vil patienten kigge væk og forsøge at undgå medicin - men det skal lægen ikke. Der skal sættes ind så hurtigt som muligt,” tilføjer han.

Ingen garantier

Selvom lægen får sat tidligt ind med aggressiv type 2-behandling, er der dog ingen sikkerhed for, at patientens diabetes ikke udvikler sig.

“Der er ofte udvikling i tilstanden over tid, og ikke mange klarer sig på den samme behandling gennem hele forløbet. Det er dog sikkert, at jo tidligere man kommer i gang, desto større chance er der for at få forebygget og forsinket de komplikationer, som både har betydning for patientens livskvalitet, og som koster for samfundet. Det gælder især komplikationer som øjenforandringer, nyresvigt, blodprop i hjertet og amputationer,” siger han.

Alt hvad der kan udskydes af følgesygdomme og komplikationer er derfor målet i diabetesbehandlingen.

“Målet i sig selv er jo ikke at sænke blodtrykket eller blodsukkeret, men det er en investering for at forebygge de komplikationer, der kan forekomme på langt sigt. Og de kan med tidlig indsats og den rette behandling begrænses,” understreger Frederik Persson.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift