Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Store gevinster ved kontinuerligt blodsukkermåling under graviditet

EASD 2017: Kontinuerlig glukosemåling reducerer risici ved fødsler for kvinder med type 1-diabetes – og for deres børn.

Det fremgår af et transnationalt studie, som i dag, fredag, blev præsenteret på EASD i Lissabon, og som er publiceret i Lancet.  Studiet viser betydelige fordele ved monitorering af glukose døgnet rundt for gravide kvinder med type 1-diabetes. Det reducerer risici for både den fødende kvinde og hendes barn.

I udgangspunktet er der komplikationer for én ud af to nyfødte børn, fordi moderen har forhøjet blodsukker. Særligt er der risiko for hospitalisering, fordi deres børn er langt større end gennemsnittet af nyfødte børn. 

I mange år – 30-40 år, anslår forfatterne - er det ikke lykkes at forbedre udsigterne for denne gruppe af kvinder og deres fødsler. 

I dette forsøg implanteres et sensor, som monitorerer glukose 288 gange per dag. Denne gruppe sammenlignes med en gruppe deltagere, som måler deres blodsukker traditionelt med fingerprikning, strimler og seks-otte målinger per dag.

Studiet omfattede 214 gravide kvinder i alderen 18-40 år i behandling med pen eller pumpe. Den ene halvdel fik sensoren implanteret, den anden halvdelen fortsatte med traditionel blodsukkermaling.

Sensoren blev i gennemsnit anvendt i 24 uger op til fødslen. Studiet gennemførtes på 31 hospitaler i Canada, England, Skotland, Spanien, Irland, Italien og USA. I gennemsnit anvendte de gravide kvinder sensoren 6,1 dag per uge, og 70 procent af dem brugte det i 75 procent af tiden.

Den kontinuerlige måling hjalp de gravide til at sænke deres blodsukker. Sammenlignet med gruppen, der anvendte traditionel måling, var deres blodsukker indenfor normalområdet i 100 minutter mere per dag end kontrolgruppen, og tiden med høje blodsukre blev reduceret med en time per dag. Der var ingen forskel på de to grupper hvad angår hypoglykæmi.

Vigtigst var det dog, at at andelen af børn, som ved fødslen var større end normalt, blev reduceret i sensor-gruppen (53% vs 69%), og antallet af nyfødte, som blev hospitalsindlagt i mere end 24 timer, blev reduceret betydeligt (27% vs 43%), ligesom antallet af nyfødte med lavt blodukker reduceredes (15% vs 28%). 

Der er også af andre grunde god økonomi i sensor-løsningen – mødre, som anvendte sensor, forlod hospitalet næsten en dag tidligere end kontrolgruppen (3,1 dag vs. 4 dage).

Allan Flyvbjerg, professor og direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, er begejstret for denne forskning: ”En god graviditet hos en kvinde med type 1-diabetes er en planlagt graviditet, med god blodglukose kontrol inden man bliver gravid – og sådan er det jo ikke altid.  Dernæst en så god kontrol i starten af graviditeten, for at undgå misdannelser i den første tid, hvor alle organer formes. Det er her dette studie kommer ind, hvor sensormåling forbedrer blodglucoseregulationen og medfører færre misdannelser.  I sidste del af graviditeten, hvor organerne er dannede, er god glukosekontrol vigtig for at undgå, at det kommende barn ikke bliver for stort.”

Denice Feig, University of Toronto og Sinai Health System, Canada, som leverede dagens præsentation, mener, at konklusionen er klar: “Efter dette studie er der ikke andet at gøre end at anbefale så stærkt som muligt, at alle gravide kvinder med type 1-diabetes skal have deres blodsukker monitoreret. Det er afgørende for at forhindre komplikationer at holde blodsukkeret inden for normalomradet under graviditeten, og det har vist sig umuligt med traditionel blodsukkermåling.“

Tags: EASD2017

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift