Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny overenskomst overfører diabetespatienter til almen praksis

Den splinternye overenskomst mellem regionerne og de praktiserende læger lægger op til en forstærket indsats inden for type 2-diabetes. Det tog et år at få parterne til at enes, og natten til igår lykkedes det. Nu mangler bare godkendelsen fra forhandlernes baglande, men det må anses for at være en formalitet.

I følge aftalen skal almen praksis styrkes, så flere med type 2-diabetes kan behandles der, og altså overføres fra hospitalerne. Samtidig betoner aftalen, at lægerne skal have en udvidet rolle som behandlingsansvarlige og samlet tovholder for flere med type 2-diabetes.

De praktiserende læger skal ”i øget omfang forebygge, opspore, være opsøgende over for patienter med særligt behov og behandle kroniske sygdomme hos deres patienter.”

Nok så vigtigt stilles der krav til lægerne i behandlingen af patienter med type 2-diabetes: ”Den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling med henblik på kontinuerligt at styrke fokus på kvaliteten af behandlingen”.

Aftalen introducerer et særligt honorar for behandlingen af mennesker med type 2-diabetes, og der er afsat godt 100 mio. kr. til den forstærkede indsats.

Aftalen betoner behovet for at sikre lægedækning i tyndt befolkede områder og i såkaldte ghettoområder. Derfor skal der kunne oprettes flere klinikker med ansatte læger, der ikke nødvendigvis skal være ejere af klinikken, ligesom der skal kunne udbetales differentierede honorarer til læger i områder, der trues af lægemangel.

Danske Regioner er begejstrede. Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for RLTN hæfter sig ved, at borgere med kroniske sygdomme kan få behandling tættere på eget hjem. ”Vi styrker de praktiserende læger ved at flytte opgaver fra hospitalerne ud i det nære sundhedsvæsen. Aftalen skaber også bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, fordi lægerne får en ny og styrket rolle med at følge op efter en hospitalsindlæggelse. Og ikke mindst vil lægerne tage på flere sygebesøg også til borgere, der har langt til lægen.”

PLO er tilfredse. ”At praktiserende læger med aftalen om en ny overenskomst skal varetage behandlingen for borgere med type 2-diabetes og KOL er til gavn for borgerne både i forhold til nærhed og sygdomsbehandling,” siger Birgitte Ries Møller fra PLO’s bestyrelse og selv praktiserende læge i Odense. ”Når praktiserende læger varetager behandlingsindsatsen, vil borgeren få hjælp i sit nærområde, og behandlingsindsatsen styrkes, da praktiserende lægers force er hele patienten og dennes behandling, hvilket jo ofte omfatter andre lidelser end kun type 2-diabetes og KOL.

Det er værd at huske på, at praktiserende læger allerede i dag ser og behandler mange patienter med type 2-diabetes og KOL. En lang række af dem ses dog også i sygehusregi. Almen praksis er derfor fagligt klædt på til opgaven, men vil i den kommende tid skulle forberede sig på at varetage al behandling for borgere med type 2-diabetes og KOL. Det skal vi gøre dels ved at etablere samarbejde med sygehusene om faglig sparring, særligt for patienter, som har komplicerede sygdomsforløb, og i det daglige samarbejde med kommunerne om bl.a. at forhindre unødige indlæggelser. Desuden skal vi i et vist omfang tilpasse ressourcerne i klinikkerne og bl.a. ansætte flere sygeplejersker,” siger hun.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift