Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye PCSK9-resultater glæder endokrinologer

Det nye studie af PCSK9-data fra FOURIER på diabetespatienter skaber glæde blandt endokrinologer.

Sten Madsbad, professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin, Hvidovre Hospital, håber, at næste fornyelse af retningslinjerne på området vil indbefatte en mere utvetydig guide om brugen af PCSK9-hæmmere.

Men fra de gode resultater og til en ændring af guidelines er der endnu et stykke vej, vurderes det.

Delanalysen af FOURIER blev offentliggjort på EASD-kongressen i Lissabon i forrige uge og viser, at diabetespatienter med forhøjet kolesterol vil have gavn af at få lagt en PCSK9-hæmmer oveni deres statinbehandling. Den vil sænke deres kolesterol yderligere og bidrage med både øget effektivitet og sikkerhed ved behandlingen.

”Det er rigtig gode resultater, som viser, at evolocumab er sikker at bruge, at det ikke giver flere bivirkninger, ikke skaber ny diabetes, og at effekten er ligeværdig for diabetikere og ikke-diabetikere i forhold til de hårde endepunkter,” siger dr. med. Søren Nielsen, overlæge på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Og hans kollega på Hvidovre Hospital, professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin, Sten Madsbad, er enig:

”Analysen af evolocumab på diabetespatienterne viser, at PCSK9-hæmmere er virkelig effektive. I studiet ser vi en 60 procents reduktion af LDL, og det er jo det dobbelte af, hvad vi når med statiner.”

Mens studiet viser en klar reduktion af risiko for hjertekarproblemer på 17 procent er den i absolutte tal 2,7 procent. Det er ikke voldsomt, men dog signifikant, påpeger Søren Nielsen. I forhold til mortalitet viser den ingen reduktion totalt set. Men det kan hænge sammen med, at studiet kun løber over to år, mener lægerne.

Skal flere studier til

For at kunne argumentere for en ændring af guidelines for type2-diabetespatienter lyder vurderingen, at der nok skal flere studier til, som viser samme gode resultater for andre PCSK9-hæmmere.

Det aktuelle studie er det første endepunktsstudie af en af de to PCSK9-hæmmere på markedet. Foruden evolocumab (Repatha) er det alirocumab (Praluent). Og også her er der et stort endepunktstudie på vej ift. diabetespatienter.

”Så længe det kun er evolocumab, der har evidensen, vil vi følge de samme retningslinjer, som vi allerede gør i henhold til RADS-vejledningerne. Der er to præparater på markedet, som vi kan bruge, og indikationerne vil fortsat være de samme – og også i overensstemmelse med de seneste opdateringer, der er kommet fra europæisk hold,” siger Søren Nielsen.

Han vurderer, at de gode resultater på endepunkterne fra FOURIER-studiet vedrørende evolocumab formentlig også vil vise sig ved alirocumab. Dermed vil der ikke være tale om en enkelt effektivt præparat, men om en klasseeffekt.

”Det vil være fund, som selvfølgelig vil blive diskuteret, når RADS-fagudvalget mødes igen for at evaluere flere endepunktsdata. På samme måde vil udvalget skulle tage stilling til en eventuel sænkning af de grænseværdier, som vi opererer med i dag, i forhold til hvornår vi starter

behandling med det ene eller andet eller flere lægemidler,” siger han og understreger, at han ikke forventer ændringer i guidelines vedrørende PCSK9-hæmmere i denne omgang.

Behov for bedre vejledning

På trods af, at PCSK9-hæmmere er meget effektive i behandlingen af forhøjet kolesterol, har de indtil videre ikke fundet deres plads i behandlingen af dyslipidæmi hos personer med type 2-diabetes.

”Det er kompliceret at finde den rette patient, med mindre man arbejder med det hver dag. Og derfor er det letteste aktuelt at henvise relevante patienter til en lipidklinik eller kardiologisk afdeling,” siger Steen Madsbad og håber, at den næste fornyelse af retningslinjerne på området vil være en tydeligere guide for de praktiserende læger og interne medicinere omkring brugen af PCSK9-hæmmere.

På spørgsmålet om, hvad der skal til før brugen af PCSK9-hæmmere finder større anvendelse på klinikkerne i Danmark siger Søren Nielsen også, at der først og fremmest skal flere studier til, som viser, at det har stor nytte af at lægge en PCSK9-hæmmer oveni behandlingen – og at meget også afhænger af prisen på disse lægemidler, som stadig er meget høj.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift