Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Effekten af golf på type-2 diabetes skal testes

Golf har tidligere vist potentiale til at fastholde en ændring i den fysiske aktivitet blandt patienter med type-2 diabetes. Nu skal et kontrolleret, randomiseret studie undersøge, om golf kan føre til et vedvarende, øget fysisk aktivitetsniveau.

Et øget fysisk aktivitetsniveau er et centralt element i behandlingen af type-2 diabetes. Den helt store udfordring er at finde frem til et træningstilbud, der får patienter til at fastholde et mere aktivt liv. Men måske findes løsningen på landets golfbaner.

Det skal det første kontrollerede, randomiserede studie nu undersøge. Bag projektet ”Golf og diabetes” står professor Annelli Sandbæk ved Aarhus Universitet og professor og klinikchef Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center Copenhagen i samarbejde med Dansk Golf Union.

”Vi har en formodning om, at golf som træningsform kan noget i forhold til netop denne patientgruppe. Golf leder fokus væk fra den fysiske træning og er sjovt. Samtidig er golf forbundet med meget gang og er derfor en skånsom træningsform, hvilket kan have betydning for patienter, der døjer med smerter fra muskler og led. Og så er golf også forbundet med et socialt samvær, som man kan indgå i, uden der er fokus på ens sygdom. Det tror vi kan appellere til mange patienter med type-2 diabetes og er måske vejen frem til at fastholde patienter med type 2-diabetes i en bedre fysisk form,” siger Tina Vilsbøll.

En stor del af golfsportens medlemmer er seniorer over 55 år, hvilket er sammenfaldende med den aldersgruppe, hvor forekomsten af personer med diabetes er højest. Og det er en målgruppe, der er i risiko for at bliver tabt i andre træningstilbud, fortæller Alexander S. Christensen, der er koordinerende læge og ph.d.-studerende på Center for Diabetesforskning ved Gentofte Hospital og en del af ”Golf og diabetes”.

”Stort set  alle træningsformer  øger sundheden for dem, der gennemfører studierne. Typisk er gennemførelsesprocenten dog langt under 50 procent, og endnu færre fastholder det øgede aktivitetsniveau på sigt. Fastholdelsen er egentlig det vigtigste, og der skal man måske fokusere på, hvad folk rent faktisk kan komme i mål med og ikke på hvilken super intensiv træningsform, der giver de bedste resultater på kort sigt. For så taber vi de fleste. Håbet er, at golf kan være et træningsalternativ til dem, der ikke bliver motiveret af de gængse tilbud,” siger han.

Det skal ligne virkeligheden

I undersøgelsen indgår 45 personer med type-2 diabetes, der er moderat til meget lidt aktive. I maj har de gennemgået en stribe medicinske test, så forskerne kender deres diabetestilstand, aktivitetsniveau og fysiske formåen ved forsøgets start. Halvdelen – udvalgt ved lodtrækning – får derefter tilbudt et 12 måneders golftræningsforløb i en af tre golfklubber, mens den anden halvdel fungerer som kontrolgruppe. Efter henholdsvis seks og 12 måneder undersøger forskerne forsøgspersonernes aktivitetsniveau og fastholdelsesgrad.

”Det er op til golfklubberne at køre selve golfforløbet og introducere træningsformen. Måden at gøre det på kan selvfølgelig variere lidt fra klub til klub, men det skal afspejle virkeligheden derude. Sideløbende kan forsøgspersonerne også frit følge andre aktiviteter og for eksempel kommunale tilbud, uanset om de er i interventions- eller kontrolgruppen,” siger Alexander S. Christensen.

Tidligere forskning har vist, at selvom golf regnes som en ”lav-intens” sport, arbejder spillere, der tilbagelægger en kuperet bane til fods, med en intensitet på mellem 50 og 85 procent af pulsreserven i over to timer af en såkaldt ”golfrunde”. For midaldrende og ældre golfspillere er intensiteten under en golfrunde over 70 procent af den maksimale pulsfrekvens i hhv. 70 og 161 minutter af en golfrunde. Og endelig tilbagelægger spilleren på en gennemsnitlig golfrunde mere end 10.000 skridt, hvilket svarer til den daglige minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.

I 2015 udførte professor Annelli Sandbæk fra forskningsgruppen et mindre pilotstudie med 14 personer med type 2-diabetes, der alle fik tilbudt et golftræningsforløb. 10 af dem gennemførte forløbet, hvilket ifølge forskerne er en stor andel sammenlignet med andre træningsforløb. Desuden forsatte 60 procent af deltagerne med et golfmedlemskab efterfølgende.

”Men om golf øger patienternes totale fysiske aktivitet og evt. har sundhedseffekter på diabetes vides ikke,” tilføjer Alexander S. Christensen.

Læger skal fokusere på sjov træning

I Diabetesforeningen, som har hjulpet med at rekruttere personer til det nye, randomiserede studie, venter man spændt på resultaterne.

”Selvom golf ikke er højintensiv træning, aktiverer det de store muskelgrupper, hvilket vi ved øger insulinfølsomheden. Samtidig bliver konditionen udfordret, når man går op ad bakkerne og bliver forpustet. Konkurrenceelementet flytter fokus fra, at man er i bevægelse. Man har det sjovt, og det er altafgørende for fastholdelsen,” siger Kirsti Pedersen, der er motionskonsulent i Diabetesforeningen.

Som motionskonsulent har Kirsti Pedersen selv fokus på, hvad der motiverer den enkelte med diabetes. Og det anbefaler hun også lægerne at have.

”Vi har efterhånden en pallette af træningsformer, vi ved virker. Nu skal det vise sig, om golf er en af dem, som læger vil kunne anbefale deres patienter. Jeg håber selvfølgelig, vi vil se en effekt på langtidsblodsukkeret, men hvis bare vi bare kan se, at det rykker livskvaliteten og fastholder den enkelte i at blive mere aktiv, er vi kommet rigtig langt,” siger hun.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift