Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Effekten af golf på type-2 diabetes skal testes

Golf har tidligere vist potentiale til at fastholde en ændring i den fysiske aktivitet blandt patienter med type-2 diabetes. Nu skal et kontrolleret, randomiseret studie undersøge, om golf kan føre til et vedvarende, øget fysisk aktivitetsniveau.

Et øget fysisk aktivitetsniveau er et centralt element i behandlingen af type-2 diabetes. Den helt store udfordring er at finde frem til et træningstilbud, der får patienter til at fastholde et mere aktivt liv. Men måske findes løsningen på landets golfbaner.

Det skal det første kontrollerede, randomiserede studie nu undersøge. Bag projektet ”Golf og diabetes” står professor Annelli Sandbæk ved Aarhus Universitet og professor og klinikchef Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center Copenhagen i samarbejde med Dansk Golf Union.

”Vi har en formodning om, at golf som træningsform kan noget i forhold til netop denne patientgruppe. Golf leder fokus væk fra den fysiske træning og er sjovt. Samtidig er golf forbundet med meget gang og er derfor en skånsom træningsform, hvilket kan have betydning for patienter, der døjer med smerter fra muskler og led. Og så er golf også forbundet med et socialt samvær, som man kan indgå i, uden der er fokus på ens sygdom. Det tror vi kan appellere til mange patienter med type-2 diabetes og er måske vejen frem til at fastholde patienter med type 2-diabetes i en bedre fysisk form,” siger Tina Vilsbøll.

En stor del af golfsportens medlemmer er seniorer over 55 år, hvilket er sammenfaldende med den aldersgruppe, hvor forekomsten af personer med diabetes er højest. Og det er en målgruppe, der er i risiko for at bliver tabt i andre træningstilbud, fortæller Alexander S. Christensen, der er koordinerende læge og ph.d.-studerende på Center for Diabetesforskning ved Gentofte Hospital og en del af ”Golf og diabetes”.

”Stort set  alle træningsformer  øger sundheden for dem, der gennemfører studierne. Typisk er gennemførelsesprocenten dog langt under 50 procent, og endnu færre fastholder det øgede aktivitetsniveau på sigt. Fastholdelsen er egentlig det vigtigste, og der skal man måske fokusere på, hvad folk rent faktisk kan komme i mål med og ikke på hvilken super intensiv træningsform, der giver de bedste resultater på kort sigt. For så taber vi de fleste. Håbet er, at golf kan være et træningsalternativ til dem, der ikke bliver motiveret af de gængse tilbud,” siger han.

Det skal ligne virkeligheden

I undersøgelsen indgår 45 personer med type-2 diabetes, der er moderat til meget lidt aktive. I maj har de gennemgået en stribe medicinske test, så forskerne kender deres diabetestilstand, aktivitetsniveau og fysiske formåen ved forsøgets start. Halvdelen – udvalgt ved lodtrækning – får derefter tilbudt et 12 måneders golftræningsforløb i en af tre golfklubber, mens den anden halvdel fungerer som kontrolgruppe. Efter henholdsvis seks og 12 måneder undersøger forskerne forsøgspersonernes aktivitetsniveau og fastholdelsesgrad.

”Det er op til golfklubberne at køre selve golfforløbet og introducere træningsformen. Måden at gøre det på kan selvfølgelig variere lidt fra klub til klub, men det skal afspejle virkeligheden derude. Sideløbende kan forsøgspersonerne også frit følge andre aktiviteter og for eksempel kommunale tilbud, uanset om de er i interventions- eller kontrolgruppen,” siger Alexander S. Christensen.

Tidligere forskning har vist, at selvom golf regnes som en ”lav-intens” sport, arbejder spillere, der tilbagelægger en kuperet bane til fods, med en intensitet på mellem 50 og 85 procent af pulsreserven i over to timer af en såkaldt ”golfrunde”. For midaldrende og ældre golfspillere er intensiteten under en golfrunde over 70 procent af den maksimale pulsfrekvens i hhv. 70 og 161 minutter af en golfrunde. Og endelig tilbagelægger spilleren på en gennemsnitlig golfrunde mere end 10.000 skridt, hvilket svarer til den daglige minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.

I 2015 udførte professor Annelli Sandbæk fra forskningsgruppen et mindre pilotstudie med 14 personer med type 2-diabetes, der alle fik tilbudt et golftræningsforløb. 10 af dem gennemførte forløbet, hvilket ifølge forskerne er en stor andel sammenlignet med andre træningsforløb. Desuden forsatte 60 procent af deltagerne med et golfmedlemskab efterfølgende.

”Men om golf øger patienternes totale fysiske aktivitet og evt. har sundhedseffekter på diabetes vides ikke,” tilføjer Alexander S. Christensen.

Læger skal fokusere på sjov træning

I Diabetesforeningen, som har hjulpet med at rekruttere personer til det nye, randomiserede studie, venter man spændt på resultaterne.

”Selvom golf ikke er højintensiv træning, aktiverer det de store muskelgrupper, hvilket vi ved øger insulinfølsomheden. Samtidig bliver konditionen udfordret, når man går op ad bakkerne og bliver forpustet. Konkurrenceelementet flytter fokus fra, at man er i bevægelse. Man har det sjovt, og det er altafgørende for fastholdelsen,” siger Kirsti Pedersen, der er motionskonsulent i Diabetesforeningen.

Som motionskonsulent har Kirsti Pedersen selv fokus på, hvad der motiverer den enkelte med diabetes. Og det anbefaler hun også lægerne at have.

”Vi har efterhånden en pallette af træningsformer, vi ved virker. Nu skal det vise sig, om golf er en af dem, som læger vil kunne anbefale deres patienter. Jeg håber selvfølgelig, vi vil se en effekt på langtidsblodsukkeret, men hvis bare vi bare kan se, at det rykker livskvaliteten og fastholder den enkelte i at blive mere aktiv, er vi kommet rigtig langt,” siger hun.

Dampen fra E-cigaretter kan lede til øget pneumokokinfektion

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Motion i barn- og ungdom giver bedre lunger som voksen

Dyrker man som barn og ung motion, får man stærkere lunger i voksenlivet. Det viser nye analyser lavet ud fra tidligere studier i to kohorter, som omfattede i alt 2.406 børn, hvoraf 1.037 var fra Dunedin, New Zealand, mens de øvrige 1.369 var fra Odense.

Forsøg med kombinationsmedicin til patienter med cystisk fibrose

Medicinalfirmaet Vertex annoncerede for nyligt deres plan for opstart af fase III forsøg med triple kombinationsbehandling. Forsøgene vil undersøge virkningen af tre aktive stoffer, derfor vil man teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor. 

Specialist: Solid forskning skal rykke fedme op i hierarkiet

Svær overvægt eller fedme er ikke bare et personligt problem – men i høj grad også et samfundsproblem. Opfattelsen af, hvad fedme er, er da også under forandring. Men det kræver flere midler til forskning, hvis der skal rykkes markant ved forståelsen, mener professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Nyt fokus på diabetes og nervebetændelse

Forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital vil med flere nye projekter skabe ny viden om diabetes og nervebetændelse.

Nu kan gravide behandles med Cimizia

EMA har godkendt en ny mærkningsændring for Cimzia, der dermed bliver det første anti-TNF-lægemiddel, som godkendes til gravide og ammende kvinder med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom.

Professor: Beskeden målrettet indsats kan opretholde vægttab

Et nyt dansk studie fra Parker Instituttet viser, at lejlighedsvis rådgivning i gruppe af en diætist kombineret med erstatning af et dagligt måltid med et esrstatningsprodukt er en nøgle til varigt vægttab og færre knæoperationer.

Real-world: Toujeo reducerer signifikant lavt blodsukker

Nye real-world resultater viser, at Toujeo (insulin glargin 300 enheder/ml) signifikant reducerede risikoen for tilfælde af alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi) sammenlignet med de langtidsvirkende insuliner, insulin glargin 100 enheder/ml (Lantus) og insulin detemir.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift