Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

BMI-måling duer ikke efter overgangsalderen

Bestemmelsen af kvinders vægt efter overgangsalderen bør ikke tage udgangspunkt i den normale BMI-måling.

BMI er nemlig ikke præcis påviser et nyt studie offentliggjort i Menopause fra NAMS (The North American Menopause Society), hvor forskerne har sammenlignet de normale BMI-værdier med den omfordeling af kvinders fedtdepoter, der sker efter overgangsalderen.

Body Mass Index (BMI) er den mest anvendte indikator for svær overvægt. På trods af den almindelige brug af begrebet, er der stigende bekymring for, at BMI ikke er et gyldigt mål for fedme hos ældre voksne, fordi den ikke tager højde for placeringen af ​​kropsvæv, der anvendes til opbevaring af fedt, endsige skelner mellem fedtmasse og magert masse, eller tager højde for variation i kropssammensætning.

Det er et problem for læger og andre, der skal vurdere fedme-relaterede sundhedsrisici hos deres patienter. Udfordringen er ekstra stor når man behandler ældre kvinder. Årsagen er de betydelige fysiske ændringer, der opstår i overgangsalderen - ikke bare pga. ændringer i kropsvægt og omfordelingen af fedtvæv, men også pga. en mindre skeletmuskulaturmasse og tab af højde.

Anvendelse af BMI hos postmenopausale kvinder, hvor placeringen af ​​fedtlagre ændrer sig, kan resultere i fejlklassificering af fedme-status og en unøjagtig repræsentation af fedme-relaterede risici.

Mere direkte fedtmålinger såsom DXA-scanninger, der giver en langt mere præcis måling af kropsfedt, kræver dog adgang til dyrt specialudstyr og faglærte teknikere.

Undersøgelsens data er baseret på de mere end 1.300 postmenopausale kvinder, der deltog i Buffalo OsteoPerio Study. Forskerne beregnede følsomhed, specificitet, positiv prædiktiv værdi og negativ prædiktiv værdi for at vurdere validiteten af ​​BMI-defineret fedme i forhold til kropsfedtprocent.

Resultaterne tyder på, at brugen af ​​BMI kan føre til bias ved måling af virkningerne af svær overvægt på helbredsresultater hos postmenopausale kvinder. Da kvinder forventes at tilbringe mere end en tredjedel af deres liv efter overgangsalderen, kan manglerne ved at bruge BMI have alvorlige konsekvenser for aldrende kvinders helbredsudsigter.

"Postmenopausale kvinder mister hormoner ved overgangsalderen, og dette er forbundet med ændringer i metabolisme og fedtaflejring, muskelsvækkelse, knogletæthed og ofte tab af højde," siger dr. JoAnn Pinkerton, der er NAMS administrerende direktør.

"Traditionel måling af højde og vægt kan ikke afspejle graden af ​​fedme for en given kvinde. I øjeblikket anvendes en BMI på 30 som en måling af fedme til beslutninger om graden af ​​kirurgisk risiko - og i forskningen til at bestemme, hvordan ​​fedme påvirker dødelighed og morbiditet. BMI er måske ikke et gyldigt mål for fedme hos postmenopausale kvinder. En bedre målemetode er nødvendig for at bestemme, hvilke postmenopausale kvinder, der opfylder definitionen af ​​fedme i forbindelse med forskning og klinisk pleje."

Tags: overvægt

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift