Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fedmeforsker: Sundhedsstyrelsen forsømmer guidelines til medicinsk behandling

Bjørn Richelsen

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet nye anbefalinger for valg af lægemidler til behandling af svær overvægt. Hensigten med de nye anbefalinger er at give læger i almen praksis et opdateret og bedre grundlag for at vurdere de forskellige lægemidler i forhold til den enkelte patient. Men ifølge professor Bjørn Richelsen, Aarhus Universitetshospital, er konkrete anbefalinger svære at få øje på.

I Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for farmakologisk behandling af fedme og overvægt er der anført en rækker anbefalinger, den såkaldte Nationale Rekommandationsliste  - en liste, der har til hensigt at hjælpe de praktiserende læger med at træffe beslutning om valg eller fravalg af lægemidler. Men ifølge professor Bjørn Richelsen, AUH, indfrier rekommandationslisten langt fra forventningerne. Faktisk er nogle egentlige og konkrete anbefalinger svære at få øje på, og Sundhedsstyrelsens rapport forsømmer dermed at støtte lægerne, mener han. Nogle klare behandlingsvejledninger eller guidelines er ellers præcis det, som de praktiserende læger både har hårdt brug for og også efterlyser.

Rapporten bringer intet nyt til torvs

Bjørn Richelsen er en af de specialister, som har haft mulighed for at indgive et høringssvar som kommentar til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Han anfører både i sit høringssvar, men understreger også overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift, at det naturligvis overordnet er et godt initiativ, at Sundhedsstyrelsen sætter fokus på den medicinske behandling af svær overvægt, men at det er ærgerligt, at rekommandationslisten så ikke giver de praktiserende læger de fornødne redskaber til at vælge den rette medicin til den enkelte patient. 


”En fundamental mangel i rapporten er, at der ikke er en form for ranglistning af lægemidlerne under hensyntagen til blandt andet virkning, kontraindikationer, og som en naturlig del, også prisen. Man kan groft sagt sige, at rapporten ikke rigtigt bringer noget nyt til torvs, men beskriver noget, som de praktiserende læger i vidt omfang allerede ved,” fastslår Bjørn Richelsen.

Ranglistning skal komme fra Sundhedsstyrelsen


Der mangler altså i den Nationale Rekommandationsliste en prioritering af, hvad lægen skal vælge som nummer et, to, tre og fire lægemiddel, mener Bjørn Richelsen.

Han ønsker dog ikke at give sit eget, personlige bud på en prioritering eller ranglistning af lægemidlerne ud fra betragtningen, at den anbefaling ikke bør, skal eller kan komme fra en enkelt specialist, men skal udgå som en overordnet anbefaling fra uafhængige instanser som for eksempel Sundhedsstyrelsen og de medicinske selskaber.


”Det undrer mig naturligvis, at Sundhedsstyrelsen ikke har været mere klare i deres anbefalinger. Når vi søger enkelttilskud til patienter ved Lægemiddelstyrelsen, så foreslår den nemlig ofte, at man skal have givet et bestemt middel først, før det kan komme på tale at give tilskud til et nyere og sædvanligvis dyrere middel. Så en ranglistning af de enkelte lægemidler til behandling af svær overvægt er altså ikke fremmed for de offentlige styrelser,” siger han.

Ikke ses som en behandlingsvejledning


Spørger man i Sundhedsstyrelsen er tilbagemeldingen, at den nationale rekommandationsliste faktisk slet ikke er ment som og heller ikke bør være en egentlig behandlingsvejledning til lægerne. Ifølge akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen, Solveig Forberg Axelsen, så er det nemlig ikke Sundhedsstyrelsen, men de videnskabelige selskaber, som skal udvikle sådanne guidelines eller behandlingsvejledninger og herunder også en eventuel ranglistning af lægemidler.

”Den Nationale Rekommandationsliste skal som udgangspunkt bruges til at støtte alment praktiserende læger i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en defineret lægemiddelgruppe og til en udvalgt patientgruppe. Men den skal ikke ses som en egentlig behandlingsvejledning. Det er en beslutningsstøtte til valg eller fravalg af et lægemiddel inden for en given lægemiddelgruppe til en konkret patientgruppe. Og lægemidlers pris eller deres tilskudsstatus indgår ikke i vurderingen,” siger hun.

Overraskende formulering

Som en overraskende formulering
 i Sundhedsstyrelsens anbefalinger står der desuden anført for tre af lægemidlerne, at "samlet vurderer specialistgruppen, at det er usikkert, om (det givne middel ) er mere gavnligt end skadeligt for de fleste patienter ift. ingen behandling".

Bjørn Richelsens knytter i sit høringssvar en kommentar og en anbefaling til præcis den sætning, nemlig, at det virker som en meget personlig kommentar, og at den fuldstændigt bør fjernes fra teksten.

Til Sundheddspolitisk Tidsskrift siger han:
”Det er ganske overraskende, at det er formuleret sådan. Der er tale om stoffer, der netop er godkendt og markedsført til behandling af svær overvægt i Danmark på baggrund af veldokumenterede videnskabelige studier. Det kunne tyde på, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at man bør tage lægemidler til behandling af svær overvægt i brug overhovedet. Men når vi befinder os i en situation, hvor der er en fortsat, støt stigning i antallet af svært overvægtige, så er man nødt til også at føje den medicinske behandling til de overordnede guidelines.”

Bør være supplerende


I Sundhedsstyrelsen er den klare holdning, at der i udgangspunkt skal være forsøgt andre metoder, før medicinsk behandling kan komme i betragtning, og at hver enkelt tilfælde skal vurderes individuelt, fastslår Solveig Forberg Axelsen fra Sundhedsstyrelsen. 


”Lægemidler til behandling af svær overvægt bør ikke anses for at være mirakelmidler. Nogle patienter vil muligvis have ringe effekt og mange bivirkninger - imens andre patienter muligvis vil have stor effekt og kun få bivirkninger. Farmakologisk behandling kan indgå som supplement til non-farmakologisk behandling hos udvalgte patienter. Under hensyntagen til BMI, taljemål og eventuelle overvægtrelaterede følgesygdomme, så vil det dreje sig om voksne personer over 18 år, som ikke har tabt sig tilfredsstillende ved hjælp af livsstilsiændringer,” fastslår hun.

Med ikke tilfredsstillende menes, at man ikke har tabt minimum fem procent af kropsvægten efter minimum seks måneders livsstilsændringer, og at man bevaret motivation for vægttab.

Det vil altså sige, at Sundhedsstyrelsen ikke udelukker farmakologisk behandling – men at anbefalingen er, at livsstilsændringer bør være afprøvet først.

Bjørn Richelsen foreslår, at den aktuelle rekommandationsliste følges op af en egentlig guideline for anvendelse af medicinsk behandling af overvægt i Danmark – gerne i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og et eller flere medicinske selskaber.

*Minimum fem procent af den initiale kropsvægt efter minimum seks måneders livstils-intervention og som har bevaret motivation for vægttab.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift