Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Husk vægttabs positive effekt på psoriasis

Lone Skov

Undersøgelser peger på, at vægttab ikke alene nedsætter risikoen for følgesygdomme hos patienter med psoriasis, men også kan bedre sygdommens sværhedsgrad og øge livskvaliteten.

Og professor og overlæge Lone Skov peger på vigtigheden af, at praktiserende læger, der følger patienter med psoriasis, er opmærksomme på patienternes vægt.

De seneste halve snes år har der været fokus på både de udløsende faktorer, behandlingen og risikoen for følgesygdomme ved psoriasis. Gåden om psoriasis, som rammer tre-fire procent af befolkningen i større eller mindre grad, er ikke løst.

I øjeblikket er fokus blandt andet på betydningen og eventuel behandling af inflammationstilstande og på sammenhængen mellem glycosemetabolismen og psoriasis i forhold til øget risiko for udvikling af type 2-diabetes.

Men undersøgelser peger dog på, at overvægt er blandt de faktorer, der spiller en central rolle i forhold til psoriasis. Og ikke mindst viser undersøgelser, at vægttabet og resultaterne af det er opnåeligt for alle.

”De resultater, vi har fundet, peger på, at vægten har betydning for både sværhedsgraden af psoriasis og livskvaliteten,” siger professor og overlæge på Hud og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital, Lone Skov.

”Men overvægt er også centralt for patienter med psoriasis, fordi de har en øget risiko for at udvikle f.eks. type 2-diabetes og har øget dødelighed på grund af hjertekarsygdomme.”

Mindre alvorlige symptomer, bedre livskvalitet

Sammenhængen mellem vægt og psoriasis blev undersøgt i et studie i 2013, hvor 60 psoriasispatienter i otte uger erstattede alle måltider med måltidserstatningsprodukter og i efterfølgende otte uger erstattede et dagligt måltid med et måltidserstatningsprodukt. Deltagerne opnåede et markant vægttab.

”Selvom undersøgelsens resultater på grund af afgrænsningen ikke var statistisk signifikante, var der en klar tendens til, at vægttab kan mindske sværhedsgraden af psoriasis og forbedre af livskvaliteten,” siger Lone Skov.

”Om resultaterne så kunne holde på den lange bane, vidste vi ikke. Derfor blev studiet fulgt op i 2016 med endnu et studie, som viste, at de gode resultater på både vægt og psoriasis holdt i det år, undersøgelsen varede."

I det første forsøg gennemførte 60 patienter med et BMI på 27-40, der i otte uger fik et måltidserstatningsprodukt i stedet for alle daglige måltider og derefter otte uger med måltidserstatningsprodukt i stedet for kun et dagligt måltid. Det gennemsnitlige vægttab var på 15,5 kilo og både  PASI (Psoriasis Area and Severity Index) og DLQI (Dermatology Life Quality Index) blev reduceret med - 2,0.

I det andet studie gennemførte 32 af psoriasispatienter studiet ovenfor et helt års opfølgning, men med reduceret kalorie indtag. Efter 64 uger var det gennemsnitlige vægttab på 10,1 kg og både PASI og DLQI bevarede den positive effekt på henholdsvis -2,9 og -1,9.

KRAM og opmærksomhed til psoriasispatienter

I 2016 kom Sundhedsstyrelsen med nationale kliniske retningslinjer for psoriasis, som anbefaler, at alle læger, der følger patienter med svær psoriasis, er opmærksomme på - og årligt screener for - hjertekarsygdomme.

”Men det er også vigtigt, at den praktiserende læge er opmærksom på vægten og generelt på alle KRAM-faktorerne,” siger Lone Skov.

”Vores undersøgelser pegede klart på, at vægten har indflydelse på sværhedsgraden af psoriasis. Vægttab er generelt godt til at forebygge livsstilssygdomme. Og i forhold til psoriasispatienterne, som har en øget risiko for hjertekarsygdomme, metaboliske sygdomme og type 2-diabetes, er det ekstra vigtigt.”

 

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift