Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nu kan læger behandle mod patientens vilje

Fra nytår er der trådt nye regler i kraft, som tillader læger at tvangsbehandle patienter med varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne.

Det har hidtil været forbudt at behandle disse patienter uden deres samtykke. Men nu må læger altså gerne behandle patienterne, hvis deres helbred er på spil og selv om de modsætter sig behandling.

Patienterne kan f.eks. være udviklingshæmmede, patienter med demens eller hjerneskadede.

Foruden læger gælder de nye regler også tandlæger. Og begge grupper må gerne uddelegere behandlingen til andre sundhedsfaglige som f.eks. en sygeplejerske, sosu-assistent eller pædagog. Tvangen kan anvendes både på sygehuse og i læge- og tandlægepraksis, på plejecentre, bosteder, i borgerens eget hjem m.v.

For at undgå unødvendige smerter

Tvang kan komme på tale, når der er et konkret og aktuelt behov for at behandle en varigt inhabil patient, som ellers ville opleve unødvendige smerter og lidelser uden behandling. Det kan f.eks. dreje sig om øjendrypning, behandling af fodsår hos diabetikere, anlæggelse af urinkateter, bedøvelse og kirurgiske indgreb som eksempelvis amputation ved koldbrand. For at gennemføre tvangsbehandlingen kan det være nødvendigt at anvende tvangsindgreb som f.eks. fysisk fastholdelse eller beroligende medicin.

En sidste udvej

I en pjece til lægerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed hedder det, at anvendelse af tvang skal ses som en sidste udvej og begrænses til det absolut nødvendige, og at de tvangstiltag, der anvendes, skal være rimelige i forhold til behovet for behandling. Inden man som læge beslutter at anvende tvang, skal man forsøge at opnå patientens frivillige medvirken til behandling. Det betyder, at patienten skal inddrages mest muligt, og at alle tillidsskabende tiltag skal være afprøvet. Når beslutningen om tvang er truffet, skal patienten også informeres om dette.

Todelt samtykke

Der er tale om et todelt samtykke, idet lægen skal opnå samtykke eller tilslutning både til selve behandlingen og til brugen af tvang i den forbindelse. Det være sig fra nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtige. Hvis det ikke er muligt at få samtykke fra en af disse kan lægen i stedet indhente faglig tilslutning fra en anden læge med faglig indsigt på behandlingsområdet. Og i sidste end kan man søge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilslutning til behandlingen.

Ved enhver beslutning om og anvendelse af tvang i forbindelse med behandling af varigt inhabile skal der udarbejdes en tvangsprotokol, lige som der er pligt til at indberette til Sundheds- datastyrelsen, når der træffes beslutning om tvangsbehandling m.m.

Loven, der danner baggrund for de nye regler, blev vedtaget i sommer.

 

Medicinrådet anbefaler RoActemra som mulig standardbehandling mod kæmpecelleatreritis

Risikoen for bivirkninger ved behandlingen af den sjældne og alvorlige sygdom kæmpecellearteritis med højdosis prednisolon, kan fremover reduceres markant, efter at Medicinrådet tirsdag besluttede af anbefale lægemidlet RoActemra (tocilizumab) som mulig standardbehandling til patienter med kæmpecellearteritis.

EMA sætter ind mod doseringsfejl ved methotrexat

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har igangsat et review af risikoen for doseringsfejl med methotrexat. Det er en risiko, der har været kendt i mange år, men ikke desto mindre ser man stadig alvorlige tilfælde af overdosering over hele Europa, hvoraf nogle har ført til dødsfald. Også i Danmark.

Kvinder negligerer og skjuler leddegigt på jobbet

En kvalitativ undersøgelse af sammenhæng mellem arbejdsliv, moderskab og livet med leddegigt viser, at kvinderne fortier og negligerer deres sygdom, fordi arbejdslivet fylder meget. 

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Professor: Nyt behandlingsregime på vej mod kæmpecellearteritis

Med tocilizumab sammen med en standardiseret, effektiv proces for at stille hurtige og præcise diagnoser kan lægerne behandle kæmpecellearteritis langt bedre allerede i den nærmeste fremtid. Der er tale om et nyt behandlingsregime.

Sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og diabetes

En nyere dansk undersøgelse fastslår nu, at der er sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og en diabetesdiagnose. Forskerne mistænker brug af prednisolon i behandlingen. 

Med korrekt træning kan håndartrose forbedres

Undersøgelser viser nu, at patienter med håndartrose gennemsnitligt kan opnå en forbedring af styrken på 25 procent med den rette træning.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift