Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Ny psykiatriformand: Vi skal tænke psykiatri på en ny måde

Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) fik i weekenden ny formand. Det er overlæge Gitte Ahle fra Psykiatrisk Center Glostrup, som er tidligere næstformand og afløser Torsten Bjørn Jacobsen.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvad vil du bruge din formandspost til?

Gitte Ahle: "Jeg vil fortsætte den lange seje kamp for at få løftet psykiatrien. Det er der et stort behov for, da vi i Danmark behandler mange psykiatriske patienter på en måde, som vi ikke kan være bekendt. Generelt er vi i DPS glade for psykiatripakkerne, men vi kommer ingen vegne, hvis der ikke følger ressourcer med, når man laver nye tiltag og trækker mange flere patienter ind i systemet. Hidtil har konsekvensen af pakkerne været, at der er blevet flyttet rundt på ressourcerne. Og det er gået ud over de mest syge. Så skal vi have løftet psykiatrien i Danmark, skal vi bruge flest kræfter på dem med de sværeste sindslidelser."

Gør vi det forkerte, eller mangler der bare penge?

"Problemet er både, at vi på nogle måder gør det forkerte, at vi ikke lader penge følge med nye initiativer, og at vi også bruger nogle af de midler, vi har, forkert. For eksempel har vi bundet mange penge i registrering og administration, som vi hellere skulle bruge på varme hænder. Noget andet er, at vi skal have mere fokus på ligestilling inden for psykiatrien: Alle patienter i det psykiatriske behandlingssystem bør have samme ret til udredning og behandling. Sådan er det ikke i dag."

Sundhedsministeren er på vej med en Psykiatriplan II. Og baggrunden for den er 15 nye anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der sidste år blev nedsat til at se på en bedre styring af psykiatrien. Er man her på rette vej?

"Her er to store problemer. Dels at der ikke følger penge med. Dels at der ikke er taget stilling til, hvad der skal gøres. Så indtil videre er anbefalingerne bare nogle tomme overskrifter. Hvis man vil have en psykiatriplan, der virker, er man nødt til at invitere interessenterne med i processen – dvs. patienterne og medarbejderne – lige som man er nødt til at ledsage planen af nye midler. Vi har brug for en gennemgribende ændring af den måde, vi tænker psykiatri på. Det er fint med udrednings- og behandlingsgarantier, men når det handler om psykiatri, er der altså diagnoser, som det tager lang tid at stille. Det vil også give bedre resultater, hvis vi differentierer meget mere mellem patientgrupperne, så behandlingen kan tage udgangspunkt i den enkelte. Hvem, hvordan og hvor meget skal vi behandle henholdsvis i hospitalspsykiatrien og uden for."

Er der nok politisk fokus på psykiatrien?

"Jeg synes, der er begyndt at komme mere opmærksomhed omkring psykiatrien. Vi oplever, at politikerne har en større viden om psykiatri end nogensinde, og vi oplever også, at der en større vilje. Det er meget positivt. Og jeg håber det snart afspejler sig i en bedre indsats til gavn for danskerne med psykiatriske lidelser."

Du har sagt, du også vil arbejde for at styrke psykiaternes identitet. Hvad er udfordringen her?

"Psykiatrien tiltrækker mange yngre læger: Uddannelsen er interessant og godt tilrettelagt. I praksis er der dog flere udfordringer, som får nogle til at springe fra: Vi har i Danmark tradition for, at lægeuddannelsen og den daglige drift af afdelingerne er tæt forbundet. Fordi psykiatrien er under pres, bliver det ofte vanskeligt for de yngre læger at få den uddannelse, som de er blevet stillet i udsigt. Og som samfundet forventer, at de får. En presset psykiatri får både yngre læger og speciallæger til at forlade fagområdet. Det er ikke vanskeligt for psykiatere at få arbejde i udlandet. En af DPS’ fornemste opgaver bliver at arbejde for, at psykiatrien får det løft, der skal til, for at det bliver attraktivt for flere speciallæger til at vente med at gå på pension og/eller at komme tilbage til Danmark."

Om Gitte Ahle

Gitte Ahle blev overlæge i 2013. Siden har hun været ansat på de to største akutafdelinger i Region Hovedstaden – først som overlæge i Akutafdelingen på Psykiatrisk Center København, så som ledende overlæge for Akutafdelingen på Psykiatrisk Center Glostrup. Hun har også kørt i Det Psykiatriske Akutberedskab i Region Hovedstaden.

Gitte Ahle har siden 2008 været tilknyttet Justitsministeriets Retspsykiatrisk Klinik, hvor hun har udfærdiget flere hundrede mentalobservationer. I efteråret 2016 tiltrådte hun en stilling som overlæge i retspsykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Gitte Ahle har også varetaget en lang række tillidsposter: Som yngre læge var hun tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Samt uddannelsesansvarlig yngre læge. Senere har hun været tillidsrepræsentant for overlægerne og formand for Overlægerådet, lige som hun har været uddannelsesansvarlig overlæge. I sin tid hos DPS har Gitte Ahle været medlem af DPS´ etikudvalg og formand for DPS´ efteruddannelsesudvalg.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift