Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Skepsis overfor sundhedsministerens ny psykiatriplan

Sundhedsministeren er nu på vej med en samlet plan for at løfte psykiatrien. Det sker på baggrund af en række nye anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der sidste år blev nedsat til at se på en bedre styring af psykiatrien.

Fakta bag gruppens arbejde er, at antallet af børn og voksne med psykiske lidelser siden 2010 er steget støt, og at presset stadig er stort. Den kurve vil politikerne have knækket. Og det fik regeringen, Danske Regioner og KL til at sætte sig sammen i arbejdsgruppen, der altså nu er kommet med sin første afrapportering. Anden del kommer senere i foråret.

I Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og fra PsykiatriAlliancen er skepsis over for planen dog stor. Som den nyvalgte formand for DPS, overlæge Gitte Ahle, siger, rummer udspillet to store problemer:

”Dels at der ikke følger penge med. Dels at der ikke er taget stilling til, hvad der skal gøres. Så indtil videre er anbefalingerne bare nogle tomme overskrifter. Hvis man vil have en psykiatriplan, der virker, er man nødt til at invitere interessenterne med i processen – dvs. patienterne og medarbejderne – lige som man er nødt til at ledsage planen af nye midler.”

Hendes udtalelser falder i tråd med dem fra den tidligere DPS-formand og nuværende talsmand for Psykiatrialliancen, Torsten Bjørn Jacobsen, kom med forleden, da han udtrykte bekymring over, at anbefalingerne ikke i tilstrækkelig grad bygger på grundige overvejelser, kortlægninger og undersøgelser. Det gør ham betænkelig, når de skal agere optakt til den nye psykiatriplan, som skal virke et helt årti frem for en fireårig periode som den nuværende plan.

Både han og Gitte Ahle er foruroligede over, at politikerne fremsætter nye anbefalinger uden flere midler. For hvor den eksisterende plan fik 2,1 mia. kr. i ryggen, får den nye plan ikke en krone.

Psykiatri og somatik skal ligestilles

I de 15 nye anbefalinger fra arbejdsgruppen under Sundhedsministeriet tales der om sammenhæng, kvalitet, inddragelse og generel bedre ledelse og udnyttelse af ressourcerne. Desuden sættes der spot på uddannelse og på monitorering af pakke-forløbene.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby præges psykiatrien i dag af et stigende antal patienter, mangel på viden og et stort behov for mere samarbejde. Hun siger:

”Der er nok at tage fat på, hvis vi skal ændre psykiatriens ”lillebror”-status, for på en lang række områder halter psykiatrien nemlig langt efter behandlingen af fysiske sygdomme. Det er stadig nemmere at tale om et brækket ben efter skiferien end depressionen efter skilsmissen. Det handler derfor både om aftabuisering, ligestilling og mere viden, hvis vi skal styrke både sammenhængen i patientbehandlingen og rekrutteringen til psykiatrien.”

Bedre samarbejde og mere sammenhæng

Flere af de 15 anbefalinger lægger vægt på, at regionerne og kommunerne skal være bedre til at samarbejde om psykiatrien. Og i Danske Regioner og i KL lægger man i kommentarerne til arbejdsgruppens udspil også vægt på et stærkere samarbejde mellem sektorerne, ’så ingen patienter tabes i systemet’, som Regionsformand Bent Hansen siger. Og i KL anerkender man også, at det er i nærmiljøet, at de primære rehabiliterende indsatser finder sted, men understreger også, at hvis indsatserne for alvor skal batte noget, ’er det nødvendigt, at man også fra statslig side prioriterer de nødvendige økonomiske ressourcer hertil’, som Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, siger det.

15 anbefalinger til en bedre psykiatri

  1. De nationale mål for sundhedsvæsenet skal udvikles med fokus på psykiatrien
  2. Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams skal løbende overveje, hvorvidt der skal udvikles sådanne teams på psykiatriområdet
  3. Anvendelsen af eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser for mennesker med psykiske lidelser skal revideres og opdateres
  4. Sundhedsstyrelsen skal, som en del af kvalitetsplanen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, udarbejde faglige anbefalinger for de sundhedsfaglige indsatser, der udføres i kommunalt socialpsykiatrisk regi og regionernes rolle hermed.
  5. Sundhedsindsatserne for børn og unge, der mistrives mentalt, skal styrkes
  6. Integrerede samarbejdsmodeller skal afprøves og udbredes for at understøtte sammenhængende borgerforløb på psykiatriområdet
  7. Overgangen fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien skal styrkes og i højere grad tage højde for individuelle forskelle i behandlingsbehov
  8. Monitoreringen af de regionale pakke-forløb i psykiatrien skal styrkes
  9. Almen praksis bør styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og mistrivsel
  10. En revidering af specialuddannelse af psykologer og specialuddannelse af sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje skal overvejes
  11. Bedre nationale data på sengepladser i psykiatrien
  12. National opgørelse af udgifterne i psykiatrien
  13. Oprettelse af en national opgørelse af personale i den regionale psykiatri
  14. Mere viden om sammenhæng mellem regional og kommunal indsats
  15. Anvendelse af data på tværs af sektorer vedr. mennesker med psykiske lidelser skal styrkes

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift