Paroxetin virker ikke som tidligere troet
Børn og unge har i årevis har fået udskrevet antidepressiv medicin, selv om der fra starten var klare beviser for, at den stort set ikke havde anden effekt end en øget risiko for selvmordsadfærd. Det viser en genanalyse af gamle data.
En undersøgelse fra 2001, som hævdede, at et antidepressivt lægemiddel – paroxetin – var sikkert for børn og unge, undlod at indberette det reelle antal af unge, der tænkte på at dræbe sig selv, mens de var på medicinen. Og det vidste producenten bag en af de populære piller, som i Danmark sælges under navnet Seroxat.
Det afslører et nyt studie i British Medical Journal, hvor en gruppe forskere har genanalyseret et studie fra 2001, som medicinalfirmaet SmithKlineBeecham stod bag. Studiet har undersøgt 93 unge i alderen 12-18 år, som fik lægemidlet Seroxat. Ingen af de unge havde gavn af pillerne, mens 11 ud af 93 udviklede selvmordstanker. Disse resultater blev holdt skjult i det oprindelige studie. Derfor mener forskerne bag det nye studie, at det skal trækkes tilbage fra den medicinske litteratur, hvor det stadig er at finde.
I deres genanalyse siger forskerne, at de gavnlige virkninger af paroxetin på unge mennesker var langt mindre, og de skadelige virkninger langt større end tidligere vist.
Den første i en serie revisioner
Allerede i 2001 blev der sat spørgsmålstegn ved validiteten af resultaterne fra det første studie, som var finansieret af SmithKlineBeecham (nu GlaxoSmithKline). FDA kaldte studiet mislykket, fordi de depressive unge, der tog paroxetin ikke fik det bedre end dem på placebo.
Samtidig blev mere end to millioner recepter for paroxetin skrevet ud til børn og unge i USA med baggrund i en reklamekampagne, som hævdede at studiet havde vist "bemærkelsesværdig effekt og sikkerhed". Det udløste en bøde til GSK på tre milliarder dollars for misvisende markedsføring.
Den nye undersøgelse er den første i en serie planlagte revisioner af tidligere studier af lægemidler, hvor de oprindeligt indsamlede data og de publicerede konklusioner gennemgås af nye forskere. I en kommentar til den aktuelle genanalyse vedrørende paroxetin, skriver BMJ’s chefredaktør, Fiona Godlee, at denne første revisionsrapport allerede demonstrerer, i hvor høj grad den eksisterende medicinregulering slår fejl. Og hun opfordrer til uafhængige kliniske forsøg snarere end forsøg finansieret og styret af industrien, samt lovgivning "der kan sikre, at resultaterne af alle kliniske forsøg gøres fuldt tilgængelige, og at de individuelle patientdata bliver tilgængelige for uafhængig tredjeparts kontrol."