Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Peter Gøtzsche afviser kritik

Såvel danske som udenlandske eksperter kritiserer en ny meta-analyse fra Peter Gøtzsche for at være uvidenskabelig og for at drage forkerte konklusioner. Medicinsk Tidsskrift har bedt om Peter Gøtzsche reaktion på kritikken. Hans kommentar er her gengivet uredigeret.

Antidepressiva øger risikoen for selvmord og vold i alle aldre

Af Peter C. Gøtzsche, professor, dr.med.

Vi publicerede den 12. oktober en metaanalyse af placebo-kontrollerede forsøg med antidepressiva hos voksne, raske frivillige (1). I Medicinsk Tidsskrift kritiseres vi for vore metoder, men dem er der ikke noget i vejen med. Guy Goodwin, der har mange økonomiske interessekonflikter i relation til fremstillere af antidepressiva (2),  kalder vores metode ”fatalt mangelfuld” og mener, at ”det er absurd at beskrive nervøsitet og agitation som begivenheder, der potentielt fører til selvmord eller vold”. Så må han jo også mene, at den amerikanske sundhedsstyrelses (FDAs) metode, som vi kopierede, er fatalt mangelfuld og absurd. Vi skriver i vores artikel, at vi indsamlede de samme bivirkninger, som FDA brugte i sin metaanalyse af suicidalitet fra 2006.

Vi overfortolker heller ikke vore resultater. Vi skriver, at behandling af voksne, raske frivillige med antidepressiva fordobler deres risiko for bivirkninger, der er relateret til selvmord og vold. Der er således tale om risikofaktorer, hvilket FDA er enig i. På samme måde taler vi om risikofaktorer for hjertesygdom. Vi siger, at forhøjet kolesterol, rygning og inaktivitet øger risikoen for hjerteanfald og hjertedød, og derfor anbefaler vi fx folk at holde op med at ryge.

Den 14. november publicerede vi en metaanalyse, der viste, at bivirkninger, som ifølge FDA øger risikoen for selvmord og vold var 4-5 gange hyppigere på duloxetin (et antidepressivum) end på placebo i forsøg hos kvinder med stressinkontinens (3). Endvidere var der dobbelt så mange kvinder på duloxetin, der oplevede bivirkninger, der disponerer for udvikling af en psykose. Disse kvinder havde en gennemsnitsalder på 52 år. I overensstemmelse hermed har FDA tidligere meddelt, at kvinder, der blev behandlet med duloxetin til inkontinens i de åbne forlængelser af de kliniske forsøg havde 2,6 gange flere selvmordsforsøg end andre kvinder i samme aldersgruppe (5). Det må da mane til eftertanke.

Sune Straszek skriver, at antallet af selvmord i Danmark er halveret over det seneste par årtier – samtidig med at medicineringen af befolkningen tilsvarende er steget. Sådanne sammenligninger beviser ikke noget som helst. Der er lande, hvor det modsatte er tilfældet, hvor både selvmord og medicinforbrug er steget markart, fx England og USA, men det fortæller psykiaterne aldrig om.  

Lars Kessing mener, at vores metaanalyse er usædvanligt uvidenskabelig og publiceret i et tidsskrift med ringe videnskabelig status. Begge dele er forkert. Vi har brugt accepterede metoder, faktisk de bedste, der findes, i begge artikler, og begge tidsskrifter, Journal of Royal Society of Medicine og Canadian Medical Association Journal har høj status.

At Raben Rosenberg beskriver mig med ord som ”skinger tone med stærkt subjektive tolkninger”, ”monoman og bedrevidende form, der afspejler en foragt for den psykiatriske faglighed”, ”ideologisk korstog, som er etisk dybt problematisk”, ”antipsykiatriske kampagner, hvis baggrund er de grove forenklingers princip” må være udtryk for, at han ikke har videnskabelige argumenter imod vor forskning.

Erik Roj Larsen mener, at vi bare får resultaterne til at passe til vore ”forudfattede holdninger”. Det kan umuligt være tilfældet, når vi arbejder efter Cochrane-principper og bygger vor forskning på en protokol, vi har skrevet i forvejen, før vi indsamler data, og på FDAs retningslinjer, og tolker vore resultater tilsvarende.

Vi har længe vidst, at antidepressiva øger risikoen for selvmord og vold blandt børn og unge (4,5), hvilket er grunden til, at myndighederne advarer imod at bruge antidepressiva til børn. Jeg mener ikke, det længere kan betvivles, at antidepressiva er farlige og kan forårsage selvmord og drab på alle alderstrin (4,6). Jeg finder det absurd at bruge stoffer mod depression, der har tvivlsom effekt (4) og øger risikoen for selvmord, når vi ovenikøbet ved, at psykoterapi nedsætter risikoen for selvmord og selvskade (7,8). De psykoterapeutiske forsøg er blevet kritiseret for manglende blinding (7), men det er svært at blinde sådanne forsøg. Desuden er selvmordsforsøg (8) et ret objektivt effektmål.

Vi bør gøre vores yderste for at undgå at sætte folk på antidepressiv medicin, og for at hjælpe dem, der allerede er på medicinen til at stoppe ved langsomt at udtrappe dem under nøje overvågning (idet selvmordsrisikoen øges ved enhver dosisændring). Folk med depression bør få psykoterapi og psykosocial støtte, ikke medicin.

Interessekonflikter: ingen.

1. Bielefeldt AØ, Danborg PB, Gøtzsche PC. Precursors to suicidality and violence on antidepressants: systematic review of trials in adult healthy volunteers. J R Soc Med 2016;109:381-392.

2. Gøtzsche PC. Why I think antidepressants cause more harm than good. Lancet Psychiatry 2014;1:104-6.

3. Maund E, Guski LS, Gøtzsche PC. Considering benefits and harms of duloxetine for treatment of stress urinary incontinence: a meta-analysis of clinical study reports. CMAJ 2016;14 November. http://www.cmaj.ca/lookup/doi/10.1503/cmaj.151104.

4. Gøtzsche PC. Deadly psychiatry and organised denial. Copenhagen: People’s Press; 2015.

5. Sharma T, Guski LS, Freund N, Gøtzsche PC. Suicidality and aggression during antidepressant treatment: systematic review and meta-analyses based on clinical study reports. BMJ 2016;352:i65.

6. Gøtzsche PC. Antidepressants increase the risk of suicide and violence at all ages. 16 Nov 2016. https://www.madinamerica.com/2016/11/antidepressants-increase-risk-suicide-violence-ages/.

7. Hawton K, Witt KG, Taylor Salisbury TL, Arensman E, Gunnell D, Hazell P, Townsend E, van Heeringen K. Psychosocial interventions for self-harm in adults. Cochrane Database Syst Rev 2016; 5: CD012189.

8. Brown GK, Ten Have T, Henriques GR, Xie SX, Hollander JE, Beck AT. Cognitive therapy for the prevention of suicide attempts: a randomized controlled trial. JAMA 2005;294:563-70.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift