Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Øget indsats for selvmordstruede

Forebyggelse af selvmord skal styrkes over alt i landet. To store bevillinger fra satspuljemidlerne er målrettet hertil.

Den største bevilling er på 21 mio. kr. og skal bruges til at sætte et pilotprojekt i gang, som kan vise vejen til en bedre forebyggelse af selvmord. Alle regioner fik mulighed for at søge. Det gjorde fire af dem – med Region Hovedstaden som ’vinder’.

Projektet forankres i Region Hovedstadens Psykiatri med professor og overlæge Merete Nordentoft som øverste ansvarlige. Det er døbt SAFE - styrket Ambulant Forløb Efter udskrivelse – og skal evalueres af Sundhedsstyrelsen i 2019/2020, hvorefter det er planen, at erfaringerne fra projektet skal udbredes til de øvrige regioner.

SAFE-projektet indebærer først og fremmest, at patienten får besøg i eget hjem i løbet af den første uge efter udskrivelse, men også at der allerede før udskrivelse er et styrket fokus på, hvordan patienten kommer bedst igennem den første tid derhjemme.

Personalet gennemfører derfor en selvmordsrisikovurdering før udskrivelse og sørger for, at patienten møder den fagperson, der skal stå for kontakten efter udskrivelse. Desuden har projektet også fokus på, at både patient og pårørende bliver godt klædt på ift. den første tid efter udskrivelse, og pårørende bliver derfor inviteret med til både udskrivningssamtale og hjemmebesøg.

Centre skal udbygges 

En anden bevilling fra satspuljemidlerne på knap otte mio. kr. skal bruges til en udbygning af de regionale selvmordsforebyggende centre, så de kan styrke indsatsen over for selvmordstruede og dermed understøtte centrenes målsætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud til mennesker, der er selvmordstruede – blandt andre børn og unge.

De regionale centre tilbyder behandling til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt selvmord.

Centrenes tilbud er korttidsbehandling til selvmordstruede, herunder til personer, der har forsøgt selvmord, men i øvrigt er raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Der er i dag centre i alle regioner med afdelinger flere steder i regionen.

Puljemidlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne. Og i juni fik alle fem regioner tilsagn om at få del i midlerne. Pengene vil bl.a. gå til ekstra arbejdskraft og mere efteruddannelse.

Udbygningen af centrene skal igangsættes senest august 2017 og afsluttes inden udgangen af 2020. 

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift