Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Patofysiologi bag funktionelle lidelser afdækkes

Definitionen af funktionelle lidelser har i mange år været debatteret heftigt – og indimellem endda aggressivt, når patienter har reageret på læger, der har luftet tesen om psykiske forklaringer. Måske debatten snart kan forstumme.

I dette efterår kommer Sundhedsstyrelsen med et sæt faglige anbefalinger, der skal sikre en ordentlig udredning og behandling af de mange danskere, der er ramt af funktionelle lidelser. Og parallelt hermed er en massiv forskningsindsats godt i gang i projektet kaldet DanFunD, som har til formål at afgrænse de funktionelle lidelser og dernæst finde forklaringerne på dem.

DanFunD er et stort epidemiologisk studie, der bygger på data fra 10.000 tilfældigt udvalgte danskere. Det er et samarbejde mellem flere forskellige danske forskningsinstitutioner og er forankret i Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Det overordnede ansvar for studiet ligger hos enhedschef, professor, dr. med. Torben Jørgensen, og med i styregruppen har han professor Per Fink, overlæge Lene Eplov Falgaard og seniorforsker Sine Skovbjerg. Der samarbejdes med både grundforskere, kliniske forskere, epidemiologer og biostatistikere.

”Kendsgerningen er, at alt for mange mennesker lider voldsomt som følge af en eller flere funktionelle lidelser. Det er mennesker, der går fra speciale til speciale i sundhedsvæsnet og sjældent får en ordentlig behandling. Derfor er der et kæmpe behov for at vi gør en indsats for at hjælpe disse mennesker bedre,” siger Torben Jørgensen.

Hans store drøm med DanFunD-projektet er, at forskerne får afdækket de patofysiologiske mekanismer, som har betydning for udviklingen af funktionelle lidelser. For med dem på plads vil der være basis for at udvikle nogle mere målrettede behandlingsmetoder til disse mennesker.

Foreløbige resultater

Indtil videre er forskerne nået til at afgrænse de funktionelle lidelser. Således har de defineret otte symptomklasser og på den baggrund fundet frem til, at 15 procent af den danske befolkning er ramt af en eller flere funktionelle lidelser. Heraf har to-tre procent af dem det virkelig skidt med en meget ringe livskvalitet til følge. Hvem alle disse mennesker mere præcist er, er forskerne i fuld gang med at finde ud af.

Næste skridt i DanFunD-studiet er at se på årsagerne til sygdommene – fra gener og tarmens bakterier over nervesystemets funktion, stofskiftet og infektioner til sociale og psykologiske faktorer.

Sidste runde i studiet handler om at analysere individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af funktionelle lidelser. 

DanFunD-studiet gik i gang i 2011 og ventes at fortsætte de næste 10-15 år. Torben Jørgensen sammenligner det med en anden stor epidemiologisk undersøgelse, der startede i 1948 (Framingham Studiet), fortsatte i mange år, og er årsagen til, at vi i dag har en omfattende viden om epidemiologien af mange kroniske sygdomme (hjertekarsygdomme, diabetes, lungesygdomme og visse kræftformer), hvilket har givet et solidt grundlag for både rationel forebyggelse og behandling.

I løbet af de næste 10-15 år med DanFunD-studiet vil der løbende blive udgivet videnskabelige artikler med delresultater. De første er allerede publiceret og kan findes på studiets hjemmeside under Region Hovedstaden.

DanFunD projektet er støttet økonomisk bl.a. af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

om funktionelle lidelser 

De mest kendte af de funktionelle lidelser er irritabel tarmsyndrom, fibromyalgi (kronisk udbredte smerter), kronisk træthedssyndrom, whiplash-relaterede lidelser og multipel kemisk overfølsomhed.

Der er betydelig variation i tilbud om udredning og behandling på tværs af landet for denne patientgruppe. Dette kan blandt andet skyldes uklarhed om visitation af patienter med funktionelle lidelser til det rette behandlingsniveau og manglende eller utilstrækkelige tilbud.

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift