Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Patofysiologi bag funktionelle lidelser afdækkes

Definitionen af funktionelle lidelser har i mange år været debatteret heftigt – og indimellem endda aggressivt, når patienter har reageret på læger, der har luftet tesen om psykiske forklaringer. Måske debatten snart kan forstumme.

I dette efterår kommer Sundhedsstyrelsen med et sæt faglige anbefalinger, der skal sikre en ordentlig udredning og behandling af de mange danskere, der er ramt af funktionelle lidelser. Og parallelt hermed er en massiv forskningsindsats godt i gang i projektet kaldet DanFunD, som har til formål at afgrænse de funktionelle lidelser og dernæst finde forklaringerne på dem.

DanFunD er et stort epidemiologisk studie, der bygger på data fra 10.000 tilfældigt udvalgte danskere. Det er et samarbejde mellem flere forskellige danske forskningsinstitutioner og er forankret i Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Det overordnede ansvar for studiet ligger hos enhedschef, professor, dr. med. Torben Jørgensen, og med i styregruppen har han professor Per Fink, overlæge Lene Eplov Falgaard og seniorforsker Sine Skovbjerg. Der samarbejdes med både grundforskere, kliniske forskere, epidemiologer og biostatistikere.

”Kendsgerningen er, at alt for mange mennesker lider voldsomt som følge af en eller flere funktionelle lidelser. Det er mennesker, der går fra speciale til speciale i sundhedsvæsnet og sjældent får en ordentlig behandling. Derfor er der et kæmpe behov for at vi gør en indsats for at hjælpe disse mennesker bedre,” siger Torben Jørgensen.

Hans store drøm med DanFunD-projektet er, at forskerne får afdækket de patofysiologiske mekanismer, som har betydning for udviklingen af funktionelle lidelser. For med dem på plads vil der være basis for at udvikle nogle mere målrettede behandlingsmetoder til disse mennesker.

Foreløbige resultater

Indtil videre er forskerne nået til at afgrænse de funktionelle lidelser. Således har de defineret otte symptomklasser og på den baggrund fundet frem til, at 15 procent af den danske befolkning er ramt af en eller flere funktionelle lidelser. Heraf har to-tre procent af dem det virkelig skidt med en meget ringe livskvalitet til følge. Hvem alle disse mennesker mere præcist er, er forskerne i fuld gang med at finde ud af.

Næste skridt i DanFunD-studiet er at se på årsagerne til sygdommene – fra gener og tarmens bakterier over nervesystemets funktion, stofskiftet og infektioner til sociale og psykologiske faktorer.

Sidste runde i studiet handler om at analysere individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af funktionelle lidelser. 

DanFunD-studiet gik i gang i 2011 og ventes at fortsætte de næste 10-15 år. Torben Jørgensen sammenligner det med en anden stor epidemiologisk undersøgelse, der startede i 1948 (Framingham Studiet), fortsatte i mange år, og er årsagen til, at vi i dag har en omfattende viden om epidemiologien af mange kroniske sygdomme (hjertekarsygdomme, diabetes, lungesygdomme og visse kræftformer), hvilket har givet et solidt grundlag for både rationel forebyggelse og behandling.

I løbet af de næste 10-15 år med DanFunD-studiet vil der løbende blive udgivet videnskabelige artikler med delresultater. De første er allerede publiceret og kan findes på studiets hjemmeside under Region Hovedstaden.

DanFunD projektet er støttet økonomisk bl.a. af TrygFonden og Lundbeck Fonden.

om funktionelle lidelser 

De mest kendte af de funktionelle lidelser er irritabel tarmsyndrom, fibromyalgi (kronisk udbredte smerter), kronisk træthedssyndrom, whiplash-relaterede lidelser og multipel kemisk overfølsomhed.

Der er betydelig variation i tilbud om udredning og behandling på tværs af landet for denne patientgruppe. Dette kan blandt andet skyldes uklarhed om visitation af patienter med funktionelle lidelser til det rette behandlingsniveau og manglende eller utilstrækkelige tilbud.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift