Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Politikere vil følge op på lægernes kritik

Anne Ehrenreich

”Vi skal tage kritikken alvorligt, undersøge den og tage en dialog med lægerne om, hvordan vi både kan sikre at vi arbejder med den nye teknologi, men også sikrer at der er nok tid til patienterne.”

Så klart melder Regionrådets Anne Ehrenreich (V) ud, forespurgt om de problemer, som Sundhedsplatformens indførelse har medført i Region Hovedstadens Psykiatri, og som en samlet flok af overlæger her har gjort opmærksom på. Et andet regionsrådsmedlem, Charlotte Fischer (B), er helt enig og tilføjer, at hun vil tage kritikken op både med lægerne og med regionens direktion:

”Lægerne fremhæver, at psykiatri er et samtaletungt speciale, og hvor kontakten til patienterne er specielt vigtig, fordi de er meget sårbare. Derfor er den ændrede arbejdsgang, hvor lægerne skal skrive alting selv, særlig problematisk i psykiatrien. Det afviser direktionen. Men vejen frem må være at stige ned fra en meget firkantet tilgang til tingene og erkende, at der må være forskel på specialerne. Gør man det, kunne det give mening, at psykiatrien var et af de specialer, der stod forrest i køen til særbehandling.”

Ifølge Charlotte Fischer har der tidligere været lagt op til, at man i Regionsrådet diskuterer, om der er grund til på nogle områder at indføre et talegenkendelsesmodul. I så fald forventer hun, at det bliver en del af de kommende budgetforhandlinger.

Under alle omstændigheder mener hun, at spørgsmålet er, hvad der skal gøres her-og-nu, og dernæst hvad der er behov for på længere sigt i forhold til de problemer, som lægerne i psykiatrien rejser.

”Som jeg ser det, er vi nu der, hvor systemet kræver yderligere tilpasninger for at komme til at fungere godt nok,” siger hun.

Må ikke gå ud over patienterne

Begge politikerne understreger, at det aldrig har været meningen, at Sundhedsplatformens indførelse skulle gå ud over patienterne. Anne Ehrenreich siger:

”Lige som vi har sagt på kræftområdet, at vi ikke vil acceptere, at it-systemets indførelse medfører, at vi ikke ser patienterne til tiden, og ikke gør de ting for dem, som vi skal – det samme vil jeg nu sige om psykiatrien. Også her skal det sikres, at der stadig er tid til at behandle patienterne på den måde, vi skal. Derfor er vi nødt til at se på arbejdsgangene her.”

På spørgsmålet om prisen for de løsninger, der skal findes for psykiatrien, siger hun, at der ”allerede før sommerferien var lagt op til, at der skulle bruges flere penge. Så det kan da ikke udelukkes, at det vil koste ekstra. For selvfølgelig skal vi have det her til at fungere”.

Både Anne Ehrenreich og Charlotte Fischer tror stadig på Sundhedsplatformen. Men de erkender, at den har vist sig at være en langt større mundfuld, end de havde troet.

”Dengang systemet skulle vedtages, spurgte vi til implementeringen og fik at vide, at det godt kunne lade sige gøre på den måde, som ledelsen lagde op til og så store steder ad gangen. Men nu sidder vi i dag og tænker at: Nå, det kunne så alligevel ikke lade sig gøre. Og det er jo rigtig ærgerligt,” siger Charlotte Fischer.

På regionsrådsmødet tirsdag i sidste uge spurgte hun til, hvad man gør for at imødekomme de problemer, som lægerne rundt omkring rejser, og fik til svar, at regionen har planlagt møder med lægerne. Resultatet af disse agter hun at følge meget nøje.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift