Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stor arvelig risiko for autisme

En ny analyse af data fra en tidligere undersøgelse af familiær risiko for autismespektrumforstyrrelse (ASD) antyder, at genetik bidrager med 83 procent af risikoen for ASD.

Den oprindelige undersøgelse fra 2014, der involverede mere end to millioner familier, viste, at genetik bidrager med 50 procent af risikoen for ASD.

I den nye analyse har den svenske psykolog og ph.d., Sven Sandin, fra Psykiatrisk Institut, Ichan School of Medicine i Mount Sinai i New York sammen med kolleger i Sverige set på data fra en alternativ synsvinkel.

Tvillinge- og familiemetoder til beregning af arvelighed kræver flere, ofte uprøvede antagelser. Fordi ASD er sjælden, er estimater af arvelighed afhængige af få familier med mere end et enkelt berørt barn, og i kombination med tidsudviklingen i ASD-prævalens er arvelighedsestimater følsomme over for valg af metoder, noterer forskerne.

De forklarer, at den metode, der blev valgt i det oprindelige studie, førte til et lavere estimat af arvelighed af ASD. Det nuværende estimat, som er fremkommet ved hjælp af mere traditionelle metoder til at definere konsistens og inkonsistens indfanger mere nøjagtigt de genetiske faktorers rolle i udviklingen af ASD. Begge analyser viser dog, at arveligheden af ​​ASD er høj, og at risikoen øges jo tættere i familie man er.

Analysen omfattede børn født i Sverige fra 1982 til 2006. De blev fulgt indtil 2009. Børnene bestod af 37.570 tvillingpar, ca. 2,6 millioner søskendepar og en lille million halvsøskende. Af disse var 14.516 diagnosticeret med ASD.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift