Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

De kreative evner hos folk med ADHD kan udnyttes langt bedre

Mentalt syge er ofte meget kreative. Og de mest kreative er dem med ADHD. De har en stærk drivkraft, når de er motiverede for en opgave, og er desuden impulsive, risikovillige og klar til at kaste sig ud i ukendt terræn. Derfor vil det give god mening at integrere dem langt mere på arbejdsmarkedet.

Det mener Simon Kyaga, overlæge i psykiatri og forsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm, der sammen med docent Peter Hagström fra Handelshögskolan i Stockholm, som de første i verden, har undersøgt koblingen mellem ADHD, autisme og kreativitet - og fundet en overrepræsentation af psykiske lidelser blandt kreative personer og deres pårørende. De konkluderer, at samfundet – og ikke mindst erhvervslivet – i langt højere grad bør anerkende de specielle evner, som disse mennesker har, og værdsætte, at de kan bidrage positivt til både virksomheder og samfund.

Et særlig markant resultat af deres studie er, at mennesker med ADHD nok er fyldt med gode ideer, men til gengæld har meget svært ved at komme ud over rampen med dem.

”Mennesker med ADHD mangler evnen til at kunne regulere opmærksomhed. Og koblet med deres impulsivitet gør det dem dårlige til at fokusere. Så måden at bruge dem på i erhvervslivet er at teame dem op med mennesker, der er gode til at føre ideer ud i livet,” understreger Simon Kyaga, som præsenterede sit studie på ADHD-foreningens årlige konference i september.

Et stort lederpotentiale

Forskerne mener, at samfundet i dag går glip af et stort potentiale for kreativitet og entreprenørskab, fordi der er en tendens til at sortere de mentalt syge fra tidligt i livet, typisk allerede i skolen eller når de skal ud og søge arbejde. De rammes af fordomme og holdes udenfor.

”Tendensen er, at vi i arbejdsstyrken ser stadig mere homogenitet, og at vi generelt er intolerante i forhold til ud-af-boksen opførsel. Men mennesker med ADHD kan gøre gavn overalt. For der er jo brug for innovative mennesker i alle erhvervsgrene,” påpeger forskeren, der også ser stort lederpotentiale hos mange med ADHD.

Udover store, kendte kunstnere, som gennem tiderne har haft forskellige former for psykiske lidelser, har senest opfinderen Nikola Tesla og Virgin-stifteren Richard Branson fortalt åbent om deres ADHD.

Med deres åbenhed og de nye forskningsresultater håber Simon Kyaga at være med til at slå sprækker i det normales rammer, som han synes, er blevet alt for snævre. Og måske kan det danne et modbillede til målstyring og alle de andre former for systemer, der hæmmer det musiske og det almindeligt menneskelige i vores systematiserede dagligdag, siger han.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift