Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Psykisk sygdom øger risiko for dødelig blodprop i hjertet

Mennesker med svære psykiske sygdomme dør oftere af en blodprop i hjertet end andre. Og forklaringen er de psykiske sygdomme i sig selv.

Det viser ny forskning fra universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor man sammenlignede dødeligheden blandt patienter med og uden svær psykisk sygdom. Efter to år var 19 procent af de psykiatriske patienter døde sammenlignet med 12 procent af patienterne uden psykisk sygdom. Selv når man tager højde for øvrige forhold, som har betydning for prognosen efter en blodprop i hjertet, har patienter med psykisk sygdom således 50 procent højere dødelighed end patienter uden psykiatrisk sygdom.

”Vores undersøgelsen viser, at danske patienter med svære psykiatriske sygdomme stort set modtager den samme gode behandling efter en blodprop i hjertet som patienter uden psykiatriske sygdomme. Det tyder således på, at psykiatrisk sygdom i sig selv er en medvirkende årsag til den dårligere prognose efter en blodprop i hjertet,” siger læge, ph.d. Lars Jakobsen, afdelingslæge på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, og hovedansvarlig for undersøgelsen.

Ingen forskel i behandling

Tidligere forskning har peget på, at årsagen til den øgede dødelighed er forskelle i den behandling, som psykisk syge patienter med en blodprop i hjertet modtager, sammenlignet med ’almindelige’ patienter. F.eks. får patienterne uden psykisk sygdom oftere undersøgt kranspulsårer, får ballonudvidelser og bypassoperationer, og en bedre medicinsk behandling bagefter.

Men det afkræftes altså nu af forskerne fra Aarhus, Aalborg og Odense. De sammenlignede behandlingskvaliteten og prognosen efter en stor blodprop i hjertet mellem 457 patienter med svær psykiatrisk sygdom og 11.645 patienter uden psykiatrisk sygdom, som i perioden 2002 til 2012 var indlagt med en blodprop i hjertet, og som blev behandlet med en ballonudvidelse på et af de tre universitetshospitaler. Og undersøgelsen tyder ikke på, at der er forskelle i den behandling, som de to grupper af patienter modtager under den akutte indlæggelse. Der er hverken forskel på stents og medicin eller på resultatet af den akutte ballonudvidelse eller hyppigheden af komplikationer.

Når forskerne sammenligner den medicinske behandling, som patienter med og uden psykiatrisk sygdom modtager efter udskrivelsen, er der signifikant flere patienter uden psykiatrisk sygdom, der modtager den medicinske behandling, som anbefales efter en blodprop i hjertet. Målt i antal patienter er forskellene dog beskedne.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift