Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Børns egen reaktion på ADHD hovedproblemet

Når børn med ADHD ikke får det bedre, skyldes det et ’missing link’ i omverdenens opfattelse af lidelsen. Det mener den amerikanske psykolog og ADHD-ekspert, Jerome Schultz, som netop har besøgt Danmark.

”Jeg begyndte at indse, at det ikke er ADHD-børnenes tilstand eller deres indlæringsvanskeligheder, der er hovedproblemet, men i stedet barnets reaktion på og opfattelse af deres egen tilstand. Og hvis vi overser den rolle, som stress og angst spiller for et ADHD-barns performance, så misser vi den væsentligste grund til indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder,” siger han som forklaring på sin teori om ’the missing link’.

Schultz, der er klinisk neuropsykolog, ph.d. og tidligere leder af Center for Child and Adolescent Development på Cambridge Hospital i Massachusetts, og nu tilknyttet fakultetet på Harvard Medical School, har i årevis forsket i ADHD og den gennemgribende indflydelse, som præstationsrelateret stress har på kognitive funktioner og adfærd hos elever med opmærksomheds- og indlæringsvanskeligheder. Deres oplevelse af egne kompetencer kan flytte pilen fra ’god’ stress til ’giftig’ stress.

”Mange børn med ADHD og indlæringsvanskeligheder er i en tilstand af kronisk stress, som over tid påvirker indlæring og hukommelse på måder, som går langt ud over den direkte effekt af ADHD. Når voksne omkring børnene reagerer på det, de ser som ’negativ adfærd’, er det måske en forsvarsreaktion for kronisk stress og angst. Derfor har vi brug for mere effektive måder til at håndtere denne stress for at kunne hjælpe børnene tilbage på sporet,” siger han.

Vigtigt at lære børnene om ADHD

Jerome Schultz peger på, at der for disse børn nemt bliver tale om en ond cirkel: jo mere stress og angst, desto dårligere fungerer de kognitivt – og omvendt. Og den cirkel skal brydes vha. viden, læring og forståelse – både fra læger, psykologer, lærere og forældre.

”Hvis et barn kommer til lægen med for eksempel astma, vil lægen begynde at forklare om sygdommen og symptomerne, hvad man kan gøre ved dem, hvordan medicin virker osv. Det samme skal man gøre, når det handler om børn med ADHD. Det er meget vigtigt, at de ved, hvad deres diagnose indebærer, hvordan hjernen fungerer, hvordan ADHD’en påvirker dem, hvordan stress kan spille en væsentlig rolle og gøre det hele værre, hvordan de kan få kontrol over deres symptomer, og at medicin kan være en vigtig faktor, på linje med motion, en ordentlig kost m.m.,” siger han.

Ingen særbehandling

I sin DE-STRESS model advokerer han bl.a. for, at børn med ADHD inkluderes i skolen, og at lærerne ikke behandler disse børn på en særlig måde, men i stedet fokuserer på at lære alle skolebørnene selv at tænke på, hvad der skal til, for at de kan lykkes med en opgave, og hvilke forhindringer de har og at bede læreren om hjælp til at klare disse forhindringer. Det handler altså om at normalisere det at opleve forhindringer, siger den amerikanske psykolog, der også opererer med det han kalder den trebenede stol: selvbevidsthed, selvstyring og selvmotivation (selfawareness, selfadvocacy og selfmotivation). Noget som er særlig vigtigt at lære børn med ADHD. De skal forstå, at deres hjerne fungerer anderledes, men at det ikke nødvendigvis er en dårlig måde.

Brug for mere forskning

Og spørgsmålet om, hvordan det kan hjælpe ADHD-børn med at maksimere deres potentiale er noget, som Schultz gerne ser mere forskning i: Om et barn, der behersker den trebenede stol performer bedre end det, der ikke gør – og altså ikke er blevet oplært i strategier til at tackle sine symptomer men primært overladt til selv at finde vejen frem. Selv er han netop gået i gang med at søge penge til et projekt, der handler om, hvordan man lærer børn med ADHD selv at tage styringen i deres liv. Midlet er her en ny app, som gør det muligt for børnene at måle deres aktuelle kortisol-niveau – dvs. deres stress-niveau. Samtidig skal man lære børnene om hjernens funktion og øve teknikker, der sænker deres kortisol-niveau og dermed deres stress.

”Hvis vi kan lære dem at bruge kortisol til at aflæse deres egen her-og-nu tilstand, samtidig med at vi lærer dem at tackle stress, kan de bedre tage kontrol over deres egen skæbne,” siger Jerome Schultz.

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift