Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fysioterapi virker bedre end bæltefiksering

Lene Nyboe

En halvering i antal bæltefikseringer er resultatet af et projekt, hvor man over for de maniske patienter i stedet forsøgte sig med en intensiv indsats med fysioterapi, massagebolde, kugledyner og rolige bevægelser.

Projektet er gennemført med satspuljemidler på Afdelingen for Depression og Angst ved det psykiatriske hospital i Risskov. Og formålet var at undersøge, om man kunne få patienterne til at falde så meget til ro, at man kunne undgå bæltefikseringer. Det markante fald er det foreløbige resultat af projektet, hvor alle maniske patienter på afdelingen systematisk har fået tilbudt fysioterapi.

”Vi havde forventet, at det kunne gøre en forskel, men at det har været så markant, har virkelig overrasket os,” siger Lene Nyboe, projektleder og fysioterapeut ved afdelingens forskningsenhed.

Hun peger på, at effekten måske er endnu større, idet faldet i brugen af bælter blev større og større efterhånden som projektet skred frem og personale og patienter fandt sig til rette med forsøget. Projektet startede i marts i år, og i juli, august og september var der slet ingen patienter, der blev spændt fast.

Gør patienterne mere trygge

Fysioterapi har eksisteret i psykiatrien i mange år. Det nye er, at alle maniske patienter nu får det tilbudt efter en-to dages indlæggelse. Og samtidig gør personalet en indsats for at overtale patienterne til at tage imod det frivillige tilbud. Tilbuddet er individuelt og kan bestå af mange forskellige former for fysioterapi. Mest efterspurgt er massage med en ballstick, der er en gummibold med pigge, men det kan også være brug af kugledyner, rolige bevægelser, styrketræning eller en gåtur.

”Det handler om at finde den metode, der bedst får patienten til at falde til ro. Nogle har behov for flere behandlinger på en dag. For andre er det nok med et par gange om ugen,” siger Lene Nyboe og tilføjer, at en mulig afledt effekt af, at patienterne undgår at komme i bælte er, at de bliver mere trygge ved at komme på hospitalet.

Projektet ventes helt afsluttet om et år. I første omgang omfatter det udelukkende patienter med en manisk diagnose. Det bliver derfor ikke undersøgt, om andre patientgrupper kan have en tilsvarende effekt af et systematisk tilbud om fysioterapi. Lene Nyboe vurderer dog umiddelbart, at fysioterapi også vil være relevant over for disse patienter for at nedbringe brugen af tvang.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift