Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sundhedsstyrelsen om tvang: Bekymrende langt fra målet

Udviklingen går den forkerte vej. I stedet for at få mindre, får vi samlet set mere tvang i psykiatrien i Danmark. Og nye tal tyder på, at det bliver en mere end almindelig stor udfordring at nå Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners mål om en halvering af brugen af tvang i 2020.

Sundhedsstyrelsen, der har monitoreret området siden 2011, er netop kommet med nye tal for 2016/17, som viser, at der samlet set er sket en stigning i antallet og andelen af både børn og voksne, der berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger i de fem regioner. Det er steget både i forhold til året før og i forhold til monitoreringens ’baseline’ i 2011/13.

Dette får Sundhedsstyrelsen til i den nye opgørelse selv at skrive: ’Det kan blive en udfordring for at nå målene i 2020’. Og enhedschef i styrelsen, Janet Samuel, siger:

”Vi er bekymrede over, at der er regioner, der endnu er langt fra at nå målsætningerne i partnerskabsaftalen.” 

Generelt færre bæltefikseringer

Monitoreringen viser en betydelig regional variation i anvendelsen af tvang. Mens man i Region Hovedstaden har opnået positive resultater med at reducere anvendelsen af tvang på flere parametre, finder Sundhedsstyrelsen det ’meget bekymrende’, at f.eks. Region Midtjylland har haft en stigning i anvendelsen af bæltefiksering, mens anvendelsen af korte bæltefikseringer, beroligende medicin med tvang samt fastholdelser særligt er steget i Region Sjælland.

På landsplan er det tydeligt, at der har været fokuseret mest på den tvangsform, som bæltefikseringer er, idet anvendelsen her er faldet jævnt siden baseline. Derudover ses der overordnet en udvikling i retning af brug af mindre indgribende tvangsformer, hvor f.eks. lange bæltefikseringer erstattes af kortere bæltefikseringer eller fastholdelser. Enkelte regioner har en stigning i anvendelsen af korte bæltefikseringer, men det kan være et resultat af indsatsen med at reducere lange bæltefikseringer, hedder det i opgørelsen.

I forhold til fastholdelser viser opgørelsen, at både antallet og andelen af voksne, der fastholdes, er større end ved baseline i 2011. Det samme gælder tvangsindlæggelser og tvangsmedicinering. Kun i forhold til personlig skærmning er tal for andel og antal faldet siden baseline.

Tættere dialog om at nå målene

Sundhedsstyrelsen har siden sidste monitoreringsrapport for et år siden taget initiativ til en tættere dialog med ledelserne i de regioner, der er længst fra målene i partnerskabsaftalerne mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne. Og på baggrund af den nye rapport vil styrelsen bede alle fem regioner om at redegøre for udviklingen, samt hvilke indsatser og ledelsesmæssige skridt regionerne vil tage for at sikre nedbringelsen af tvang.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift