Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Skævt Danmarkskort: Mange børn med ADHD overses

Kathrine Bang Madsen

Mens nogen mener, at der for ADHD finder en overdiagnosticering sted, tyder et nyt studie på, at problemet tværtimod er en underdiagnosticering. Det får forskerne bag til at pege på behovet for et øget fokus på børns mentale sundhed helt fra vuggestuealderen; især fra pædagoger og lærere.

Studiet er led i cand. scient. san. Kathrine Bang Madsens ph.d.-afhandling på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Og hovedkonklusionen er, at mere end halvdelen af de danske børn, som i syv-års alderen udviser ADHD-adfærd, endnu ikke har fået ADHD-diagnosen, når de er mellem 12 og 17 år. Langt hovedparten af dem er piger, de fleste kommer fra lavere sociale lag og bor i Vestjylland.

Tallene viser, at sandsynligheden for at være pige og for at have lav social status er henholdsvis 83 og 49 procent højere i gruppen af potentielt underdiagnosticerede sammenlignet med de diagnosticerede. Det gælder, selv om man som syv-årig har haft alle velkendte, alvorlige symptomer på ADHD. Og når forskerne ser på geografi, tegner der sig et billede af et skævt Danmark, idet de vestjyske kommuner klart har færrest børn med ADHD-diagnoser.

En indvending mod denne skævdeling kunne være, at børnene i Vestjylland har det bedre, men ifølge Kathrine Bang Madsen er det sjældent, man ser så store variationer, når det gælder miljømæssige faktorer og udviklingen af ADHD. Derfor er den mest sandsynlige forklaring, at de især små vestjyske piger med problemer simpelthen ikke opdages.

Diagnosen er vigtig

Af samme grund peger hun på, at der er et stort behov for langt mere fokus på børns mentale sundhed allerede fra vuggestuealderen, men især i fem-syv års alderen. For diagnoserne er ikke ligegyldige, og slet ikke for en i forvejen svag gruppe, som hun siger:

”Udredningen hos en specialist er selve adgangsbilletten til hjælp i Danmark. Uden diagnose får man ikke den ofte helt nødvendige medicin, får ingen psyko-edukation og ingen redskaber til at leve med sin sygdom i hverdagen. Og der er heller ingen understøttende undervisning eller forældretræning,” siger Kathrine Bang Madsen.

Som opfølgning på studiets resultater er hendes forskningsgruppe gået i samarbejde med VIA University College for at etablere et egentligt efteruddannelses- og kompetenceforløb for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker om børns mentale sundhed. Her er man endnu kun i den indledende fase med at søge midler til projektet.

Det kræver ressourcestærke forældre

ADHD-studiet fra Aarhus Universitet er baseret på data fra Den Nationale Fødselskohorte og interviewundersøgelsen ’Bedre sundhed i Generationer’, hvor forældre til 51.527 børn har besvaret spørgsmål om deres børns styrker og vanskeligheder i syv-års alderen. Forældresvarene er efterfølgende koblet med data fra Landspatientregistreret, Det Psykiatriske Centralregister i Danmark og Lægemiddelstatistikregisteret.

Ift. geografien er der ingen diskussion om, at det vestlige Jylland er det sted i Danmark, hvor færrest børn og unge diagnosticeres med ADHD. Flest er der i det nordlige Sjælland, hvor der bor flere fra de højere socioøkonomiske klasser, hvilket Kathrine Bang Madsen ser som en indikator på, at det kræver ressourcestærke forældre at få en diagnose til sit barn.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift