Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Det viser en ny undersøgelse fra Universitetet i Buenos Aires i Argentina, offentliggjort i ​​Journal of Clinical Psychiatry.

Faktum er, at forekomsten af svær overvægt, type 2 diabetes, hyperlipidæmi og metabolisk syndrom er øget hos patienter, der lider af skizofreni, bipolar lidelse og depression – hvilket, ifølge forskerne, forklarer den øgede grad af kardiovaskulær sygdom og død blandt disse patienter i forhold til befolkningen i almindelighed.

Vigtigt med bedre forståelse af bivirkningsprofiler

Antipsykotisk medicin har ofte bivirkninger, som kan forværre de komorbide forhold. Især er anden generations antipsykotika forbundet med vægtforøgelse og metaboliske abnormiteter, om end der er forskelle på de forskellige lægemidler. Derfor er ’en bedre forståelse af sværhedsgraden og effekten af de metaboliske bivirkningsprofiler afgørende’, noterer forfatterne.

Tidligere undersøgelser, der har sammenlignet risikoen for kardiovaskulær sygdom eller død blandt patienter på anden generations antipsykotika, har vist blandede resultater, påpeger forskerne, lige som de heller ikke har sammenlignet lægemidlerne på basis af deres tilbøjelighed til at udvikle metaboliske abnormiteter.

Det argentinske studie var designet til at opdele antipsykotika i grupper efter risikoprofil og at undersøge hver af grupperne for deres effekt på kardiovaskulære hændelser.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift