Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tilfredshed med ny diabetesplan:

Vigtigt at børn og unge får glukosemålere

Den nye nationale Diabetesplan fastslår, at børn og unge nu kan få en glukosemåler. De praktiserende læger og børnelægerne hilser initiativet velkomment: De unge diabetes-patienter kan se frem til at få en højere grad af frihed og muligheden for nemmere at kunne reagere på et faldende eller stigende blodsukker.

På Herlev Hospital har diabetespatienterne ikke være helt så hårdt ramt som andre steder i landet. Ledelsen tog nemlig allerede umiddelbart efter Ankestyrelsens tvetydige principafgørelse i maj den beslutning, at patienterne ikke skulle tages som gidsler i en strid om, hvilken kasse midlerne skulle tages fra. Derfor har langt de fleste af de patienter, som har haft gavn af det, fået en glukosemåler udleveret. Derfor er børne-diabeteslæge på Herlev Hospital, Jesper Johannesen, alligevel rigtig godt tilfreds med, at der ifølge Artikel 7 i den nye nationale diabetesplan fremover er endnu flere børn og unge, som kan få tildelt en glukosemåler:

”Vi vil rigtigt gerne opnå, at børn og unge kommer så tæt på et normalt blodsukker som muligt – og at måle sit blodsukker er første skridt på vejen derhen. At prikke sig i fingeren flere gange dagligt er besværligt, og det bliver synligt, at man er anderledes. Med en glukosemåler får de unge et nemmere og mere diskret værktøj. De fleste unge er også glade for blodsukkermåleren. Kun enkelte bryder sig ikke om at have en sensor siddende på kroppen hele tiden. ”

Der findes ikke dårlige blodsukkertal

Næste skridt er så rent faktisk også at handle på et stigende eller faldende blodsukker – og det er heller ikke altid, at de unge får gjort det, forklarer Jesper Johannesen. Men i hvert fald bliver selve målingen nemmere – og det er det første skridt i den rigtige retning.

”Det handler også om at vælge de rigtige ord, når vi taler med de unge i ambulatoriet. Jeg plejer at sige, at der ikke findes gode og dårlige blodsukkertal. Der er kun gode blodsukkertal. For er indgangen i samtalen, at de har et dårligt blodsukkertal, så lukker de unge som regel fuldstændig af. Det er blot et tal – ikke en karakterbog - og det handler om at se tallet som et redskab til at nå så tæt på et normalt blodsukker som muligt. ”

Også for de små børn og deres forældre bliver det nemmere at måle blodsukkeret. Med en glukosemåler kan man måle tallet gennem flyverdragten, og fordi glukosemåleren ikke bare måler blodsukkertallet her

og nu, en såkaldt spot-måling, men også giver en ide om, hvordan det har set ud de forløbne timer, giver det forældrene en større tryghed.

De unge bliver stavnsbundne

Praktiserende læge i Odense Kommune og bestyrelsesmedlem i PLO (Praktiserende lægers Organisation), Birgitte Ries Møller, er ligesom børne- diabeteslæge Jesper Johannesen, tilfreds med sundhedsministerens beslutning om i den nye nationale Diabetesplan at afsætte 15. mio. kroner til, at de børn, som kan have gavn af det, kan få tildelt et glukosemålingsværktøj frem for at stikke sig flere gange dagligt.

”Jeg oplever som praktiserende læge en enorm frustration hos især de unge. De er den gruppe i befolkningen, som flytter mest rundt i landet efter studie og arbejde. Et helt klassisk eksempel er, at når de flytter, kan de ikke være sikre på, at den kommune, de flytter til, vil betale for den glukosemåler, som de netop har fået tilkendt i den kommune, de flytter fra.”

De unge havner altså ofte i det, som Birgitte Ries Møller kalder for en ’ulykkelig situation’ – en situation, som nogle gange afholder dem fra at gribe de muligheder, der byder sig i deres liv.

”De store geografiske forskelle mellem hvilke kommuner, der vil betale, og hvilke kommuner, der ikke vil betale for en glukosemåler, resulterer i, at mange af de unge, bliver stavnsbundne i den kommune, de bor i – og de får derfor ikke samme muligheder som andre unge.”

Mere indsigt og større medansvar

Men nu ser det altså ud til, at der endelig er lys forude, og Birgitte Ries Møller hilser sundhedsministerens øje for børn og unges særligt vanskelige situation, velkommen.

”Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at glukosemåleren bliver fremtiden for mange type 1-diabetes patienter, og måske også for nogle type 2-diabetikere. Det er et langt mere brugervenligt værktøj og også mere sikkert. Spørgsmålet er desuden, hvor meget samfundet reelt sparer i det lange perspektiv ved at bruge nåle og strips frem for en glukosemåler. Vi taler meget om, at patienter i fremtiden skal have mere indsigt i og større medansvar for deres egen sygdom – men så skal vi også som samfund gøre det så nemt som muligt for dem at få den indsigt og tage det ansvar.”

Om Artikel 7 – Glukosemålere til børn og unge under 18 år

Satspuljerne i Folketinget, er netop blevet enige om en ny national diabeteshandlingsplan til 65. mio. kroner. Planen skal styrke forebyggelse, tidlig opsporing af diabetes og målrette behandlingen til den enkelte – både når det handler om børn og voksne. En del af planen er, at børn til og med 18 år af

regionen fremover skal tilbydes en glukosemåler, hvis den vurderes at være relevant for det enkelte barn.

I Diabetesplanens Initiativ 7 om adgang til behandlingsredskaber står:

’Der iværksættes her og nu en indfasning af glukosemålere til børn og unge. Børn til og med 18 år skal tilbydes en glukosemåler, med mindre særlige forhold gør, at en glukosemåler ikke vurderes at være relevant for det pågældende barn. Der gives et økonomisk tilskud til regionerne i en overgangsperiode til, at regionerne hurtigt kan iværksætte denne indfasning. Der afsættes 15 mio. kr. til dette initiativ’.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift