Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Dårligt insulin stofskifte forhindrer effektiv sårheling

Diabetessår skyldes et sløvt insulinstofskifte, der medfører en langsom og ufuldstændig heling af skader.

Det er grunden til, diabetespatienter ofte må kæmpe med sår, der heler dårligt, viser ny undersøgelse fra Max Planck Instituttet for Biology of Ageing, hvor forskerne har undersøgt de underliggende cellulære mekanismer. Deres resultater kan føre til udvikling af nye behandlingsmetoder.

Det er tidligere antaget, at høje niveauer af glukose i blodet skader blodårerne og neuroner samt svækker immunsystemet, så det er svært for sår at hele.

Men den Køln-baserede forskergruppe anført af Linda Partridge, direktør for Max Planck Instituttet for Biology of Ageing, har nu fremlagt beviser for at et langsommere insulinstofskifte omkring såret direkte påvirker tilstødende celler, der er involveret i sårheling.

Resultaterne er baseret på undersøgelser af frugtfluens Drosophila melanogaster larvers hud. Disse fluer fungerer fint som modeller for diabetes, fordi insulin stofskiftet er blevet stærkt bevaret i løbet af evolutionen, hvilket betyder, at fluer og pattedyr er meget ens i denne henseende. Ved hjælp af en præcisionslaser, fjernede forskerne en celle fra det yderste hudlag hos frugtfluelarver og observerede derefter, hvad der skete i de levende naboceller under mikroskopet.

"Umiddelbart efter en hudskade reagerer de omkringliggende celler ved at danne et actomyosin-kabel," forklarer Parisa Kakanj, der er hovedforfatter på undersøgelsen. Kablet består af proteiner, der ellers forekommer i muskelfibre, hvor de sikrer muskelsammentrækninger. Efter en skade danner kablet en sammentrækkelig ring omkring såret og sikrer, at sårhullet afskærmes.

"Men hvis insulinstofskiftet er svækket, som hos vores genmodificerede fluer, er kablet svagere og dannes langt senere. Dette resulterer i ufuldstændig eller langsom sårheling," forklarer Kakanj.

Og denne viden kan blive udgangspunkt for nye behandlinger mod forringet sårheling.

"Vores resultater øger håbet om en potentiel behandling af diabetikere. Fremover kan det vise sig muligt at behandle sår med lægemidler, der lokalt aktiverer insulinstofskiftet," forventer Kakanj.

Forskergruppen arbejder nu tæt sammen med Sabine Eming, der er ledende hudlæge på klinikken for dermatologi og venerologi ved Universitetshospitalet i Köln for at undersøge, hvordan man udvikler en sådan løsning.