Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Erstatning for hjertepakkerne er klar

Hullet efter hjertepakkerne er nu blevet fyldt ud med en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. De får dog en blandet modtagelse af både læger og patienter, som er bekymret for, om anbefalingerne overhovedet kan komme til at virke i praksis.

Det nye i anbefalingerne er bl.a., at de beskriver det samlede forløb, som patienter kommer igennem, lige fra symptomerne opstår, og man går til egen læge, til man er undersøgt og behandlet og får rehabilitering og opfølgning på behandlingen.

Nyt er det også, at anbefalingerne omfatter patienter, der lider af hjerterytmeforstyrrelser, og dermed omfatter hovedparten af de patienter, som får påvist en hjertesygdom, der ikke opstår akut. Samlet set gælder anbefalingerne nu mennesker med stabil angina pectoris, ustabil angina pectoris, NSTEMI, hjerterytmeforstyrrelser, hjerteklapsygdom og hjertesvigt.

En større ændring i forhold til hjertepakkerne er også, at det tidsmæssige forløb ikke længere er ens for alle patienter, idet Sundhedsstyrelsen med de nye anbefalinger lægger op til, at det er lægens faglige vurdering, der afgør, hvilket tidsforløb den enkelte patient bliver tilbudt, frem for at der er fastlagte tidsforløb, som er ens for alle.

”Det giver bedre mulighed for, at lægerne kan tilrettelægge forløbet efter den enkelte patient og dennes behov. Patienternes rettigheder i forhold til udredning og behandlingsret gælder selvfølgelig fortsat,” siger enhedschef Janet Samuel, Sundhedsstyrelsen.

Flere forhold bekymrer patientforening

I Hjerteforeningen hilser man de nye anbefalinger velkommen, om end med forbehold.

”Hjerteforeningen bakker op om anbefalingernes fokus på hele patientens forløb fra start til slut. Når det så er sagt, er der visse problemer ved anbefalingerne. For det første er diagnoserne slået sammen under ét på rehabiliteringsområdet, men behovet for rehabilitering er forskellig fra patient til patient og afhænger helt af den enkelte patients diagnose og individuelle livssituation. Hjertepatienter kan ikke bare skæres over én kam,” siger Hjerteforeningens formand, Anne Kaltoft.

Hun tilføjer, at mange hjertepatienter har behov for en hurtigere udredning end de 30 dage, som loven garanterer, hvorfor hun også kunne have ønsket, at der var en skarpere differentiering af patienterne afhængig af deres risikoprofil, så patienterne med størst behov var sikret hurtig udredning.

I anbefalingerne bliver der lagt op til, at en endnu større del af opfølgningen for hjertepatienter skal finde sted ude i kommunerne og hos praktiserende læger. Men også her er Hjerteforeningen bekymret:

”Der er flere nye opgaver for kommuner og almen praksis, men disse nye opgaver er ikke velbeskrevet i anbefalingerne. Det bliver svært for kommunerne at føre anbefalingerne ud i livet. Der mangler kort sagt en plan for implementering og opfølgning,” siger Anne Kaltoft.

Lægerne frygter stor forskellighed

Denne opgaveflytning fra regioner til kommuner især ift. rehabilitering bekymrer også lægerne. I Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) siger formand Lene Holmvang:

”Vi har været betænkelige over for, hvordan alle kommunerne kan løfte opgaven ens og på samme niveau. Hvis kommunerne har et ujævnt rehabiliteringsudbud, så kan kvaliteten svinge fra kommune til kommune, og det er bekymrende.”

For at sikre, at hjertepatienters rehabiliteringsforløb bliver ens overalt, foreslår Lene Holmvang, at kommunerne opretter kvalitetsdatabaser:

”Kommunerne er på et tidspunkt nødt til at arbejde hen imod, at de skal indrapportere deres data fra de forskellige afdelinger, så man kan holde øje med, om patienter tager imod rehabiliteringstilbuddene, og hvordan deres forløb og omstændingheder forløber,” siger hun.

Godt at se på det samlede forløb

Overordnet er DCS glade for, at erstatningen for hjertepakkerne nu er en realitet. Og man håber, at de nye anbefalinger kan være med til at gøre forløbet for alle hjertepatienter nemmere, idet de lægger op til en bedre kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle.

”Hjertepatienternes sygdomsforløb er en lang rejse, hvor der er rigtig mange forskellige elementer, der skal spille sammen – lige fra at stille diagnosen, til selve behandlingen, efterbehandlingen og rehabiliteringen. Derfor er vi glade for, at de nye anbefalinger nu ser på det samlede patientforløb,” siger Lene Holmvang.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift