Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Kvinders risiko for slagtilfælde er selvforstærkende

Alene det at være kvinde betyder, at man som patient med hjerteflimren (AF) har en lidt højere risiko for slagtilfælde, end hvis patienten er en mand. Og så snart der er to risikofaktorer eller flere til stede, har kvinderne en signifikant højere risiko end mændene.

Så hvis en kvinde med AF f.eks. samtidig har en kombination af hjertesvigt og diabetes, så kan det være betydeligt farligere for hende end for en mand.

Det viser et nyt studie, der havde til hensigt at undersøge, hvilken betydning kvindekønnet egentlig har for udvikling af slagtilfælde blandt patienter med AF. Studiet er dansk og er offentliggjort i februar-udgaven af det amerikanske magasin Circulation, som er viet til studier alene af kvinder og hjertesygdom. Anledningen hertil er Go Red For Women-kampagnen, som de store amerikanske hjerteorganisationer står bag og som kørte hele februar.

”Er man kvinde og har hjerteflimmer er det ikke bare en risikofaktor i sig selv at være kvinde. Faktisk øger det risikoen mere og mere, jo flere risikofaktorer, der er til stede,” fortæller seniorforsker, lektor og førsteforfatter på studiet Peter Brønnum Nielsen, Aalborg Universitetshospital.

Skalaen skal ikke ændres

Formålet med studiet var også at se på, om det er en god nok skala, der bruges i dag til at finde ud af, hvilken risiko patienter med AF har for at få apopleksi, og dermed om AK-behandling vil være gavnligt. Skalaen kaldes CHA2DS2-VASc. og indgår som det anbefalede værktøj i amerikanske og europæiske guidelines. Og en af konklusionerne i studiet fra Aalborg er, at der er god grund til at blive ved med at bruge den.

”Vi foreslår, at man beholder de anbefalinger der er i dag til at bruge CHA2DS2-VASc-skalaen. Vores studie viser, at metoden er god til at give et estimat af AF-patienternes apopleksirisiko. For gør man det, vil man kunne få den opfattelse, at hjerteflimmer ikke er farligere for kvinder end for mænd. Det viser vi, at det er, allerede når der er to risikofaktorer til stede. Så lad os endelig beholde denne skala,” siger Peter Brønnum Nielsen.

Studiets resultater kan også bruges af de praktiserende læger, som sidder over for en patient, der skal sættes i livslang behandling. Med tallene fra studiet vil de kunne argumentere for behandlingen, når man kan vise, hvad der sker, hvis man ikke går i behandling. F.eks. at man så har en etårs apopleksirisiko, som ligger over to procent.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift