Bedre behandling af akut blodprop i hjertet

Forskning viser, at akut blodprop i hjertet medicinsk behandles bedst – på både kort og langt sigt – med det mest kraftigtvirkende kolesterolsænkende præparat.

OUH Svendborg Sygehus har i samarbejde med Klinisk Institut, SDU, gennemført et forskningsprojekt, der bekræfter, at de nye retningslinjer for medicinsk behandling af akut blodprop i hjertet også giver en positiv og længerevarende effekt på det farlige kolesteroltal. 

De nye retningslinjer indebærer, at patienterne i dag får en dobbelt så stor dosis kolesterolsænkende medicin i forhold til tidligere. En akut blodprop i hjertet skyldes åreforkalkning af blodkarrene i hjertet og kræver lynhurtig behandling.  Ved store blodpropper får patienten en ballonudvidelse, der holder blodkarrene åbne. De mindre behandles medicinsk efter gældende retningslinjer.

Den nye behandling blev indført mens professor og overlæge på OUH Svendborg Sygehus Kenneth Egstrup og hans kolleger netop forskede i, om en dobbelt dosis ville være bedre for patienten både på kort og langt sigt.

”Vi ville gerne vide, om behandlingen både hjælper patienten med at overvinde den akutte sygdom, men også sænker kolesteroltallet over længere tid for at minimere risikoen for endnu en blodprop,” siger Kenneth Egstrup.

Hurtigere stabilitet

Forskningsprojektet inkluderede 140 patienter. Halvdelen blev behandlet efter retningslinjerne, den anden halvdel fik den høje dosis medicin suppleret med en dobbeltdosis straks ved ankomsten til hospitalet. Samtlige patienter fik en ultralydsscanning lige efter indlæggelsen og igen efter en måned. Scanningen viste, at hjertets pumpefunktion hurtigere blev mere stabil hos de patienter, der fik den høje statin dosis.

Forskerne ønskede også at analysere effekten på åreforkalkning i hjertets kranspulsårer for at se, om der var forskel på udvikling af forkalkningen i de to grupper. Derfor blev patienterne hjerte-CT-undersøgt straks efter blodproppen og igen efter et år. Og her fik forskerne en overraskelse.

”Vi kunne konstatere, at de, der blev behandlet med højere dosis, havde mere forkalkning i kranspulsåren efter et år, end den anden halvdel havde. Dog ikke så udtalt, at det hindrede blodet i at løbe normalt. Til gengæld var blodkarrene hos ’høj-dosis-gruppen’ mere stabile, hvilket gør patienterne mere modstandsdygtige over for nye blodpropper,” siger Kenneth Egstrup.