Molekylerne skal afgøre fremtidens kolesterolbehandling
Der er fire former for HDL, og det diskuteres, om det i virkeligheden er sammensætningen af HDL og ikke niveauet, der har betydning.
”Måske kan en blodprøve bestå af en større andel af ét af molekylerne,” siger overlæge Lia Bang, Hjertecentret, Rigshospitalet.
Hjertekarsygdom, både forebyggelse og behandling, fylder voldsomt i sundhedsvæsenet. Knap en halv million danskere lever i dag med en hjertekar-diagnose, hvad der er hårdt for den enkelte og en stor økonomisk belastning for samfundet.
Det har ført til fokus på forebyggelse, og i mange år har lægerne, på hospitaler og i praksis, gået ud fra en tese om, at jo højere HDL des mindre risiko for hjertekarsygdom
”Fra Østerbro-og Herlev-undersøgelserne har vi data, der viser, at jo højere HDL desto mindre risiko for hjertekarsygdom. Og det gælder også internationale data,” siger overlæge Lia Bang, Hjertecentret, Hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet, der forsker i lipider.
”Men vi ved ikke, om man, ved at hæve det gode kolesterol med lægemidler, kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdom. Det vil sige, det interessante er, om dødeligheden går ned,” siger Lia Bang.
Men ikke nok med det. Lia Bang siger, at der er en løbende diskussion om, hvorvidt det i virkeligheden er sammensætningen af HDL og ikke niveauet af HDL, der har betydning:
”Der er fire former for HDL, og det handler om molekylestørrelse, men når vi måler kolesterolet, tager vi det hele sammen. Men måske handler det om, at blodprøven består af en større andel af ét af molekylerne.”
Man kan ikke satse på kosten
”Der er masser af studier, der viser, hvilket niveau det dårlige kolesterol skal ned på. Statinerne nedsætter LDL, de er effektive, og folk lever længere. Men statinerne har ingen eller meget lille effekt på HDL. Motion kan potentielt hæve HDL, mens man ikke skal satse på kosten i den sammenhæng,” siger Lia Bang.
”Man har ikke afgjort HDL’s plads i behandling af hjertekarsygdom. Der er store multicenter-undersøgelser i gang med deltagelse af flere end 30 lande, også Danmark, men det varer nok fire-fem år, før vi har resultater,” siger Lia Bang.
”Med hensyn til triglyceriderne er det lidt samme sang som med HDL. Vi ved fra Østerbro- og Herlev-undersøgelserne, at forhøjede triglycerider, det vil sige over fem, giver øget risiko for hjertekarsygdom.”
Men hvad måler de praktiserende læger?
”De praktiserende læger ser typisk raske mennesker, der skal have målt kolesterol efter en score. For fire år siden fik vi data, hvor HDL indgår i scoren, og så får man en mere specifik risiko for den pågældende person. Men vi har ikke data på triglyceriderne, det er stadig det totale kolesterol, man scorer efter. Men det betyder, at det totale kolesterol kan ligge højt, hvis triglyceriderne er høje. Vi ønsker data, så man kan skifte det totale kolesterol ud med LDL, men dem har vi ikke endnu,” siger Lia Bang.
Ud fra personens score ser lægen på den absolutte risiko for, at han/hun vil udvikle blodprop i hjertet eller apopleksi inden for de næste ti år og behandler i givet fald med statiner.
Lia Bang minder om, at man skal tage hensyn til, om der er tidlig hjertesygdom i familien. Er det tilfældet, stiger risikoen med to-tre gange, og så kan personen ryge op i næste risikogruppe.
Tidlig hjertesygdom er for kvinder under 60 og mænd under 55 år, men ofte sættes aldersgrænsen til under 50 år.
Fibraternes rolle
For tiden er der studier i gang, der skal afklare, om fibrater kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.
”Fibraterne er velegnede til at få triglyceriderne ned. Men igen - vi ved ikke, hvis vi behandler over en årrække og nedsætter dem, om folk lever længere. Men der er studier i gang for at afklare, om man skal nedbringe triglyceriderne,” siger Lia Bang
Hun gør opmærksom på, at triglyceriderne er meget labile: ”HDL og LDL kan svinge op til 0,5 mmol/l, men triglyceriderne kan svinge op til 10. Så man skal have flere målinger, før man har det reelle niveau. Desuden er de meget påvirkelige af alkohol, så hvis man måler et højt triglycerid hos en person, der har drukket alkohol, skal man foretage en ny måling, efter han har afholdt sig fra alkohol en uge eller gerne 14 dage.”
Desuden kan diabetes give højere triglyceride-niveauer.
Danmark er nu lavrisikopopulation
Men Lia Bang understreger, at der er sket store fremskridt med hensyn til hjertekarsygdomme i den danske befolkning:
”For fire år siden var vi i Danmark en højrisikopopulation. Men noget har gjort, at en stor gruppe af den danske befolkning har rykket sig livsstilsmæssigt, så vi nu er en lavrisikopopulation. Men det undrer de praktiserende læger, når jeg holder foredrag, for de ser i konsultationen en stor gruppe patienter, der har en usund levevis med hensyn til kost, rygning og fedme. Men den gruppe er åbenbart ikke stor nok til at trække i retning af, at vi er højrisiko. Så det er glædeligt, at den gruppe, hvor det ikke går så godt, er blevet mindre, og de praktiserende læger gør et stort arbejde netop for denne gruppe.”