Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Screening for hjertesygdom vil spare mange liv

Screening for hjertekarsygdom vil give rigtig god mening. Både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk endda endnu mere end de eksisterende screeningsprogrammer for kræft og andet.

Det fremgår af et nyt dansk studie, VIVA, som mandag blev fremlagt på ESC-kongressen i Barcelona.

”At screene for udposninger på legemspulsåren, åreforkalkning og forhøjet blodtryk er meget simpelt og vil give rigtig god mening både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. Det vil spare mange for de alvorlige konsekvenser af hjertekarsygdom og redde mange liv,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet, Rikke Søgaard.

VIVA-studiet omfattede alle mænd på 65-74 år fra Region Midtjylland i perioden 2008 til 2011, hvor gruppen, der blev randomiseret til screening, blev inviteret til en kort procedure med scanning af aorta og måling af blodtryk. Resultatet blev et sparet liv for hver 169 mænd, der blev inviteret – svarende til syv procents reduktion af mortalitetsrisikoen. Og så markant et resultat er aldrig før set i generelle befolknings-screeningsprogrammer, ifølge professor og karkirurg ved Odense Universitetshospital, Jes Lindholt, som designede studiet.

Et positivt regnestykke

Fordelene ved vaskulær screening er altså betydelige mht. sparede liv. For hvert år man screener 65-årige danske mænd, reddes 171 liv. Samtidig er metoden meget enkel og billig. Og set i et økonomisk perspektiv giver kombinationen et særdeles positivt regnestykke.

”Vores studie viser, at det kun koster godt 50.000 kr. at vinde et ekstra leveår, hvilket er uhyre billigt. Vaskulær screening er således betydeligt mere omkostningseffektivt end for eksempel vores nationale kræftscreeningsprogrammer,” siger Rikke Søgaard.

Hun forklarer det bl.a. med, at man ved denne form for vaskulær screening kun behøver at screene én gang, ligesom det er meget simple teknologier, der kræves - nemlig en ultralydsscanner og en blodtryksmåler. Desuden er undersøgelsen hurtig og kan klares f.eks. ved hjælp af små mobile enheder. Og endelig er den forebyggende medicin, der skal i spil i de tilfælde, hvor screeningen viser behov for det, generiske præparater, som ikke koster ret meget. Lidt dyrere vil den forebyggende kirurgi være, som i enkelte tilfælde skal til, men til gengæld sparer man så i nogle af disse tilfælde noget endnu dyrere akut kirurgi.

I dag er ren AAA-screening (udposninger på legemspulsåren) rutine i f.eks. både Sverige og England – bl.a. baseret på evidens fra en tidligere dansk undersøgelse. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen længe trukket tiden ift. en lignende beslutning om at screene danske mænd. Men med resultaterne fra VIVA og de mere detaljerede sundhedsøkonomiske resultater, som forskerne snart fremlægger, mener Rikke Søgaard, at der nu er basis for, at politikere og myndigheder herhjemme kan træffe en afgørelse om vaskulær screening.

”Jeg ser rigtig gode argumenter for at indføre netop denne tre-trins screening, som VIVA har forsøgt sig med. Men det er selvfølgelig op til Sundhedsstyrelsen og politikerne,” siger hun.

Opfølgende studie på vej

VIVA-studiet er allerede i fuld gang med at blive fulgt op af et nyt studie, DANCAVAS, der omfatter forsøg med screening for endnu flere hjertekar-forhold, herunder hjerterytme, kolesterol og blodsukker.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift