Sundhedsstyrelsen erkender problemer med byrde-rapport
Om igen, lyder det nu fra Sundhedsstyrelsen til forskerne bag en ny stor undersøgelse, der bl.a. opgør de samfundsøkonomiske omkostninger ved diabetes.
Styrelsen erkender fejl i beregningerne. Og det glæder kritikerne, der mener, at forskerne skadede bl.a. de praktiserende lægers arbejde.
Den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen med titlen Sygdomsbyrden i Danmark er udsat for voldsom kritik.
Og nu har Sundhedsstyrelsen besluttet, at der skal laves nogle ekstra beregninger, ligesom styrelsen overvejer, om en del af rapporten skal ændres.
Det gælder den del, som handler om diabetes. Og det sker, efter at praktiserende læger og forskere bag en rapport fra Diabetesforeningen offentligt har kritiseret metoder og påpeget faktuelle fejl i Sundhedsstyrelsens undersøgelse.
”Vi har besluttet at gennemgå vores analyser og beregninger på diabetesområdet endnu engang. Vores tal vil stadig ikke komme i nærheden af Diabetesforeningens. Det er et spørgsmål om valg af metode. Men vi vil blive lidt skarpere på, hvor og hvor store forskellene er,” siger Knud Juel, professor på Statens Institut for Folkesundhed, SIF, som står bag Sundhedsstyrelsens rapport.
Millionsatsning
Rapporten er den første af tre og dermed en del af en millionsatsning, hvor SIF i år og næste år opgør sygdomsbyrden i Danmark for bl.a. at bidrage til et opdateret beslutningsgrundlag.
Bag Diabetesforeningens rapport står Anders Green. Han er professor i klinisk epidemiologi ved SDU og partner i Institute for Applied Economics and Health Research, ApHER, som har lavet Diabetes Impact Study i samarbejde med SDU. Han siger om Sundhedsstyrelsens reaktion på kritikken:
”Sundhedsstyrelsens rapport var ikke fair over for hverken de praktiserende læger eller diabetespatienterne. Så jeg er glad for, at der er blevet lyttet til vores kritik. Det betyder, at de to rapporter kan vurderes på hver sit sæt af præmisser, afhængig af hvad de skal bruges til.”
De to rapporter er begge offentliggjort inden for de seneste tre uger og kommer på diabetesområdet frem til markant forskellige resultater i forhold til omkostningerne ved denne sygdom. Mens Sundhedsstyrelsen sætter en prisseddel på 1 mia. kr. på de sundhedsøkonomiske omkostninger inkl. plejeomkostninger ved diabetes, står der på Diabetesforeningens 12 mia. kr. Årligt produktivitetstab på grund af diabetes anslås i Sundhedsstyrelsens rapport til 1 mia. kr. mod 13 mia. kr. hos Diabetesforeningen. Den samlede samfundsmæssige belastning ved diabetes lyder ifølge Diabetesforeningen således på 32 mia. kr. for året 2011.
Bag disse markant forskellige udmeldinger ligger store forskelle i metoder og præmisser. Anders Green peger bl.a. på udgifterne til medicin til diabetes, som ifølge Sundhedsstyrelsens rapport belaster med 71 mill. kr. på årsbasis, mens opslag i lægemiddelregistreringen siger mere end 700 mill. kr. årligt alene til insulin og anden medicin, som kun personer med diabetes bruger. Noget andet er, at Sundhedsstyrelsen har ekskluderet 15-20 procent af diabetikerne med relativt flest belastende langtidskomplikationer, som er diagnosticeret før 1996. Og det er i første række dette, som forskerne bag Sundhedsstyrelsens rapport nu vil ændre.
”Vi vil forsøge at skaffe data fra før 1996, så vores metoder er ens på dette punkt,” siger Knud Juel.
Dyre følgesygdomme
En anden forskel på de to undersøgelser handler om kontrolgrupperne. Diabetesforeningens rapport er baseret på oplysninger fra de danske sundhedsregistre og beregner ekstraomkostningerne i gruppen af personer med diabetes i forhold til alle øvrige danskere. I modsætning hertil sammenligner Sundhedsstyrelsens rapport omkostningerne mellem en gruppe af personer med diabetes og en kontrolgruppe uden diabetes, men i øvrigt med samme sygdomsprofil som diabetikerne.
Det betyder, påpeger Anders Green, at Sundhedsstyrelsen beregner udgifterne til diabetes isoleret uden at regne de hyppige og omkostningstunge følgesygdomme med. En diabetikers hjertesygdom bliver isoleret og lagt under udgifter til hjertesygdom, selvom den er en følge af patientens diabetes.
Oral semaglutid bedre for langtidsblodsukkeret end sitagliptin
Dette regnestykket er dog både sværere og mere diskutabelt, mener Knud Juel. Når han og kollegerne har valgt at sammenligne diabetespatienterne med andre, der også er syge, men blot ikke har diabetes, er det ud fra et ønske om at nå frem til omkostningerne ved den ’rene’ diabetes, så resultatet kan sammenlignes med prisen for andre sygdomme.
”Det er en grundlæggende præmis i SIF’s arbejde, at man skal kunne sammenligne på tværs af sygdomme. Derfor duer det ikke, at de samme udgifter figurerer flere gange i regnestykket. Det hensyn har Diabetesforeningen ikke,” siger han.
I Sundhedsstyrelsen siger specialkonsulent Mads Lind i en kommentar til de to divergerende rapporter:
Amning nedsætter risikoen for T1D, mens komælk øger risikoen
”Vi hilser disse diskussioner velkommen, fordi de gør os alle sammen klogere og mere nuancerede, når vi drager konklusioner og fremhæver bestemte tal. Alle beregninger hviler på nogle givne forudsætninger, nogle bevidste valg og nogle forskellige spørgsmål. Vores rapport sætter projektør på nogle sygdomme og problemstillinger, som sundhedsplanlæggerne bør tænke en ekstra gang over. Men både de og beslutningstagerne må nødvendigvis også tage andre informationskilder ind. Og det kan jo for eksempel være Diabetesforeningens rapport. Men når det er sagt, så mener vi, at Diabetesforeningen i deres kritik peger på nogle interessante aspekter. Derfor har vi besluttet, at der skal laves nogle ekstra beregninger, som kan supplere afsnittet om diabetes.”