Professor: Der er behov for forskning som forløber til KOL-kronikerpakken
I 2027 forventes det, at de to første kronikerpakker, som blandt andet omfatter KOL, implementeres. Inden da er det ifølge Ulla Møller Weinreich, KOL-ekspert og professor, vigtigt, at der forskes i non-farmakologiske områder for at sikre, at KOL-pakken lander godt.
Patienter med KOL i langvarig iltbehandling er sjældent velbehandlede
Patienter med KOL der er så dårlige, at de får hjemmebehandling med ilt minimum 16 ud af døgnets 24 timer, har ofte kronisk iltmangel. Selv dagligdagsaktiviteter som at stå op om morgenen, gå i bad, bukke sig for at tage strømper på og meget mere tager pusten fra dem. Men nye sundhedsteknologier som iltrobotter kan rette op på patienternes ringe iltmætning.
Hver fjerde med astma står helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet
Godt en fjerdedel af de omkring 241.900 danskere med astma i den arbejdsdygtige alder står midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet.
Drenges vægt i puberteten kan øge risiko for lungeproblemer hos fremtidige børn
Overvægt hos drenge i puberteten er forbundet med en øget risiko for ringere helbred hos kommende børn, som har en dobbelt så stor risiko for astma, dårlig lungefunktion og overvægt.
Studerende vil opdage KOL med kunstig intelligens og stemmeprøver
Tre datalogistuderende håber, at AI-analyse af host og tale kan afsløre den livsfarlige lungesygdom KOL tidligere.
Overlæge om banebrydende resultat: Dette varsler en ny æra inden for småcellet lungekræft
Den bispecifikke antistofbehandling Imdelltra (tarlatamab) ligner en historisk milepæl og ny æra inden for småcellet lungekræft (SCLC), siger overlæge Seppo W. Langer. Behandlingen forlænger overlevelsen markant i anden linje og er samtidig mere tålelig end kemoterapi hos patienter, hvis sygdom er progredieret på platinbaseret behandling. Vi havde aldrig drømt om at se sådan et resultat, siger Seppo W. Langer, der selv har bidraget til studiet.
Professor advarer: Vi er ikke rustet til den voldsomme tilvækst af inflammatoriske tarmsygdomme
Et omfattende Nature-studie viser, at Danmark skiller sig ud med en af verdens højeste forekomster af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), og den vil stige mærkbart i mange år endnu. Det er et stort problem for det danske sundhedsvæsen, som allerede nu har svært ved at rumme sygdommene, mener professor Johan Burisch.
Metaboliske forstyrrelser forbundet med forværring af sygdom hos patienter ved IBD
En række cirkulerende metabolitter er forbundet med enten højere eller lavere risiko for sygdomsprogression hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Det er en vigtig brik i forståelsen af IBD og et skridt på vejen mod en algoritme, der kan forudsige sygdomsforløb og danne grundlag for targeteret behandling af IBD, mener professor Tine Jess.
Stor analyse kortlægger sammenhænge mellem GLP-1-RA og mave-tarm-bivirkninger
Behandling med GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA) er forbundet med øget risiko for galdesten og gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), men ser ikke ud til at øge risikoen for andre gastrointestinale eller galdevejsrelaterede bivirkninger.
Tarmkræftscreening ved yngre alder reducerer forekomst og dødelighed yderligere
Tarmkræftscreening i alderen 40 til 49 år er forbundet med en yderligere reduktion i forekomst og dødelighed af kolorektalkræft (CRC) sammenlignet med screening ved 50-årsalderen. Det viser et taiwansk kohortestudie.
Nyt landsdækkende registerstudie om almen praksis bliver største af sin slags i Danmark
Samtlige af landets forskningsenheder for almen praksis gennemfører en landsdækkende undersøgelse af kontakt- og sygdomsmønstret i landets almene praksisklinikker.
Praksislæge: Hvorfor er der ikke almenmedicinere på hospitalernes direktionsgange?
Lægefaglige direktører over hele landet bliver hentet fra hospitalsgangene. Praktiserende læge i Middelfart opfordrer hospitalerne til at kigge uden for murene og mod almen praksis i stedet for kun at ansætte cheflæger fra sygehusvæsenet.
John Brodersen: Nu træder jeg ind på hospitalet for at forstå, hvad der driver overdiagnostik
Fra 1. september begynder John Brodersen i, hvad han karakteriserer som en drømmestilling på Rigshospitalet. Han skal i samarbejde med de syv afdelinger i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) arbejde med overforbrug og kædeansvar.
