EU-projekt om inflammatoriske sygdomme forlænges

Det europæiske SYSCID-projekt, der undersøger inflammatoriske sygdomme, forlænges i seks måneder ekstra. Forskerne bag konsortiet håber at kunne fortsætte projektet fremover med ny funding, forklarer overlæge Vibeke Andersen, der er med i projektet. 

 

Ud over Danmark deltager blandt andet Tyskland, England, Sverige og Grækenland i EU-projektet, hvor internationale forskere forsøger at blive klogere på mekanismerne bag kroniske inflammatoriske sygdomme

“Vi har i dansk regi lært utrolig meget af vores dygtige samarbejdspartnere, som vi har afholdt videokonferencer med hver anden uge. Det har flyttet mig professionelt og løftet hele vores team og samtidig givet en masse forskningsstudier i dansk kontekst. Det er kun på tværs af forskellige faggrupper og discipliner, vi kan flytte verden og blive klogere på inflammation, og derfor er vores håb, at projektet fortsætter med ny funding,” siger Vibeke Andersen, der er forskningsleder ved Enhed for Molekylærdiagnostik og Klinisk Forskning på Sygehus Sønderjylland, som har været med i projektet fra begyndelsen..

SYSCID-projektet begyndte i april 2017 og skulle oprindeligt slutte i begyndelsen af 2022, men er nu forlænget til september næste år. Forlængelsen giver konsortiet mulighed for at færdiggøre sine analyser, der er blevet forsinket på grund af corona-pandemien. Samarbejdet er et af de EU-projekter, der har modtaget flest forskningsmidler bestående af 114 mio. kr., hvoraf den danske forskergruppe har modtaget fire mio. kr.

Tydelig sammenhæng

I løbet af projektets levetid har forskningsgrupperne høstet vigtige resultater, der bidrager til forståelse af, hvad der blandt andet driver de inflammatoriske sygdomme, og hvilken indflydelse behandlingen med biologisk medicin kan have på kroppen. 

Ifølge Vibeke Andersen har de særligt fået en større viden om, hvor stor en betydning tarmfloraen har for inflammatoriske mekanismer og sygdommes udvikling.

“Vi er blevet langt klogere på sammenhænge og faktorer, der kan spille ind, når det kommer til de kronisk inflammatoriske sygdomme. Vi har blandt andet fundet ud af, at det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem livsstil og sygdom, altså hvad patienterne spiser, omgiver sig med, og hvilken medicin de anvender, og hvor effektiv den er. Vi mener, at en stor del af svarene findes på overfladen af tarmen, hvor betændelsen starter, som kommer i kontakt med, hvad vi indtager,” siger hun. 

Projektets forskningsstudier strækker sig på tværs af forskellige kroniske inflammatoriske sygdomme som blandt andre leddegigt, inflammatoriske tarmsygdomme, psoriasis og rygsøjlegigt, hvor de europæiske forskere har udgivet omkring 50 forskningsstudier.

Danske resultater på vej

Særligt spørgsmålet om medicinens effekt har optaget Vibeke Andersen, da kun omkring halvdelen af patienterne med en kronisk inflammatorisk sygdom har effekt af medicinen. En ubehandlet inflammation og patienter, der ikke responderer på behandlingen, kan på sigt få irreversible skader, hvis sygdomsudviklingen ikke bremses i god nok tid, peger hun på. 

“Vi har i samarbejde med vores internationale kolleger undersøgt tarmprøver med dybdegående molekylær bio-analyser i forsøget på at blive klogere på, om det var muligt at forudsige, hvilke patienter der har en effekt af behandlingen, og hvem der ikke har. Og det lader umiddelbart til, at vi er blevet klogere på det punkt,” siger Vibeke Andersen.

Resultaterne er en del af det danske studie, der kaldes BELIEVE-studiet, som forventes at blive publiceret i løbet af foråret. Alle analyser er endnu ikke lavet, og Vibeke Andersen kan derfor ikke løfte sløret for, hvad de præcise konklusioner er endnu. 

“Det ser rigtig spændende ud og vil være stort, hvis vi på sigt vil kunne forudsige, hvem der har effekt af behandlingen, og præcis hvad der sker på tarmens overflade. Vores håb er, at patienter i fremtiden vil kunne mindske deres sygdomsaktivitet med kost og i sidste ende nedsætte medicinforbruget eller i højere grad gøre behandlingen individuel” siger hun.

Derudover har de danske forskere også fokus på at undersøge, hvordan kost og livsstil påvirker resultatet af den medicinske behandling i samarbejde med blandt andet patienter og patientforeninger.