For sent, Anne Kaltoft
Frede Olesen om Fredberg-sagen: Ulykkelig sag med klart ledelsessvigt
Ledende overlæge ved Diagnostisk Center i Silkeborg, Ulrich Fredberg, får opbakning af professor ved Forskningsenheden for almen praksis ved Aarhus Universitet Frede Olesen, der mener, at det er en ’ulykkelig’ sag, som er håndteret forkert - og at der er tale om et kæmpe ledelsessvigt.
Patienter med søvnsygdomme må vente op til 10 år på diagnose
Mennesker med søvnsygdomme som eksempelvis narkolepsi og søvnapnø går ofte i mange år – nogle gange mellem fem og ti år - før de bliver henvist til en neurolog og får stillet diagnosen.
Hjerteprofessor anbefaler hjertemarkør brugt i almen praksis
Praktiserende læger efterlyser forgæves retten til at udelukke hjertesvigt ved hjælp af en hurtig blodprøve. Dette vil kunne sikre hurtig og effektiv diagnose og begrænse den lange ventetid på ekkokardiografi.
Prisbelønnet dansk forsker kan høre, hvad bakterier siger til hinanden om infektioner
Nanofysiker og molekylærbiolog, Fatima AlZahra’a Alatraktchi, er godt på vej til at revolutionere diagnosticering af sygdomsbakterier i vores kroppe, i kraft af at hun kan måle og oversætte, hvad bakterier siger, når de snakker med hinanden.
Hurtig diagnostik – sådan fungerer en åben telefonlinje
Det kan spare samfundet penge, hvis praktiserende læger hurtigt sender patienter, som er svære at diagnosticere, videre til udredning i en diagnostisk enhed.
Anhedoni og kognitive problemer overlapper ved depression
For den depressive patient er der en signifikant sammenhæng mellem øget anhedoni og selvrapporteret kognitiv dysfunktion. Der er grund til at tro, at graden af anhedoni kan være associeret med kognitiv dysfunktion Og visa versa.
Dobbeltdiagnoser er psykiatriens stedbarn
Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer er sundhedssystemets stedbørn. Selv om der er større opmærksomhed på dobbeltdiagnoser, kniber det stadig med indsatsen over for denne komplekse patientgruppe.
200.000 lider af udiagnosticeret søvnapnø
Omkring 300.000 patienter har søvnapnø, men kun cirka 80.000 er identificeret og i behandling, siger professor Poul Jennum. Søvnapnø kan være dødsens farligt - studier viser f.eks., at af dem, som får en blodprop i hjernen, har 70 procent søvnapnø, fortæller han.
Om få måneder kan alle tage blodprøver og få svar derhjemme
I løbet af i år vil både patienter og andre - uden en diagnose - kunne tage blodprøver hjemme i stuen. Et nyt apparat giver alle, der måtte have behov eller lyst - og råd - til det, mulighed for at teste forskellige markører i blodet derhjemme.
Praktiserende læge: Lad os bruge biomarkør til diagnostik af hjertesvigt
Trods faglige anbefalinger og god evidens har mange danske læger ikke mulighed for at diagnosticere hjertesvigt med en blodprøve. Patienterne må i stedet stille op i køen til en ekkokardiografi.
Eskalerende dilemma: Hvem skal betale for personlig medicin
Forskning i, hvordan man ved hjælp af biomarkører kan udvælge patienter til at modtage den behandling, der passer til deres genetiske profil, er i eksplosiv vækst.
Danskernes gener skal nu kortlægges
En ny, national organisation, der kan koordinere og sætte fart i brugen af genteknologi, er på vej og det betyder, at tusindvis af alvorligt syge danskere fremover vil få kortlagt deres gener.
Voksne med ADHD har ikke altid haft det som børn
I dag skal symptomerne have været til stede før 7-årsalderen, for at man kan stille diagnosen ADHD hos voksne. Men nu viser et nyt studie, at mange voksne, som opfylder diagnosekriterierne for ADHD, ikke har haft problemer som børn.
Dramatisk fald i anvendelse af tvang
Patienter med dobbeltdiagnoser kan blive forgiftede af deres misbrug, så den psykiske lidelse bliver forværret.
- 1
- 2
