Skrevet af Mathilde Louise Stenild Brejner d. i kategorien Diagnostik
Det kan spare samfundet penge, hvis praktiserende læger hurtigt sender patienter, som er svære at diagnosticere, videre til udredning i en diagnostisk enhed.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Hjertekar
En ny, national organisation, der kan koordinere og sætte fart i brugen af genteknologi, er på vej og det betyder, at tusindvis af alvorligt syge danskere fremover vil få kortlagt deres gener.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Psykiatri
I dag skal symptomerne have været til stede før 7-årsalderen, for at man kan stille diagnosen ADHD hos voksne. Men nu viser et nyt studie, at mange voksne, som opfylder diagnosekriterierne for ADHD, ikke har haft problemer som børn.
Skrevet af Nina Vedel-Petersen d. i kategorien Psykiatri
”Hvis jeg støder på psykiatriske patienter, der har haft uheldige forløb, så er det ofte i form af fejl ved centralvisitationen eller under en hospitalsindlæggelse. Fejlbehandlinger eller overdiagnostisering i almen praksis fylder kun meget lidt, når jeg og mine kollegaer taler sammen…”
Besværlige patienter, der for eksempel er aggressive, tvivler på lægens råd eller ikke følger dem, har en højere risiko for at blive fejldiagnosticeret.
Skrevet af Nina Vedel-Petersen d. i kategorien Psykiatri
For den depressive patient er der en signifikant sammenhæng mellem øget anhedoni og selvrapporteret kognitiv dysfunktion. Der er grund til at tro, at graden af anhedoni kan være associeret med kognitiv dysfunktion Og visa versa.
Skrevet af Birgit Brunsted d. i kategorien Psykiatri
Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer er sundhedssystemets stedbørn. Selv om der er større opmærksomhed på dobbeltdiagnoser, kniber det stadig med indsatsen over for denne komplekse patientgruppe.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Hjertekar
Svenskerne er gået i gang med at finde en model for et nationalt screeningsprogram for atrieflimmer for alle over 75 år. En endelig version skal være klar næste sommer.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Diagnostik
I kraft af forskningen i neuroimaging nærmer vi os hastigt en større forståelse af, hvordan psykiske sygdomme opstår. Næste skridt bliver at bruge det til at stille mere præcise diagnoser og tjekke om behandlinger virker.
Skrevet af Maiken Skeem d. i kategorien Mave og tarm
Hverken svær sygdomsaktivitet, behandling med immunhæmmende behandling eller nye biologiske lægemidler ser ud til at have markant effekt på sædkvaliteten hos mandlige patienter med kroniske tarmsygdomme. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Skrevet af Redaktionen d. i kategorien Mave og tarm
Patienter, der behandles med Cosentyx (secukinumab) mod inflammatoriske sygdomme som Bechterews sygdom og psoriasisgigt, har en lav risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Skrevet af Maiken Skeem d. i kategorien Mave og tarm
I det nye nationale center for autoimmune sygdomme i Aarhus vil der være fokus på patientinvolvering, og hvordan man som patient kan blive uddannet i at tackle sin egen sygdom.
Skrevet af Redaktionen d. i kategorien Mave og tarm
Kvinder med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) - især Crohns sygdom - har en større risiko for at udvikle en psykisk sygdom i de første tre måneder efter at have født.
Det kan spare samfundet penge, hvis praktiserende læger hurtigt sender patienter, som er svære at diagnosticere, videre til udredning i en diagnostisk enhed.
”Hvis jeg støder på psykiatriske patienter, der har haft uheldige forløb, så er det ofte i form af fejl ved centralvisitationen eller under en hospitalsindlæggelse. Fejlbehandlinger eller overdiagnostisering i almen praksis fylder kun meget lidt, når jeg og mine kollegaer taler sammen…”
Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer er sundhedssystemets stedbørn. Selv om der er større opmærksomhed på dobbeltdiagnoser, kniber det stadig med indsatsen over for denne komplekse patientgruppe.
