Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid
Patienter med søvnsygdomme må vente op til 10 år på diagnose
Mennesker med søvnsygdomme som eksempelvis narkolepsi og søvnapnø går ofte i mange år – nogle gange mellem fem og ti år - før de bliver henvist til en neurolog og får stillet diagnosen.
Hjerteprofessor anbefaler hjertemarkør brugt i almen praksis
Praktiserende læger efterlyser forgæves retten til at udelukke hjertesvigt ved hjælp af en hurtig blodprøve. Dette vil kunne sikre hurtig og effektiv diagnose og begrænse den lange ventetid på ekkokardiografi.
Prisbelønnet dansk forsker kan høre, hvad bakterier siger til hinanden om infektioner
Nanofysiker og molekylærbiolog, Fatima AlZahra’a Alatraktchi, er godt på vej til at revolutionere diagnosticering af sygdomsbakterier i vores kroppe, i kraft af at hun kan måle og oversætte, hvad bakterier siger, når de snakker med hinanden.
Hurtig diagnostik – sådan fungerer en åben telefonlinje
Det kan spare samfundet penge, hvis praktiserende læger hurtigt sender patienter, som er svære at diagnosticere, videre til udredning i en diagnostisk enhed.
Anhedoni og kognitive problemer overlapper ved depression
For den depressive patient er der en signifikant sammenhæng mellem øget anhedoni og selvrapporteret kognitiv dysfunktion. Der er grund til at tro, at graden af anhedoni kan være associeret med kognitiv dysfunktion Og visa versa.
Dobbeltdiagnoser er psykiatriens stedbarn
Psykiatriske patienter med misbrugsproblemer er sundhedssystemets stedbørn. Selv om der er større opmærksomhed på dobbeltdiagnoser, kniber det stadig med indsatsen over for denne komplekse patientgruppe.
Screening for atrieflimren på vej i Sverige
Svenskerne er gået i gang med at finde en model for et nationalt screeningsprogram for atrieflimmer for alle over 75 år. En endelig version skal være klar næste sommer.
Om få måneder kan alle tage blodprøver og få svar derhjemme
I løbet af i år vil både patienter og andre - uden en diagnose - kunne tage blodprøver hjemme i stuen. Et nyt apparat giver alle, der måtte have behov eller lyst - og råd - til det, mulighed for at teste forskellige markører i blodet derhjemme.
Praktiserende læge: Lad os bruge biomarkør til diagnostik af hjertesvigt
Trods faglige anbefalinger og god evidens har mange danske læger ikke mulighed for at diagnosticere hjertesvigt med en blodprøve. Patienterne må i stedet stille op i køen til en ekkokardiografi.
Eskalerende dilemma: Hvem skal betale for personlig medicin
Forskning i, hvordan man ved hjælp af biomarkører kan udvælge patienter til at modtage den behandling, der passer til deres genetiske profil, er i eksplosiv vækst.
Danskernes gener skal nu kortlægges
En ny, national organisation, der kan koordinere og sætte fart i brugen af genteknologi, er på vej og det betyder, at tusindvis af alvorligt syge danskere fremover vil få kortlagt deres gener.
Voksne med ADHD har ikke altid haft det som børn
I dag skal symptomerne have været til stede før 7-årsalderen, for at man kan stille diagnosen ADHD hos voksne. Men nu viser et nyt studie, at mange voksne, som opfylder diagnosekriterierne for ADHD, ikke har haft problemer som børn.
Dramatisk fald i anvendelse af tvang
Patienter med dobbeltdiagnoser kan blive forgiftede af deres misbrug, så den psykiske lidelse bliver forværret.
Lad os få nogle psykiatriske OBS klinikker
”Hvis jeg støder på psykiatriske patienter, der har haft uheldige forløb, så er det ofte i form af fejl ved centralvisitationen eller under en hospitalsindlæggelse. Fejlbehandlinger eller overdiagnostisering i almen praksis fylder kun meget lidt, når jeg og mine kollegaer taler sammen…”
- 1
- 2
