Danske hudlæger vil gøre op med trial and error-behandling

Selvom nye behandlinger har forbedret behandlingen af psoriasis og atopisk eksem markant, må mange patienter stadig gennem en lang række behandlingsforsøg, før lægerne finder den medicin, der virker bedst. Det ønsker en forskergruppe med professor Lone Skov og professor Jeanne Duus i spidsen at gøre op med i projektet BIOSKIN.

”Vi ved sjældent på forhånd, hvilken behandling der er bedst til den enkelte patient,” siger Lone Skov, overlæge ved Afdeling for Hud-, Allergi- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og professor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Selvom nye behandlinger har revolutioneret behandlingen af blandt andet psoriasis og atopisk eksem, er behandlingen stadig ofte præget af trial and error. Dermatologerne har flere effektive behandlingsmuligheder end nogensinde før, men mangler fortsat værktøjer til at forudsige, hvilken behandling den enkelte patient vil have størst gavn af – og hvilke patienter der får svær og livslang sygdom, hvor det er vigtigt at behandle tidligere, end tilfældet er i dag.

Det er en af de udfordringer, som Lone Skov sammen med blandt andre professor Jeanne Duus og seniorforsker Marianne Løvendorf håber på at gøre op med gennem forskningsprogrammet BIOSKIN.

Forskerne vil udbygge en stor bio- og databank med patienter med kroniske inflammatoriske hudsygdomme og lede efter biologiske markører, som kan hjælpe læger med at matche den rette behandling med den rette patient.

”Der er kommet rigtig mange, rigtig gode behandlinger til både psoriasis og atopisk eksem, men spørgsmålet er, hvilken behandling der er bedst til den enkelte patient. Det ved vi sjældent på forhånd,” siger hun.

Det betyder, at nogle patienter må gennem flere behandlingsforløb, før lægerne finder den løsning, der virker bedst.

Fra mangel på behandling til mange muligheder

Ifølge Lone Skov har udviklingen inden for dermatologien været utroligt stor de seneste 20 år.

Hvor lægerne tidligere havde relativt få muligheder at tilbyde patienter med for eksempel svær psoriasis eller atopisk eksem, er udfordringen i dag i højere grad at vælge rigtigt blandt et stigende antal målrettede behandlinger.

”Det vælter frem med nye behandlinger inden for dermatologien i de her år. Immunsystemet spiller en central rolle i rigtig mange hudsygdomme, og vi får hele tiden mere viden om, hvordan vi kan påvirke meget specifikke dele af immunsystemet.”

For forskerne bag BIOSKIN er ambitionen derfor ikke blot at udvikle nye behandlinger, men at forstå, hvorfor patienter med den samme diagnose kan reagere vidt forskelligt på den samme medicin, og om tidlig behandling kan ændre sygdomsforløbet.

Hjælp til at vælge rigtigt første gang

Et centralt mål med BIOSKIN er at identificere biomarkører, som kan bruges til at forudsige sygdomsforløb og behandlingsrespons.

Forskerne vil følge patienterne over mange år og kombinere hudprøver, blodprøver og kliniske oplysninger for at blive klogere på, hvilke biologiske mekanismer der driver sygdommene hos den enkelte patient.

På sigt håber de blandt andet at kunne identificere patienter med risiko for alvorligt og vedvarende sygdom tidligere i forløbet.

”Hvis vi kan finde markører for dem, der senere får svært og vedvarende atopisk eksem, vil vi måske vide, at for de patienter skal man slå hårdt til fra starten. For andre patienter falder sygdommen måske til ro af sig selv, og så behøver man ikke behandle så kraftigt i udgangspunktet,” siger Lone Skov.

Det kan både spare patienterne for unødvendige behandlingsskift og hjælpe lægerne med hurtigere at finde den behandling, der virker bedst. For forskerne bag BIOSKIN er præcisionsbehandling fortsat er et langsigtet mål.

”Der er stadig et stykke vej til personlig medicin, men vi tager små skridt hele tiden.”

Mere end en traditionel biobank

BIOSKIN blev etableret i 2021 som et samarbejde mellem Herlev og Gentofte Hospital og LEO Foundation Skin Immunology Research Center (SIC) på Københavns Universitet.

I dag omfatter projektet mere end 1.600 deltagere og over 5.000 kliniske besøg. Med en ny bevilling på 59 millioner kroner fra LEO Fondet er ambitionen at udvide projektet yderligere og på sigt inkludere omkring 3.000 patienter. Men BIOSKIN er mere end en traditionel biobank.

Forskerne indsamler ikke blot hud- og blodprøver. De registrerer også sygdomsaktivitet, behandlingsrespons, livskvalitet, følgesygdomme og en lang række kliniske oplysninger, som kobles med de biologiske prøver.

”Det særlige er netop langtidsopfølgningen. Mange studier ser kun på ét outcome på ét tidspunkt, men vi vil gerne følge de samme patienter gennem flere år – potentielt op til 10 år,” siger hun.

Projektet fokuserer især på psoriasis, atopisk eksem og kontakteksem, men BIOSKIN 2.0 skal også inkludere patienter med blandt andet hidradenitis suppurativa, alopecia areata og vitiligo. Forskerne ønsker samtidig at rekruttere flere patienter med mildere sygdomsforløb.

”På en hospitalsafdeling ser vi typisk de svære patienter. Hvis vi skal forstå sygdommene ordentligt, er det vigtigt at have hele sygdomsspektret med.”

Jagten på følgesygdommene

Forskerne håber ikke kun at blive bedre til at vælge behandling. De ønsker også at forstå, hvorfor nogle patienter udvikler følgesygdomme, mens andre ikke gør.

”Hvis man har psoriasis, udvikler man så senere gigt? Hvis man har atopisk eksem, udvikler man så på sigt høfeber eller astma? Vi prøver både at forstå sygdommene og følgesygdommene,” siger Lone Skov.

På længere sigt håber forskerne også at kunne undersøge, om tidligere og mere målrettet behandling kan være med til at forebygge nogle af disse følgesygdomme.

”Det største ønske er at kunne forebygge noget. Hvis vi kan finde dem, der er i risiko, kan vi måske sætte tidligere ind,” siger hun.

Tæt samarbejde mellem klinik og laboratorie

En vigtig del af BIOSKIN er samarbejdet med forskere på Panum. Mens forskerne på Herlev og Gentofte Hospital følger patienterne og indsamler prøver, bidrager forskerne på SIC med avancerede laboratorieanalyser og grundforskning i sygdomsmekanismerne bag hudsygdommene.

”Den basale forskning er så kompleks nu om dage, at vi ikke kan have ekspertise i alle de avancerede metoder selv. Derfor er det vigtigt med basalforskerne, og for dem er det omvendt vigtigt at have adgang til hudprøver fra patienterne,” siger Lone Skov.

Samarbejdet giver mulighed for at koble avancerede analyser af blandt andet immunceller og molekylære signaler med detaljerede kliniske data fra patienterne. Forskergruppen har allerede opbygget en omfattende samling af prøver.

Det giver samtidig mulighed for internationale samarbejder, siger Lone Skov.

”Meget forskning bliver lavet i den vestlige del af verden, men vi har forskellige gener og forskellig sygdomsforekomst. Derfor er det vigtigt at sammenligne kohorter fra eksempelvis Danmark, Japan og Afrika for at se, om vi finder det samme.”

Målet er et bedre liv for patienterne

BIOSKIN handler i sidste ende ikke om biomarkører eller databanker, men om patienterne.

Mere præcis behandling kan reducere sygdomsbyrden for den enkelte og potentielt mindske behovet for unødvendige behandlingsskift. Samtidig kan det hjælpe sundhedsvæsenet med at bruge de ofte meget dyre behandlinger mere målrettet.

”Nogle af de nye behandlinger er ekstremt dyre. Hvis vi kan behandle lige så godt med en billigere behandling, er det selvfølgelig vigtigt.”

Men den vigtigste gevinst er ifølge Lone Skov den forskel, behandlingerne gør i patienternes hverdag.

”Det fantastiske er selvfølgelig først og fremmest, hvad det betyder for patienterne. Mange af mine patienter har fået behandlinger, som holder 90 procent af sygdommen nede, og jeg møder rigtig mange, som siger: ‘Det her er et helt andet liv’. Det er det vigtigste mål.”

Faktaboks:

BIOSKIN er et dansk forskningsprogram, der skal forbedre forståelsen og behandlingen af kroniske inflammatoriske hudsygdomme. Projektet blev etableret i 2021 som et samarbejde mellem Herlev og Gentofte Hospital og LEO Foundation Skin Immunology Research Center (SIC) ved Københavns Universitet.

Projektet har netop modtaget 59 millioner kroner fra LEO Fondet til en udvidelse af projektet.