Hjertesygdom er alvorligere ved inflammatoriske gigtsygdomme

Patienter med inflammatoriske gigtsygdomme har ikke kun en højere risiko for hjertesygdomme, men får også alvorligere hjertesygdom sammenlignet med den almene befolkning.

Det viser et nyt studie, der har undersøgt hjertesygdom blandt patienter over 65 år med inflammatorisk gigtsygdom. Her havde de reumatologiske patienter en højere risiko for dødelighed, hjertesvigt og nye hændelser sammenlignet med patienter uden gigtsygdomme. 

Tidligere studier har vist, at patientgruppen har en større risiko for hjertesygdom, men det nye studie er et af de første, der har påvist, at hjertesygdom også er alvorligere. 

Det forklarer Søren Jacobsen, der er forskningsleder ved Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet.

“Fundene viser, at det både går dem dårligere, og at de er yngre, når de modtager behandling i forhold til baggrundsbefolkningen. Det er på linje med vores oplevelse af, at hjertesygdom ved inflammatoriske sygdomme er anderledes, end vi kender dem i den brede befolkning, og vi må erkende, at mekanismerne synes at være mere heterogene,” siger han.

Studiet er udgivet i Journal of the American Heart Association, og kohorten bestod af data fra i alt 1.654.862 patienter med myokardieinfarkt (MI) trukket fra det amerikanske Medicare-register i perioden 2014-2019. Her havde 3,6 procent af kohorten reumatologiske sygdomme, som systemisk lupus erythematosus, leddegigt og systemisk sclerose. 

Livsstil er ikke en forklaring

Forskergruppen fandt, at de reumatologiske patienter var lidt yngre (gennemsnitsalder 77,1±7,8 versus 77,6±8,4  år), flere var kvinder (66,9 % versus 44,2 %) og flere havde hjerteklapsygdom, pulmonal hypertension, lavt stofskifte og anæmi. Derudover havde de i højere grad myokardieinfarkt uden ST-elevation (STEMI). 

Fundene stemmer overens med antagelsen om, at reumatologisk, inflammatorisk hjertesygdom og mekanismen bag ved er anderledes end ved regulær hjertesygdom. Søren Jacobsen forklarer, at årsagen bag størstedelen af kardiovaskulære hændelser almindeligvis er livsstilsfaktorer, der fører til forandringer i kranspulsårerne, hvilket dog ikke altid er tilfældet for reumatologiske patienter. 

“For disse patienter er der i stedet ofte tale om hjertesygdom, der er karakteriseret ved en usædvanlig tidligt forekommende arteriosklerose, mikrovaskulær iskæmi eller myokardial fibrose, som giver forstyrrelser i hjertemusklen, og som altså ikke kan forklares ved livsstilsfaktorer,” siger han.

Hvorfor disse kardiovaskulære forandringer opstår, og hvad de bagvedliggende mekanismer består af, er der fortsat stor uvished.

Kommer til kort

På trods af alvorligere sygdom fandt studiet også, at de reumatologiske patienter blev behandlet i mindre grad (færre interventioner) end dem uden reumatologisk sygdom. Det kan ifølge Søren Jacobsen forklares med, at reumatologer og kardiologer ofte kommer til kort, når de skal behandle patienterne.

“Vi har med en patientgruppe at gøre, som ikke har gavn af kolesterolsænkende behandling, hvis det ikke er årsagen bag hjertesygdommen. Bypass eller indsættelse af stents kan ofte heller ikke afhjælpe eller behandle patienterne, og så kommer vi til kort,” siger han.

Søren Jacobsen peger på, at de traditionelle interventioner ved iskæmisk hjertesygdom er rettet mod behandling af forandringer i koronarkarrene, hvor årsagen til hjertesygdom ofte ligger. Det er dog ikke tilfældet ved alle reumatologiske gigtpatienter. 

Søren Jacobsen understreger dog samtidig, at der er en gruppe af patienter med reumatologiske sygdomme, hvis hjertesygdom er betinget af livsstilsfaktorer, som dermed vil have gavn af traditionel behandling som kolesterol-nedsættende lægemidler. 

Kræver et paradigmeskifte

For at komme udfordringen til livs og behandle hjertesygdom blandt reumatologiske patienter bedre og mere målrettet, kræver det mere viden om de bagvedliggende mekanismer, peger Søren Jacobsen på. 

Samtidig skal der et paradigmeskifte til blandt reumatologer og kardiologer, da der stadig ikke er international konsensus om, hvorfor og hvordan hjertesygdom optræder hos reumatologiske patienter.

“Forskerne bag studiet peger på mere aggressive livsstilstiltag, og det mener jeg ikke løser udfordringen. Der er endnu ikke en konsensus om, at det er et mere heterogent billede, og hvis man ikke har den forståelse, så kommer man ikke længere. Der er brug for, at vi erkender, at akut myokardieinfarkt hos folk med gigt kan være på baggrund af forskellige mekanismer og ikke kun én,” siger han.

I dag fremgår det af EULAR-anbefalingen for kardiovaskulære hændelser blandt inflammatorisk gigtsygdom, at der skal anvendes de samme interventioner som i baggrundsbefolkningen. Anbefalingen nævner ikke noget om baggrunden for den øgede kardiovaskulære risiko.

“Vi har ikke meget viden på området, og vi mangler helt konkrete algoritmer, som kan differentiere mellem patienter, der på grund af immunologiske forandringer har meget tidligt optrædende åreforkalkning, mikrovaskulære problemer eller kardial inflammation med fibrose,” siger Søren Jacobsen, der peger på, at det er første skridt på vejen.

Han ser, at nyere studier som det amerikanske kan være en god grobund for at udforme internationale retningslinjer og forskningsprojekter på området i samarbejde med kardiologer, der forhåbentlig kan sætte gang i mere vidensgenerering.