Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Drøvtygningslidelse: Sjælden sygdom er formentlig underdiagnosticeret

Rumination-regurgitation disorder eller ”drøvtygningslidelse” forveksles ofte med andre mavetarmlidelser, hvilket kan resultere i fejldiagnosticering og -behandling.

Drøvtygningslidelse er en diagnose, der er en del uenighed om. I forskningslitteraturen betragtes den ofte som en fysisk mavetarmlidelse, men den fremgår også af de psykiatriske diagnosemanualer. Patienter, der lider af sygdommen,  gylper regelmæssigt ufordøjet eller delvist fordøjet mad op, tygger den og sluger den igen eller spytter den ud. Symptomerne kan forveksles med andre mavetarmlidelser, men behandlingen adskiller sig meget fra den, der anbefales til andre sygdomme med lignende symptomer.

Der findes ikke mange undersøgelser af drøvtygningslidelse, og den forveksles ofte med sygdomme som bulimi, gastroparese og gastroøsofageal reflukssygdom. Derfor er sygdommen formentlig underdiagnosticeret, hvilket betyder, at mange patienter ikke får den rette behandling. Men en ny undersøgelse fra Massachusetts General Hospital kan måske føre til bedre diagnosticering. Studiet viser nemlig, at særligt ét symptom forekommer oftere hos patienter med drøvtygningslidelse sammenlignet med patienter med andre, lignende lidelser.

Forskerne screenede 242 patienter, der blev henvist med symptomer, der kunne indikere drøvtygningslidelse. Det var blandt andet symptomer som dyspepsi (smerter og ubehag i den øvre del af maven) og gastroparese (delvis lammelse af maven).

Enogtredive af de 242 (12,8%) patienter opfyldte kriterierne for drøvtygningslidelse, som bestemmes ved hjælp af et scoresystem. Næsten halvdelen af ​​disse patienter (48%) havde det svært i sociale sammenhænge på grund af lidelsen.

Forskerne sammenlignede patienter med og uden drøvtygningslidelse, og der var ingen forskelle på race, køn, forekomst af diabetes eller forekomst af gastroparese. Til gengæld var patienter med drøvtygningslidelse mere tilbøjelige til også at have halsbrand, særligt i dagtimerne. Forskerne mener derfor, at screening for halsbrand og opgylpning kan hjælpe med at identificere flere patienter med lidelsen.

Behandling af drøvtygningslidelse involverer ofte åndedrætstræning og kognitiv adfærdsterapi.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo