Kun 19,2 procent af nydiagnosticerede patienter på landsplan får patientuddannelse, viser den nyligt publicerede årsrapport fra databasen ’Atrieflimren i Danmark’. Det svarer til omtrent hver femte patient. Bundskraberen er Sundhedsklyngen SUH i Region Sjælland med bare 0,1 procent af patienterne, som modtager uddannelse. (For Region Sjælland samlet er procentsatsen 4,3 procent).
I Region Midtjylland får i alt 36,7 procent af patienterne uddannelse i atrieflimren. I regionen er Midtklyngen spydspids (Viborg, Skive, Silkeborg og Neurocenter Hammel). Her er billedet helt anderledes positivt: 62,1 procent af patienterne modtager uddannelse i at leve med deres atrieflimren.
De generelt nedslående procentsatser (fraset Midtklyngen) kan man læse i rapporten fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (Indikator 8).
Stadigt flere danskere får konstateret atrieflimren, men af årsrapporten fremgår det tydeligt, at det til trods modtager langt de fleste patienter ikke den patientuddannelse, som eksempelvis European Society of Cardiology (ESC) anbefaler som en vigtig del af behandlingen af atrieflimren.
Ifølge professor og ledende overlæge Axel Brandes fra Esbjerg-Grindsted Sygehus, som er en af tre formænd for Atrieflimren i Danmark, er patientundervisning et vigtigt element i kvalitetsmålingen, fordi det øger patienternes livskvalitet, når de får evnen til at håndtere deres hjertesygdom. Det siger han i en pressemeddelelse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
”(…) De tilbagemeldinger vi får fra patienter, som har deltaget i undervisning, er, at det bidrager til en bedre livskvalitet. De bliver med et moderne ord, empowered til at vide, hvad de skal gøre, hvis de får et anfald. De slapper mere af, når de kender de enkelte symptomer og forstår, at der ikke i sig selv er noget livsfarligt ved et anfald.”
Tid at skrue bissen på
Alligevel er det kun få steder i landet, at patientuddannelsen er en prioritet. Men på Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt i Viborg, Skive og Silkeborg fik de tidligt øje på værdien af at uddanne patienterne til at håndtere deres egen sygdom, og de forstår ikke, at man stort set alle andre steder i landet ikke prioriterer det lige så højt.
”Vi har hørt argumentet andre steder, at man ikke har råd til at prioritere patientuddannelse til patienter med atrieflimren. Men mit svar er: Her har vi ikke råd til at lade være.” Sådan sagde Dorthe Svenstrup, ledende overlæge i Hjerteklinikken Viborg/Skive, Hospitalsenhed Midt i en artikel på Patientakademiet i forbindelse med årsrapportens udgivelse i 2025. Og det er et udsagn, som hun i dag lægger endnu mere fynd bag.
”Jeg synes simpelthen ikke, at det er godt nok. Det må være tid til for alvor at skrue bissen på. Patientuddannelse bør være en integreret del af behandlingen af patienter med atrieflimren og deres pårørende. Der er evidens for, at det både virker og giver patienterne øget livskvalitet. Det handler om patienternes tarv og perspektiv, for ængstelse og bekymringer er en stor del af dét at få atrieflimren. Man møder som patient en fjende, og der er et mørke, som bliver trukket ned over ens liv, når man får konstateret atrieflimren. Derfor skal man selvfølgelig have hjælp til at få kontrollen over ens eget liv tilbage og til at mestre sin egen situation og sygdom.”
Fra uro til ro
Konsekvensen ved ikke at tilbyde patienterne uddannelsen er direkte målbar i antallet af akutte indlæggelser, siger Dorthe Svenstrup.
”Høsten ved patientuddannelsen er færre indlæggelser. Det kan vi tydeligt se. De her patienter ligger ikke i vores senge, som de gør andre steder i landet. Derudover er der en samfundsmæssig gevinst i forhold til, at de patienter, som har lært at håndtere deres sygdom, fortsat kan gå på arbejde og kan opretholde et så normalt liv som muligt.”
Gennem patientuddannelsen får patienterne en viden og en tro på, at de godt kan klare de anfald af atrieflimren, som de oplever. De behøver ikke at ringe 112, understreger Helle Mark Mogensen, som er sygeplejerske og sammen med andre sygeplejersker i hjerteklinikkerne i Viborg/Skive står i spidsen for patientuddannelsen i Atrieflimren-klinikken.
”Det giver en meget stor tilfredsstillelse at se patienterne gå fra uro til ro i deres nye livssituation med en kronisk sygdom. 70 procent af alle atrieflimren-anfald går over inden for to dage. De er ubehagelige og kan føles livstruende, men er som oftest helt ufarlige. Det tjener derfor ikke patienterne at blive hentet med blå blink på alle tider af døgnet, komme ind på akutafdelingen, blive indlagt og kort tid efter udskrevet med normal hjerterytme. Det ønsker de heller ikke selv,” siger hun.
Nødt til at tænke smartere
I Viborg har de siden 2012 arbejdet systematisk med patientuddannelse af patienter med atrieflimren og deres pårørende. Uddannelsen er en integreret del af behandlingen. Det afspejler sig nu direkte i tallene i årsrapporten: Midtklyngen er helt uden tætte konkurrenter landets spydspids, når det handler om patientuddannelse af patienter med atrieflimren.
Omkring 174.000 danskere lever med atrieflimren. Det viser tal fra Hjerteforeningen – og antallet er kraftigt stigende. Op mod hver tredje dansker over 55 år kan forvente at få sygdommen i løbet af livet, siger Dorthe Svenstrup. Derfor er tiden nu for alvor inde til at handle fremfor at tale.
”Vi ser ind i en reel atrieflimren-pandemi. Vi er nødt til at tænke smartere nu, hvis ikke Sundhedsvæsenet skal blive væltet omkuld af den her patientgruppe. Som det ser ud i dag, har hver tiende patient indlagt på en hjerteafdeling i Danmark i dag atrieflimren som primær diagnose. Hvert år får omkring 20.000 danskere konstateret sygdommen. Så når kun hver femte patient modtager uddannelse, så er det simpelthen alt, alt for ringe. Der skal ske noget nu.”
Færre alvorlige hændelser
Årsrapporten fra Atrieflimren i Danmark henviser i øvrigt til en metaanalyse fra Aalborg Universitet, udgivet i 2020, som inkluderer otte randomiserede kontrollerede forsøg og ét ikke-randomiseret interventionsstudie med data fra i alt 2.388 patienter.
Analysen peger på en reduktion i alvorlige hændelser som død og genindlæggelse på 22 procent for patientgruppen, der modtog patientundervisning, men analysens overordnede konklusion er:
Patientuddannelse reducerer antallet af alvorlige hændelser hos patienter med atrieflimren signifikant og synes at have en positiv indvirkning på mental sundhed og selvrapporteret livskvalitet. Evidensen er dog begrænset, og flere undersøgelser er nødvendige. Det bekræfter Axel Brandes i pressemeddelelsen fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
”Vi mangler evidens for patientundervisningens gavnlige effekter. Men jeg er ikke i tvivl om, at patientuddannelse giver større livskvalitet, og der er heller ingen tvivl om, at vi undgår nogle indlæggelser, men vi kan bare ikke bevise det.”
