Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Vil teste om smerter fra slidgigt i knæet kan fryses væk

Danske forskere ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg påbegynder nu et studie, hvor de skal se nærmere på, om det er muligt at fjerne smerter fra slidgigt i knæet gennem såkaldt cryoneurolyse – en frysebehandling, hvor man indfører en særlig nål og lammer specifikke nerveender i knæleddet med en lille iskugle.

Forskerne har netop fået tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at teste cryoneurolyse - en ny og forholdsvist uprøvet behandling, hvor lægerne fryser nerveender med ekstrem kulde, så nerverne ikke længere sender smertesignaler til hjernen. Metoden er lovende - men altså endnu ikke gennemtestet.

"Vores forsøg går ud på at blokere smertesignalerne fra knæ med artrose. Vi finder de relevante nerveender i knæet med ultralydsscanning og fører en særlig nål ind. Nålens spids danner en lille iskugle med en temperatur på minus 20-100 grader. Under lokalbedøvelse sættes nålen ind tæt ved nerverne, og kulden fra kuglen lammer i tre–fire måneder nervernes evne til at sende impulser," fortæller forskningsleder og ansat ved Enheden for Sundhedsfaglig Forskning, Sydvestjysk Sygehus, Bibi Valgerdur Gram.

Bedre effekt af GLA:D-træning

Efter behandlingen med cryoneurolyse deltager de i alt 90 forsøgspersoner i GLA:D træning (Godt Liv med Artrose i Danmark) - et træningsprogram, der består af otte ugers undervisning og målrettet træning.

"Vi tror, at mange ikke får optimalt udbytte af deres GLA:D-træning på grund af smerter. Vi håber, at behandlingen vil vise, at deltagerne bliver mindre smerteplagede og dermed kan træne mere intensivt og få større effekt. Forhåbningen er, at en eventuel operation kan udskydes eller endda helt undgås,” forklarer Bibi Valgerdur Gram. Hun tilføjer, at forskerne har en dialog i gang med de praktiserende læger, som er særdeles motiverede for at finde en løsning til de smerteplagede artrose-patienter:
”Typisk har patienterne haft smerter igennem lang tid og der findes kun få effektive tilbud til dem.”

Halvdelen af deltagerne får aktiv behandling

Bibi Valgerdur Gram og hendes team er nu i gang med at finde deltagere til projektet i Esbjerg Kommune. Kun halvdelen af deltagerne vil få den aktive behandling. På den måde får forskerne mulighed for at sammenligne og kvalificere deres resultater.
"Kontrolgruppen gennemgår samme procedure, men iskuglen sendes ikke af sted. Hverken patienter, fysioterapeuter eller databehandlere vil vide, hvem der reelt får behandlingen,” forklarer Bibi Valgerdur Gram. De 90 deltagere bliver evalueret gennem funktionstest og et spørgeskema seks gange i løbet af to år.

En vigtig brik i puslespillet

Tidligst om tre år foreligger de første resultater, så metoden er fortsat et stykke fra af være et tilbud til patienterne ude i praksis, forklarer Bibi Valgerdur Gram:

”Vi har kigget på den internationale litteratur, og der findes faktisk kun ét andet studie af cryoneurolyses effekt på knæledsartrose. Men ét studie alene gør det ikke. Det pågældende studie viste en cirka 50 procents reduktion af smerterne. Vi håber, at kunne understøtte det resultat, og hvis det lykkes os at påvise, at cryoneurolyse viser sig at være både sikker og effektiv og også kan øge funktionsdygtigheden hos patienterne, så er der lagt endnu en vigtig brik i puslespillet - og altså dermed kortere vej til det bliver et tilbud til patienterne.”

Forskernes forhåbning er altså først og fremmest, at metoden er sikker, kan udføres nemt og naturligvis har effekt, i form af reducerede smerter. Men forskerne har også ambitioner på længere sigt, understreger Bibi Valgerdur Gram:

”Drømmescenariet er, at metoden også kan bruges på smerter i andre dele af bevægeapparatet – for eksempel ryg og skuldre.”

Fakta om forsøget

  • Deltagerne har alle slidgigt i et eller begge knæ.
  • Halvdelen af deltagerne modtager cryoneurolyse. Den anden halvdel modtager uvirksom behandling (placebo).
  • Cryoneurolyse er blokering af smertesignaler med kulde. Under lokalbedøvelse indsættes en speciel nål tæt på nerverne omkring knæet. Nerverne ligger mellem hud og bindevæv og ikke i selve leddet. Nålen danner en iskugle med en temperatur mellem -20 og -100 grader, hvilket midlertidigt lammer nervens struktur og funktion, som med tiden gendannes på ny.
  • Studiet har 90 deltagere, hvor ingen på forhånd ved, hvem der modtager hvilken behandling.
  • Alle deltagere gennemfører efter behandlingen et GLA:D-forløb.
  • Projektet er støttet med puljemidler fra Sundhedsstyrelsen (3.638.135 kr.) og også Gigtforeningen støtter projektet med 150.000 kr.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter